Prøv avisen

Næsten halvdelen af alle indsatte i fængslerne har ikke-dansk baggrund

56,5 procent af de fængselsindsatte var i 2017 af dansk oprindelse, og 43,5 procent havde udenlandsk baggrund. Somalierne og irakerne er to af de største minoritetsgrupper i landets fængsler og arresthuse. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Et markant stigende antal indsatte i landets fængsler og arresthuse er indvandrere, efterkommere eller udlændinge uden tilknytning til Danmark. I Københavns Fængsler er etniske danskere i mindretal, viser nye tal. Dårligt dansk og manglende respekt for fængslets personale skaber spændinger

Det er efterhånden stort set lige så almindeligt at møde en Hassan som en Henrik, hvis man besøger et dansk fængsel. Nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at der sidder næsten lige så mange indvandrere, efterkommere og udlændinge uden tilknytning til Danmark i landets fængsler og arresthuse, som der er fanger med dansk oprindelse.

56,5 procent af de fængsels-indsatte var i 2017 af dansk oprindelse, og 43,5 procent havde udenlandsk baggrund.

Somalierne og irakerne er to af de største minoritetsgrupper i landets fængsler og arresthuse.

Den store andel indvandrere, efterkommere og udlændinge bag lås og slå skyldes blandt andet, at mange etniske danskere får mildere domme end personer med udenlandsk baggrund og derfor afsoner med fodlænke, og at andelen af indsatte med udenlandsk herkomst er steget med mere end 40 procent siden 2005.

”Det er desværre en udvikling, der ikke har haft den store opmærksomhed. For det giver nogle særlige udfordringer i forhold til sprogbarrierer, der betyder, at det er svært at tale konflikter ned. Samtidig kommer nogle indvandrere og efterkommere i fængsler fra miljøer, hvor respekten fra myndigheder ligger på et meget lille sted,” siger René Larsen, forbunds-sekretær i Fængselsforbundet og henviser til det stigende antal overfald mod fængselsbetjente, som indvandrerbanden Loyal to Familia tegner sig for en del af.

Ser man alene på Københavns Fængsler, var fangerne med dansk oprindelse endda i mindretal. Kun 28,7 procent af de indsatte i Københavns Fængsler havde dansk oprindelse i 2017. 21,2 procent var indvandrere, 22 procent var efterkommere, og 28,1 procent var udlændinge uden tilknytning til Danmark.

Det skaber problemer, siger tillidsmand i Københavns Fængsler David Jensen.

”For eksempel i forhold til kommunikationen med de indsatte. Der er mange, vi ikke kan tale med, selvom der er tale om efterkommere født i Danmark. Når mange ikke taler ret godt dansk, kan det betyde, at selv små ubetydelige problemer kan ende i en konflikt. Samtidig har disse indsatte nogle andre normer. Deres autoritetsfølelse er ikke særlig stor. Respekten er der simpelthen ikke,” siger David Jensen, der har været fængselsbetjent i 25 år.

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, kalder den store andel indsatte med udenlandsk baggrund for ”en kæmpe udfordring”.

”Bandemedlemmerne påvirker tallene, og det er jo positivt, at vi fængsler dem. Men jeg erkender, at det er en kæmpe udfordring for fængselsbetjentene. Derfor skal vi have udvist flere bandemedlemmer, ligesom de østeuropæere, der sidder i fængsel i Danmark, også skal ud så hurtigt som muligt,” siger Naser Khader.

Den overordnede forklaring på udviklingen er, at indvandrere og særligt efterkommere i dag udgør en større andel af de aldersgrupper, der dømmes for kriminalitet, sammenholdt med at de dømmes for flere straffelovsovertrædelser end befolkningen som helhed. Det forklarer Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”Det gælder specielt for efterkommere. Tidligere var der ikke særligt mange unge voksne med indvandrerbaggrund, men det har forskubbet sig nu. Og efterkommerne er i dag en større del af de årgange, som generelt set er mest aktive kriminelle,” siger Torben Tranæs, som blandt andet henviser til kulturelle forskelle som årsag til, at særligt efterkommerne fylder op i fængselscellerne.

”Det er oplagt, at de kulturelle faktorer gør en forskel. Selv når man trækker faktorer som økonomi og sociale forhold fra, er nogle efterkommergrupper stadig overrepræsenteret i fængslerne. Når man ser på nogle af de lande, de er emigreret eller flygtet fra, er det lande, hvor regimerne nærmest er stolte af at bruge vold. Derfor kan man godt forestille sig, at normerne simpelthen er anderledes blandt nogle af de grupper,” siger Torben Tranæs.

Når mange ikke taler ret godt dansk, kan det betyde, at selv små ubetydelige problemer kan ende i en konflikt

David Jensen, tillidsmand i Københavns Fængsler