Knoglerester fra to voksne, et barn, en hund og en hest fundet ved den engelske gravplads Heath Wood nær byen Nottingham er, som beskrevet i Kristeligt Dagblad mandag, "det første videnskabelige bevis på, at vikingerne bragte deres dyr med sig fra Skandinavien."
Det oplyser arkæologen Julian Richards, professor i arkæologi ved New York Universitet til The Guardian. Han er en del af et internationalt forskerhold, der har undersøgt den engelske gravplads, som skulle være begravelsessted for "den store hedenske hær". En hær af skandinaviske vikinger, som i vinteren mellem 873 og 874 slog sig ned i området ved Heath Wood.
Selvom arkæologer før har haft en tese om, at vikingerne medbragte dyr på længere overfarter, er det ifølge forskningsholdet først nu, at der er tale om et "videnskabeligt bevis". Ved at undersøge dyr og menneskers knogler for strontium, et grundstof, som lagres både i tænder og knogler efter spisning af planter, kunne forskerne sandsynliggøre, at dyrene og én af de voksne var fra enten Norge eller Sverige. Strontium varierer nemlig i mængde forskellige steder i verden.
Ifølge Morten Ravn, arkæolog og ph.d. i vikingetidens krigsflåder samt museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, var der forskellige grunde til, at man tog heste og hunde med på togt og i forbindelse med bosættelser i England.
"I forbindelse med bosættelser var det normalt at tage sine ejendele med sig,
heriblandt husdyr. Hundene blev normalt brugt som jagt- eller vagthunde. Mens heste
blev brugt som trækkraft, eller i forbindelse med militære operationer, hvor det at kunne bevæge sig hurtigt på hesteryg kunne bruges til at overraske fjenden," siger han.
Dog er det meget muligt, at det ikke kun skyldes praktiske årsager, at dyrene blev fragtet den lange vej over Nordsøen. En stærk hest eller en dygtig hund var nemlig også et statussymbol, fortæller Morten Ravn.
"I vikingetiden blev folk med høj social status og en stor betydning i samfundet
begravet med forskelligt rytterudstyr fra hesten, for eksempel seletøj. Og i
andre gravlæggelser fra vikingetiden er der fundet hesteknogler og knogler fra andre dyr, der er givet som gravgaver til den afdøde," siger han.
"Og så er det altså ikke ved siden af at kalde hunden for mennesket bedste ven. Helt tilbage fra stenalderen findes eksempler på, at der er afholdt begravelser for hunde. Hunden og mennesket har et samarbejde, der går langt tilbage, og i flere grave fra vikingetiden har man fundet knogler fra hunde, som beviser, at den har haft en vis status."
Morten Ravn påpeger, at skibsfundenes design fra slutningen af 800-tallet er med til at understrege, at dyretransporten var mulig.
"Der er skibsfund fra den tid, for eksempel fra Oseberg, Gokstad og Tune i Norge, som godt kunne transportere dyr," siger han.