Nationalmuseet sprænger rammerne for udbetaling af danefægodtgørelse

Det myldrer op med danefæ fra den danske muld. Der er sat rekord i antallet af sager og genstande, og udbetalingen til amatørarkæologerne er fordoblet

Fæsted-skatten blev i 2016 fundet i Vejen Kommune af tre amatørarkæologer. De modtog 1.066.000 kroner i danefægodtgørelse, den næststørste findeløn for danefæ i danmarkshistorien. – Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov.
Fæsted-skatten blev i 2016 fundet i Vejen Kommune af tre amatørarkæologer. De modtog 1.066.000 kroner i danefægodtgørelse, den næststørste findeløn for danefæ i danmarkshistorien. – Foto: Nick Schaadt, Museet på Sønderskov.

Detektorteamet Team Rainbow Power var med til at skubbe kraftigt til Nationalmuseets samlede udbetaling af danefæfund for 2018. I februar sidste år modtog gruppen, der består af tre personer, samlet 1.066.000 kroner i danefægodtgørelse for fundet af Fæsted-skatten i 2016. Fundet består blandt andet af 840 gram rent guld i form af seks armbånd, og dertil kommer en række meget velbevarede smykker og mønter.

Fæsted-skatten fra den sydvestlige del af Vejen Kommune er blot en af 2047 sager med 17.055 genstande fra 2016. På grund af den lange behandlingstid er flere af sagerne først blevet behandlet i 2018, og de mange og flotte fund har samtidig sprængt rammerne for Nationalmuseets udbetaling af danefægodtgørelse. Det står i Nationalmuseets seneste årsrapport, som omhandler 2018. Det år udbetalte Nationalmuseet 7,7 millioner kroner til landets amatørarkæologer og detektorførere. Beløbet er 3,7 millioner kroner over det budgetterede beløb. Den samlede udbetaling er den højeste i Nationalmuseets historie.

”Årsagen til den rekordstore udbetaling i 2018 var faktisk ikke så meget store sager, men mere fordi vi afsluttede rekordmange sager det år. Vi udsendte 527 danefæbreve i 2017, og sidste år udsendte vi 2554 danefæbreve. Så de mange udbetalinger fra et par hundrede kroner og opefter har virkelig rykket på den samlede udbetalingssum”, fortæller Nationalmuseets chef for magasinering og kulturhistorisk konservering, Anne-Kathrine Kjerulff.

På baggrund af en kvik medarbejders idé oprettede Nationalmuseet i 2017 Danefæsekretariatet med to museumsinspektører og fire sekretærer for netop at håndtere de mange sager mere effektivt. De gode resultater er fortsat i år, hvor 2200 danefæbreve allerede er sendt ud. Førhen blev indleveret danefæ fordelt ud til den relevante forskningsafdeling til vurdering, men nu kan sekretariatet kviksagsbehandle en stor del af sagerne. Det betyder, at antallet af afsluttede sager i 2018 blev dramatisk forøget i forhold til året før.

Direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev er stolt over sekretariatets indsats.

”I takt med, at der vælter så meget materiale ind, kan noget af det, man tidligere troede, var meget sjældent og unikt, nu kviksagsbehandles. Effektiviseringen på 385 procent lyder som et tal taget fra et kommunistisk regime, for det er helt sindssygt.”

Trods kviksagsbehandlingen er sagsbehandlingstiden for et indleveret danefæ ikke faldet. Den er derimod steget og er nu estimeret til at tage 2,9 år. Men i 2018 lykkedes Nationalmuseet trods alt med at udsende flere danefæbreve end antallet af nye indkomne sager. Men umiddelbart er det svært at se, hvordan museet skal leve op til Kulturministeriets målsætning om en behandlingstid på 1,5 år inden udgangen af 2020.

”Vi skal behandle flere sager, end vi får ind, så vi gnaver af efterslæbet. Danefæsekretariatet og forskningsenhederne knokler for at nå ned på en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på halvandet år, men det er en meget vanskelig opgave. Vi kan godt se, at det er svært, og vi får meget travlt til næste år. Men vi effektiviserer fortsat løbende, og vi har et godt samarbejde med lokalmuseerne og finderne, så vi har ikke mistet håbet eller troen på det,” siger Anne-Kathrine Kjerulff.

Hvis man over de seneste seks opgjorte år trækker antallet af afsluttede sager fra antallet af indleverede sager, kan man se, at Nationalmuseet har en pukkel på mindst 4564 ubehandlede danefæsager.