Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Nationalmuseet dropper nu også ”eskimo”

Når man på Nationalmuseet i fremtiden skal læse om det oprindelige folk i Grønland, bliver det ikke længere med betegnelsen "eskimo". Det er ligefremt pinligt, at det stadig benyttes, mener museuminspektør og seniorforsker. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Udstillingen ”Eskimoer og Grønland” på Nationalmuseet i København indleder arbejdet med fjerne den ellers flittige brug af ordet ”eskimo”. Museumsinspektør kalder brugen ”pinagtig”. Grønlandsk folketingsmedlem hilser ændringen velkommen

”Eskimoerne var afhængige af naturens magter og kræfter, og for fangeren var det derfor af stor betydning at opretholde gode relationer til fangstdyrenes sjæle.”

Sådan lyder det blandt andet på Nationalmuseets hjemmeside i præsentationen af den arktiske udstilling ”Eskimoer og Grønland”, som stort set har stået uændret siden 1992. Men det skal snart være slut, for i næste uge begynder arbejdet med at ændre i udstillingen og beskrivelsen af det oprindelige folk i Arktis.

Det forklarer Martin Appelt, der er museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

”Jeg synes, at det er pinagtigt, at der står, som der gør. Det er en måde at essentialisere og stereotypisere folk og livet i Arktis gennem årtusinder. Der er for os ingen tvivl om, at vi på Nationalmuseet må fjerne brugen af ’eskimo’, da det af rigtigt mange af de mennesker, som nu bor i de områder, hvor Nationalmuseet samlede de mange genstande ind, nu opfattes som nedsættende,” siger Martin Appelt.

Det er en holdning, han har haft i mange år. Men det er ikke helt enkelt at ændre i en samling og de tilknyttede tekster. Det handler om teknikaliteter.

”Der vil være en helt reel fare for, at vi ikke vil kunne finde genstande og arkivalier, som stammer fra en given gruppe, hvis ikke der er en helt entydig forbindelse mellem de begreber, vi bruger i vores nuværende registreringssystemer, og de begreber, vi måtte bruge fremover,” forklarer han.

Selvom det længe har været et ønske at ændre i udstillingen, er det dog blevet aktualiseret i den seneste debat om navnet på den meget omtalte Eskimo-is og den identitetspolitiske debat, som især er blevet forstærket efter mordet på den sorte amerikaner George Floyd. For Martin Appelt giver det ikke mening at holde fast i betegnelsen ”eskimo”.

”Hvorvidt det betyder ’dem, der fletter snesko’, ’en, der spiser råt kød’ eller ’de ekskommunikerede’, er oplevelsen for mange folk i Arktis, at det er en betegnelse, som kommer udefra. Derfor bliver betegnelsen af ganske mange opfattet som et instrument til at fastholde en hvid dominans og kategorisere folk i en superforsimplet udgave. For mig er det meget problematisk, at man ikke ønsker at tage hensyn til de mennesker, vi gerne vil kommunikere med,” siger Martin Appelt.

Martin Appelt slår dog fast, at man ikke bare kan erstatte betegnelsen ”eskimo” med ”inuk” eller ”inuit”, som er henholdsvis ental- og flertalsformen af ordet ”menneske”, da det er meget forskelligt, hvad befolkningen i Grønland og resten af Arktis kalder sig.

Eksempelvis bruger de fleste folk i det østlige Arktis, som er Canada og Grønland, betegnelsen ”inuk” og ”inuit”, mens man i Alaska og Sibirien bruger forskellige varianter af ”inupiat”, ”yupiit”, ”alutiit” og ”unangax”. Derfor er det et stort arbejde at ændre betegnelserne, da det er meget kontekstafhængigt, hvad der vil være korrekt at bruge.

Aaja Chemnitz Larsen, der er medlem af Folketinget for det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit, glæder sig over Nationalmuseets nye tiltag.

”Det er fint, at man ændrer det. Den grønlandske befolkning bruger ikke betegnelsen ’eskimo’, men bruger i stedet ’inuit’, og derfor er det oplagt at ændre det til det. Det er en mere respektfuld måde at omtale grønlændere på, samtidig med at det er den måde, vi betegner os selv på,” siger Aaja Chemnitz Larsen og understreger, at hun ikke møder nogen i Grønland, som betegner sig selv som eskimo.