Ny forskning: Næstekærligheden ligger i generne

Dansk undersøgelse viser, at menneskets vilje til at gøre gode gerninger langtfra kun er et resultat af de sociale omstændigheder og opvækst, men først og fremmest er bestemt af genetik

Tvillinger deler, uanset om de er enæggede eller tveæggede, miljø og kultur under deres opvækst. De er blevet skældt ud, rost og opdraget af de samme forældre. Derfor må de enæggede tvillingpars større tilbøjelighed til begge at blive bloddonorer forklares af de gener, de har tilfælles, fortæller overlæge.
Tvillinger deler, uanset om de er enæggede eller tveæggede, miljø og kultur under deres opvækst. De er blevet skældt ud, rost og opdraget af de samme forældre. Derfor må de enæggede tvillingpars større tilbøjelighed til begge at blive bloddonorer forklares af de gener, de har tilfælles, fortæller overlæge.

Hvad er det, der driver mennesket til at gøre gode gerninger? Til at handle næstekærligt, uselvisk og altruistisk?

Ifølge en ny dansk undersøgelse kan svaret rummes i en simpel matematisk formel: Menneskets tilbøjelighed til at gøre noget godt for andre afgøres af 20 procent tilfældigheder, 30 procent miljø og 50 procent genetik.

”Det er et noget kontroversielt resultat, fordi de fleste mennesker godt kan lide tanken om, at de har en fri vilje, og at de kan forme sig selv i en bestemt retning. Det kan de selvfølgelig også. Miljø og tilfældigheder har også betydning for vores handlinger, men vores studie viser med stor statistisk signifikans, at det er de gener, vi arver fra vores mor og far, der har størst indflydelse på, hvor tilbøjelige vi er til at handle altruistisk - og ja, næstekærligt,” siger forskeren bag studiet, Ole Birger Vesterager Pedersen, der er overlæge og klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin på Næstved Sygehus.

I undersøgelsen, der er offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Transfusion, sammenholdes data fra det svensk-danske bloddonorregister SCANDAT med Det Danske Tvillingregister. Bloddonation er bredt anerkendt som en altruistisk handling, da donoren uden at forvente noget til gengæld tager tid ud af sin kalender og afgiver blod på trods af, at det kan give ubehag, blå mærker og træthed.

Og undersøgelsen af bloddonorer i tvillingregisteret viste, at begge tvillinger i et par af enæggede tvillinger langt oftere udøver denne altruistiske handling end tveæggede tvillingpar. Det tydede på en genetisk disposition for at donere blod - eller for at handle næstekærligt.

Ved at sammenligne de over 700 enæggede og tveæggede tvillinger af samme køn, som findes i donorregistret, kunne Ole Birger Vesterager Pedersen konstatere, at det er dobbelt så hyppigt, at begge tvillinger i et enægget par melder sig som bloddonorer sammenlignet med tveæggede tvillinger.

Tvillinger giver en enestående mulighed for at undersøge, hvor stor betydning gener har for menneskelige forhold såsom personlighed eller sygdomme. De enæggede tvillingpar deler alle deres gener, mens de tveæggede kun deler halvdelen af deres gener, forklarer Ole Birger Vesterager Pedersen og uddyber:

”Tvillinger deler, uanset om de er enæggede eller tveæggede, miljø og kultur under deres opvækst. De er blevet skældt ud, rost og opdraget af de samme forældre. Derfor må de enæggede tvillingpars større tilbøjelighed til begge at blive bloddonorer forklares af de gener, de har tilfælles.”

Ved at arbejde videre med de statistiske resultater fandt forskerne frem til, hvor stor en del af den næstekærlige handling, der kan forklares genetisk.

”Når vi bruger de matematiske modeller, vi har til den slags, så bliver resultatet, at hele 50 procent af forskellen i motivationen til at blive donor skyldes gener, mens kun 30 procent skyldes det fælles miljø, og 20 procent skyldes tilfældige faktorer,“ siger Ole Birger Vesterager Pedersen.

Det er som sådan ikke noget nyt, at genetik spiller en rolle for, hvordan vi opfører os.

Det, der er nyt, er måden, det dokumenteres på, fortæller Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet og blandt andet forsker i, hvordan politiske holdninger og værdier kan være genetisk bestemte.

”Der er tidligere blevet forsket i genernes betydning for altruistisk adfærd i laboratorieforsøg, hvor man har observeret forsøgspersoners handlinger i kontrollerede miljøer og ved hjælp af spørgeskemaer. Men her vil respondenterne ofte have tendens til at pynte på svarene for at fremstå mere uselviske. Det stærke ved det her forsøg er, at man ser på virkelige handlinger i den virkelige verden,” siger Asbjørn Sonne Nørgaard, der samtidig understreger, at en genetisk disposition for en mere eller mindre altruistisk tilgang ikke er deterministisk for den menneskelige adfærd.

”Det betyder sådan set bare, at mens nogle mennesker nemt og helt naturligt viser hensyn, tager ansvar og opfører sig socialt ansvarligt, så skal andre have et lidt større vink med en vognstang for at gøre det samme,” siger han og peger på ændringen i danskernes rygeadfærd.

”Mit gæt er, at der for bare få år siden var meget større forskelle i danskernes rygeadfærd, og at det til dels afspejlede rygernes forskellige genetiske dispositioner for at udvise hensyn - eller altruisme. Samfundets regulering - eller undertrykkelse om man vil - af den liberale rygekultur har imidlertid ensrettet stort set alle danskeres rygevaner. Opdragelse, regulering og social påvirkning er altså ikke spildt på dem, der er mindre tilbøjelige til at handle altruistisk. Tværtimod.”