Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Nævn: I orden at forbyde bøn på gymnasium

Ligebehandlingsnævnet har fastslået, at der ikke var tale om diskrimination, da H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg i 2015 indførte et forbud mod alle religiøse ritualer i skoletiden, fordi en gruppe muslimske elevers bøn i klasselokaler og i skolens forhal gav anledning til konflikter. Arkivfoto. Foto: Leif Tuxen

Gymnasium på Frederiksberg havde ret til at forbyde religiøse ritualer i skoletiden, slår Ligebehandlingsnævnet fast. Men problemer med religiøs udøvelse løses ikke med forbud, advarer kristen organisation

Der var ikke tale om diskrimination, da H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg i 2015 indførte et forbud mod alle religiøse ritualer i skoletiden, fordi en gruppe muslimske elevers bøn i klasselokaler og i skolens forhal gav anledning til konflikter.

Det fastslås i en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet, efter at en muslimsk elev i 2015 klagede over skolens forbud mod bøn i skoletiden. Nævnet begrunder afgørelsen med, at forbuddet mod religiøse ritualer i den konkrete sag blev indført for at undgå konflikter og for at sikre respekt og tolerance samt et trygt læringsmiljø. Nævnet hæfter sig også ved en episode den 5. februar 2015, hvor en person, der ikke var elev på skolen, forestod bønnen.

H.C. Ørsted Gymnasiet er en del af skolesammenslutningen Tec med 4600 elever fordelt på tekniske skoler og gymnasier i københavnsområdet. Skolens direktør, Lone Hansen, er godt tilfreds med afgørelsen, som hun vurderer vil få betydning for en række ungdomsuddannelser.

”Vi er især glade for, at afgørelsen understreger, at vores beslutning er truffet ud fra et overordnet formål om at udvise respekt og tolerance,” siger Lone Hansen.

Hun forklarer, at idéen om at forbyde religiøse ritualer blev indført som en del af et nyt ordensreglement. Det blev aktuelt, efter at en gruppe fortrinsvis kvindelige elever i gymnasiet på Frederiksberg kaldte til bøn i skoletiden og desuden udøvede social kontrol blandt muslimske elever. Den ene af de unge kvinder i gruppen er siden rejst til Syrien.

”Vi lægger vægt på, at en ungdomsuddannelse er en dannelsesrejse i et frit åndeligt rum. Det skal ikke være en kampplads, hvor man skal bevise, at man udøver den rette religion på den rette måde. Langt de fleste også muslimske elever og deres forældre er glade for forbuddet,” siger Lone Hansen.

Sune Lægaard, der forsker i religion og er viceinstitutleder på institut for kommunikation og humanistisk videnskab på Roskilde Universitet, vurderer også, at afgørelsen kan få betydning for andre ungdomsuddannelser.

”Det betyder, at retstilstanden er afklaret. Det afgørende er, at man i hvert enkelt tilfælde sandsynliggør, at det er nødvendigt at begrænse religionsudøvelsen for at sikre orden frem for at henvise til, ’at andre har fået lov’. Men man kan ikke bruge begrundelsen til at udelukke al religionsdyrkelse fremover,” siger Sune Lægaard.

Venstres uddannelsesord- fører Anni Matthiesen finder det positivt, at afgørelsen giver de enkelte skoler mulighed for at lave ordensregler om blandt andet bøn.

”At forbyde bøn ved lov er ikke den rette vej at gå. Man er nødt til at håndtere det fra sag til sag. Hvis denne skole har ment, at det var vigtigt at lave klare retningslinjer med henblik på for eksempel at undgå social kontrol, bakker jeg op om det og har tillid til lederne rundtomkring, som har fingeren på pulsen. De kan fornemme, om religionsdyrkelsen skaber problemer, eller om det rent faktisk kan være at puste til gløderne og skabe problemer, hvis skolerne forbyder religionsdyrkelse. Det er umuligt for os at følge med i inde på Christiansborg,” siger Anni Matthiesen.

Generalsekretær Christian Rasmussen fra Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om afgørelsen vil ramme kristne elever. Men KFS er modstander af idéen om at begrænse religionsudøvelse på skoler og universiteter og har også udtalt sig kritisk om et forslag fra Dansk Folkeparti, der vil forbyde bederum på uddannelsesinstitutioner.

”Det hænger ikke sammen, at et gymnasium indfører forbud mod bøn for at sikre tolerance og respekt. Det er jo præcis tolerancen og respekten, der går fløjten med et forbud. Vi mener ikke, at et forbud generelt er løsningen på den slags problemer. Det er en opgivende attitude. Praktiske og disciplinære problemer må kunne løses praktisk og disciplinært. Hvis de pågældende beder i skolens forhal til gene for andre, er det selvfølgelig ikke i orden. Men den situation må kunne løses på anden måde end gennem et generelt forbud mod bøn. Hvis elever spiste deres madpakker i skolens forhal til gene for andre, ville man vel heller ikke forbyde madpakker,” siger Christian Rasmussen.