Prøv avisen

Nationalmuseets kendte ravbjørn er uægte

Æske og seddel virkede så overbevisende for museumsinspektør Peter Vang Petersen, at han i sin tid troede på ægtheden af bjørnen. Foto: Nationalmuseet.

Nationalmuseet ligger inde med en fin samling af små ravbjørne fra jægerstenalderen. Desværre har man måttet erkende, at den ene af dem ikke er 6000 år gammel, men fremstillet inden for de seneste 20 år

En lille ravbjørn kom til Nationalmuseet i 1997, hvor den blev dateret til jægerstenalder og erklæret for danefæ. I 2007 blev den landskendt, da den kom på flugt med tyvene, der stjal guldhornene i Jelling. I 2008 fik den en prominent plads i museets nye udstilling og prydede foldere. Nu er den atter i rampelyset, for den hører slet ikke til på museet. Bjørnen har nemlig ikke de antagede 6000 år på bagen, men er fremstillet engang i 1990'erne.

Museumsinspektør Peter Vang Petersen har i mange år stået for Nationalmuseets modtagelse af danefæ og vurderede faktisk den lille bjørn, da den i sin tid blev indleveret.

"Det er naturligvis aldrig sjovt at blive snydt. Men jeg bed på krogen, da bjørnen lå i en gammel tændstiksæske med en sirligt håndskrevet seddel fra 1937. Selvom jeg studsede lidt over den fine bevaringstilstand, overbeviste æske og seddel mig om ægtheden", forklarer Peter Vang Petersen.

Men bjørnen hørte slet ikke til tændstiksæsken. Den vedlagte seddel har formodentlig henvist til et helt andet stykke rav.

"Jeg tog jo for givet, at bjørn og æske hørte sammen. Men det gjorde de altså ikke. En eller anden har på et senere tidspunkt lagt bjørnen ned i æsken og solgt dem sammen – og narrede os på museet", konstaterer Peter Vang Petersen.

Mistanken opstod, da museet i efteråret 2010 modtog en ny ravbjørn fra den antikvitetshandler, der i 1997 indleverede den første bjørn. De to bjørne var så ens, at han tvivlede på ægtheden.

Peter Vang Petersen havde klarlagt den første bjørns vej til museet, der gik via en afdød lektor på Naturhistorisk Museum, V.R. Møller. Efterladte breve blev af politiets Kriminaltekniske Afdeling matchet med håndskriften på sedlen i tændstiksæsken. En af Møllers studenter, Henning Bratlund, havde familiesommerhus i Nordjylland og fandt i 1937 det rav, der siden endte hos Møller.

"Jeg tror, at tændstiksæske med indhold er solgt med Møllers dødsbo. En marskandiser eller antikhandler har så skiftet det oprindelige stykke rav ud med bjørnen, måske for at narre en kollega og tjene lidt penge. Men her jo ikke store summer på spil, så jeg hælder mest til, at der er tale om en grovkornet spøg", påpeger Peter Vang Petersen.

Ved nærmere eftersyn er der spor fra moderne værktøj på begge bjørne, dog knap så tydeligt på den første, hvilket narrede Peter Vang Petersen:

"Rav kan ikke dateres med naturvidenskabelige metoder, så her må man vurdere genstandens udseende, udtryk og bruge sin erfaring. Gammelt rav kan se helt nyt ud, når det er friskopskyllet fra havet. Bølgerne giver det en slags højtryksspuling, og så kan alderen snyde. Jeg tipper, at de to bjørne er lavet i Baltikum. Ikke som en bevidst forfalskning, men som kopier til salg for eksempel i en museumsbutik. Vi har jo selv sådanne i vores butik her på museet. Ellers havde man vel heller ikke lavet to identiske bjørne, for det afslørede netop deres uægthed ".

Hændelsen på Nationalmuseet er ikke enestående, da museer og samlinger verden over jævnligt oplever sager med forfalskninger. Men Peter Vang Petersen beklager alligevel tabet af en ravbjørn.

indland@k.dk