Danskerne er vilde med at samle penge ind til gode formål.
Særligt på sociale medier og netsider som Facebook og Caremaker.dk samles der ind til tusindvis af forskellige formål af mere eller mindre privat karakter. Fra en indsamling til ”Kristoffers kørestol” til projekter for gadebørn i Indien.
Siden 2014 har man imidlertid skullet anmelde den slags indsamlinger og betale gebyr til Indsamlingsnævnet, ligesom der skal indsendes et godkendt regnskab, når indsamlingen er færdig.
Det kniber alvorligt med både anmeldelser og regnskaber, og Indsamlingsnævnet har foreløbig i mindst 20 tilfælde politianmeldt indsamlinger for ikke at leve op til lovgivningen. Typisk resulterer det i en bøde på 3000 kroner til indsamlerne.
Det oplyser nævnets formand, retspræsident ved byretten i Aalborg, Christian Lundblad.
”Der finder et langt større antal indsamlinger sted, end det der indberettes til os. Men da man lavede loven, havde man ikke forestillet sig, at mange ville samle penge ind via sociale medier,” siger han.
”Hovedparten af de indsamlinger, der foretages nu, foregår på de sociale medier og er offentlige. Der må vi erkende, at vi ikke er nået ud til alle med budskabet om, at de skal anmelde indsamlinger på for eksempel Facebook til os. Det vil jeg ikke bortforklare. Om det er 25 procent eller 10 procent af indsamlingerne, der står på vores hjemmeside, kan jeg ikke sige, men jeg tror, det ligger i det niveau,” siger Christian Lundblad.
På Indsamlingsnævnets hjemmeside offentliggøres alle anmeldte indsamlinger, og fra 2014 til i dag er der registreret omkring 1500 indsamlinger. Af dem er der ikke inden for tidsfristen afleveret regnskab for knapt 200, viser en optælling, Kristeligt Dagblad har foretaget.
En af de hjemmesider, der har gjort det muligt lynhurtigt at oprette en indsamling, typisk til et privat formål, er Caremaker.dk. Her kan man læse, at der foreløbig er over 7000 indsamlinger – altså langt flere, end dem der er anmeldt til Indsamlingsnævnet.
Nogle af dem foregår i andre lande, hvor Caremaker.dk også driver forretning, men direktør Mike Nielsen fra firmaet forklarer, at cirka 90 procent af indsamlingerne er foretaget i Danmark.
I alt indsamles der mellem fire og fem millioner kroner årligt via hjemmesiden i Danmark. Mike Nielsen mener, at hele systemet bør laves om.
”Vi synes, at reglen om, at man skal anmelde indsamlinger, er helt ude i hampen. Det giver ikke nogen mening, at man som privat forbruger skal betale 1000 kroner i gebyr og vente 14 dage på at få besked på, om man kan gennemføre sin indsamling.”
”Mange gange opretter folk jo en indsamling, fordi de dels mangler penge til noget, dels fordi de er under et tidspres,” siger Mike Nielsen.
Et væsentligt argument for at indføre kontrol med indsamlingerne var, at politikerne ville sikre borgerne større sikkerhed for, at penge givet til gode formål endte i de rigtige lommer.
Ifølge Caremaker.dks direktør kan man dog undgå svindel, uden at indsamlinger skal anmeldes til et nævn.
”Hver eneste dag gennemgår vi alle de indsamlinger, der er kommet de seneste 24 timer. Der kigger vi efter nogle mønstre, som hurtigt kan eliminere nogen, hvor vi kan se, at der ikke er så meget hold i det. Man skal huske på, at når man bruger en tjeneste som Caremaker.dk, så deler man indsamlingen i sit eget personlige netværk. I 9 ud af 10 tilfælde er det folk, man kender, som donerer penge til én. Så du snyder dine egne venner, hvis du laver en falsk indsamling, og det sker ikke så tit,” siger Mike Nielsen.
I nogle tilfælde har han set, at venner til en indsamler har skrevet på Facebook, at historien bag indsamlingen jo var løgn. Så er den blevet lukket ”to minutter efter”.
Der har også været eksempler på, at kriminelle har stjålet kreditkort og brugt dem i falske indsamlinger, men også det er blevet opdaget og stoppet.
Ifølge Indsamlingsnævnets formand, Christian Lundblad, er det på mange måder lettere at kontrollere indsamlinger i dag, end dengang man lagde mønter i en indsamlingsbøsse.
Når man overfører penge via kreditkort og MobilePay, er det let at se, hvor pengene kommer fra, ligesom man kan se, hvem der modtager dem fra en indsamlingskonto.
Nævnet vil i sin årsberetning, som udkommer i slutningen af august, evaluere de første tre år med de nye regler. Og formanden er overbevist om, at der vil ske ændringer i lovgivningen efterfølgende.
Årsberetningen er de foregående år blevet offentliggjort i juni, men Indsamlingsnævnet er flyttet fra København til Viborg som led i regeringens udflytningsplan for offentlige myndigheder.
Det har betydet, at alle medarbejdere på nær sekretariatslederen er blevet skiftet ud, og nævnet har derfor haft svært ved at håndtere de mange sager om manglende og for sent afleverede regnskaber.