Er det muligt at redde jorden fra en asteroide-katastrofe? Det prøver den amerikanske rumfartsorganisation Nasa at finde et svar på. Onsdag morgen blev en rumsonde fra missionen DART (Dobbelt Asteroide Omdirigerings Test), sendt ud i rummet for at ramme den lille ufarlige asteroide Didymos. Asteroiden er 160 meter stor, og rumsonden skal ramme den med 6,5 kilometer i sekundet. Målet er at slå asteroiden ud af kurs, siger astrofysiker Tina Ibsen.
Hvad er chancen for, at det kan lade sig gøre at slå asteroiden ud af kurs?
Der er flere elementer, som har betydning – vinklen på, hvordan rumsonden rammer, om den rammer hårdt nok og hvilket materiale, asteroiden er lavet af. Man regner dog med, at man godt kan ramme asteroiden, men man er ikke sikker på, hvor meget den vil ændre kurs efter sammenstødet. Man har nogenlunde regnet sig frem til det, men det er meget fint at få testet det af. For den kan have nogle ukendte egenskaber, vi ved for eksempel ikke, om den drejer hurtigt om sig selv, hvilket kan gøre det sværere at slå den ud af kurs. Det handler om at blive klogere. Det er den første af en ny type missioner, der kommer fra Nasa, men som også er på tegnebrættet i Europa. Og det er et skridt i en større plan, for at finde ud af, hvor mange nærjordsasteroider der er, og hvordan vi bedst kan beskytte os mod dem.
Er der nogen asteroider, som udgør en trussel for livet på jorden?
Der er rigtig mange asteroider, også nogle, der krydser jordens bane, og de er ofte flere millioner kilometer væk. Umiddelbart er der ingen af de, der er større end 160 meter, som har en signifikant chance for at ramme jorden – i hvert fald ikke de næste 100 år. Når man undersøger asteroiderne så meget som vi gør, kender man også deres baner mange år ude i fremtiden, ligesom man kender jordens bane. Men vi bliver hele tiden klogere. Og asteroider er små og mørke, så de er svære at finde.
Er der andre måder, hvorpå man kan beskytte jorden mod asteroider?
Nogle taler om at male asteroider, for hvis man maler dem helt lyse, så vil de reflektere mere stråling fra solen, hvilket på længere sigt kan ændre deres bane. Man kan også i bedste "Armageddon"-stil sende nogle bomber derop og springe den i stykker. Det er dog umiddelbart ikke den bedste løsning, for så laver man bare mange små stykker, som stadig bevæger sig i samme kurs. Der er mange forskellige idéer, men det her er nok den mest simple.
Hvad ville der ske, hvis asteroiden ramte Danmark?
Det ville have konsekvenser for livet, men vi er slet ikke ude i menneskelighedsødelæggende proportioner her. Den asteroide, som man mener var skyld i dinosaurernes uddøen, var 10 til 15 kilometer stor. Den her er 160 meter – så noget mindre. Hvis den bankede ned i København, ville der komme et meget voldsomt krater og ske ødelæggelse. Noget andet, der sker ved et asteroide-nedslag på den størrelse, er, at støv bliver hvirvlet op i atmosfæren. Det var den store grund til dinosaurernes uddøen, for støvet dækker for sollyset, hvilket gør, at det bliver mørkere og sværere for planter at overleve – så der sker nogle forandringer i naturen. Det ville man også se her i mindre grad, og nedslaget ville skabe et koldere klima.
Ser du frem til at følge forløbet?
Det bliver både rigtig spændende, når rumsonden rammer asteroiden til oktober næste år, men også at følge det fremadrettet. I 2024 er der en europæisk mission, der hedder Hera, som bliver sendt op mod samme system, hvor man vil undersøge, hvor meget asteroiden er blevet påvirket. Der er også dansk teknologi med på den europæiske mission. Så meget viden, vi får, kommer først i 2025 og frem. Når man arbejder med rumforskning, skal man væbne sig med tålmodighed. Det er rigtig interessant, for den her mission er første skridt i at lave et interplanetarisk forsvarssystem mod asteroider – det har være science fiction i lang tid, men nu er vi rykket det nærmere.