Næstformand i FH: Det skal ikke være en kamp for en far at holde barsel

Aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere øremærker 11 ugers barsel til både moderen og faderen

Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbritt Berlau, mener, at den nye barselsaftale er et signal til både familier og arbejdsmarked om, at man kan lave en fuldstændig ligestilling af barselsorloven, hvis man ønsker det.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbritt Berlau, mener, at den nye barselsaftale er et signal til både familier og arbejdsmarked om, at man kan lave en fuldstændig ligestilling af barselsorloven, hvis man ønsker det. Foto: Jesper Ludvigsen

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er blevet enige om en ny model for barsel, der stiller mor og far lige. Aftalen kommer i forlængelse af, at et EU-direktiv pålægger medlemslandene at øremærke barsel. Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der står bag aftalen, som forventes at blive vedtaget af et politisk flertal i Folketinget.