Prøv avisen

Ny måling: Dannebrog er blevet mere kontroversielt

Selvom vi her i landet, i modsætning til de fleste andre steder i verden, bryster os af at have et kollektivt fredeligt forhold til vores nationalflag, viser den nye undersøgelse fra Grænseforeningen, at det kun er 59 procent af os, som kan erklære os ”helt enige” i, at flaget er et positivt symbol. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Dannebrog betragtes i mindre grad end tidligere entydigt som et positivt symbol, viser måling foretaget i forbindelse med valdemarsdag

Når det danske landshold i morgen spiller sin første kamp ved VM-slutrunden mod Peru, bliver der nok ikke sparet på dannebrogsflagene hjemme i stuerne, på værtshusene og på tilskuerrækkerne hos de danske roligans.

Men selvom det at hejse det rød-hvide flag nok for mange stadig er en selvfølgelighed netop ved landskampe eller til fødselsdage, bryllupper, konfirmationer og jubilæer, er der i dag lidt færre danskere end tidligere, der opfatter verdens ældste nationalflag som et positivt symbol.

Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Moos-Bjerre har foretaget for Grænseforeningen til i dag, valdemarsdag. Ifølge myten var det på denne dag i 1219, at det røde flag med det hvide kors i midten faldt ned fra himlen som en gave fra Vorherre selv, da kong Valdemar kæmpede mod de hedenske estere i slaget ved Lyndanisse tæt ved det nuværende Tallinn.

Men selvom vi her i landet, i modsætning til de fleste andre steder i verden, bryster os af at have et kollektivt fredeligt forhold til vores nationalflag, viser den nye undersøgelse fra Grænseforeningen, at det kun er 59 procent af os, som kan erklære os ”helt enige” i, at flaget er et positivt symbol. For bare seks år siden, i 2012, var det 71 procent af os. Nu vælger flere den mere moderate svarmulighed ”enig”, ligesom der også er sket en stigning blandt dem, der svarer ”hverken eller”.

Samlet er andelen af danskere, der erklærer sig ”helt enige” eller ”enige” kun faldet med to procentpoint siden 2012. Men undersøgelsens resultater ærgrer alligevel Grænseforeningens formand, Jens Andresen.

”Det bekymrer mig, hvis det betyder, at der er færre, som bruger flaget, for jeg synes, at det er en god skik at bruge det på den måde, vi har gjort det i så mange år. Flaget samler os, og det er en tradition, som er ganske enestående for Danmark. Det synes jeg, vi skal værne om, fordi det er en meget synlig måde at markere vort fællesskab med hinanden på,” siger han.

Undersøgelsens resultater tyder desuden på, at færre danskere end tidligere bruger flaget, når der skal være fest, men det er ikke muligt at fastslå præcist, hvordan udviklingen ser ud på dette punkt, da undersøgelsen ikke stiller nøjagtigt det samme spørgsmål som i 2012.

Men at hejse Dannebrog i anledning af en fest er slet ikke så gammel en tradition, som man måske kunne tro, når man kender myten om flaget, som på mystisk vis faldt ned fra himlen i højmiddelalderen. Den ældste afbildning, vi kender af det danske flag, er fra slutningen af 1300-tallet, og flere århundreder derefter var det forbeholdt kongen og statsmagten at hejse flaget. Men i det nationalromantiske 19. århundrede, nærmere bestemt i 1820’erne, begyndte private danskere også at flage. Det behagede dog ikke den enevældige konge, Frederik den Sjette, som i 1833 gjorde det direkte forbudt for alle andre end kongen og de statslige institutioner at flage med Dannebrog. I forbindelse med Treårskrigen, som varede fra 1848-1851, begyndte den almindelige befolkning dog igen at bruge flaget, og forbuddet blev endegyldigt ophævet i 1854. Først da begyndte traditionen, som vi kender i dag, derfor for alvor at tage fat.

At flaget nu er blevet et mere kontroversielt symbol blandt danskerne, kommer ikke bag på Christian Albrekt Larsen, der er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

”Der er helt klart sket et skred i den konsensus, der tidligere har været i befolkningen om flaget som et ubetinget neutralt og positivt symbol. Hvor det før nærmest udelukkende har haft en samlende dimension, så har det nu mere fået en nationalkonservativ og nærmest partipolitisk dimension, som gør, at nogle segmenter nok tænker sig lidt mere om, inden de vifter med det,” forklarer han.

Det samme mener Jes Fabricius Møller, der er historiker ved Københavns Universitet.:

”I de seneste 20 til 30 år er diskussionen om alt, hvad der har med det nationale at gøre, herunder også nationalflaget, blevet skærpet. Det er sandsynligvis en af effekterne af den øgede globalisering, som vi også har været vidne til i samme periode. Og det har så betydet, at nogle danskere – selvom det stadig er få – nærmest er blevet angste for, at de muligvis kan blive identificeret med nationalismen, hvis de bruger flaget,” siger han.