Prøv avisen

Nationens symboler er mere hjerteblod end stemmefiskeri

Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen har spillet en hovedrolle for, at der er afsat penge til et kommende nyt vikingeskibsmuseum i Roskilde, til en restaurering af Dybbøl Mølle op til 100-året for genforeningen i 2020, til at åbne den nordjyske koldkrigsbunker Regan Vest for offentligheden og til at fejre 800-året for, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen den 15. juni 1219. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix/arkiv

Dansk Folkeparti har været med til at bevilge penge på finansloven til så symbolladede projekter som restaurering af Dybbøl Mølle og fejring af Dannebrog. Partiet lægger ikke skjul på, at det er symbolpolitik, men ifølge professor betyder symbolerne nok mere for partiets selvforståelse end for mulige nye vælgere

Da VLAK-regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en ny finanslov for 2019 i sidste uge blev kommunikeret ud, slog mange analytikere fast, at sidstnævnte parti havde fået skaffet penge til nogle stærke nationale symboler, som var gode at føre valgkamp med for partiet.

En kendsgerning er det, at Dansk Folkepartis kultur- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen har spillet en hovedrolle for, at der er afsat penge til et kommende nyt vikingeskibsmuseum i Roskilde, til en restaurering af Dybbøl Mølle op til 100-året for genforeningen i 2020, til at åbne den nordjyske koldkrigsbunker Regan Vest for offentligheden og til at fejre 800-året for, at Dannebrog ifølge myten faldt ned fra himlen den 15. juni 1219.

Ordføreren tager gerne på sig, at disse bevillinger er hans værk. Og han bliver heller ikke det mindste fornærmet over, at bevillingerne har fået betegnelsen ”symbolpolitik”. For det er lige, hvad det er, siger han.

”Selvfølgelig er det da national symbolpolitik. Og det er vidunderligt. Man kunne også kalde det kulturarvspolitik. Men jeg står gerne ved, at det handler om at redde de nationale symboler, som vikingeskibene i Roskilde og Dybbøl Mølle er, at fejre det nationale symbol, som Dannebrog er, og at åbne Regan Vest for borgerne. Hvis vi taler om symboler uden indhold, kan man se symbolpolitik som noget negativt. Men så længe det handler om virkelige, nationale symboler, er det da positivt,” siger Alex Ahrendtsen.

Christian Albrekt Larsen er professor i statskundskab ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ”Den danske republik. Forandringer i danskernes nationale forestillinger”. Han vurderer, at det er en fejltagelse, hvis man udlægger finanslovsbevillingerne til kulturav som et forsøg på at fiske nye vælgere op til næste års folketingsvalg.

”Jeg tror ikke, vi skal se det her som tiltag, der vil være en stor vindersag over for mulige nye vælgere. Jeg tror, der er mange, som synes, det er lidt grinagtigt at markedsføre sig på at ville renovere Dybbøl Mølle og fejre Dannebrog. Jeg tror snarere, det skal ses som tiltag, der er vigtige i Dansk Folkepartis selvforståelse af, hvem de er, nemlig et nationalkonservativt parti,” påpeger Christian Albrekt Larsen.

Han vurderer dog, at kulturarvs-bevillingerne kan ses som en markering af territoriet i forhold til at miste kernevælgere til Nye Borgerlige.

”Da Dansk Folkeparti begyndte, var partiet mere funderet på en mavefornemmelse end på ideologi. Men i det lange løb er det ikke nok at basere sig på at være imod indvandring og for velfærdsstaten. Med tiden, ikke mindst efter præsterne Søren Krarup og Jesper Langballes indtræden i partiet, har det fået en stadig mere sammenhængende politisk vision, som er nationalkonservativ. I denne kontekst ligger der nogle vigtige signaler i Dannebrog og Dybbøl Mølle,” forklarer Christian Albrekt Larsen med henvisning til de to præster og fætre, som begge blev valgt til Folketinget for DF i 2001.

I sin bog analyserer Christian Albrekt Larsen sig frem til, at den nationalkonservative position i befolkningen er på retur og med den forestillingen om kulturarven som primært noget fortidigt, der skal reproduceres og markeres inden for rigets grænser. Over for denne position står en opfattelse, hvor man i højere grad ser nationen og kulturen som det, der ud fra det fortidige kan dannes af nye, fælles ståsteder.

”I den mere republikanske og nationalliberale forståelse af nationen, som vinder frem, fokuserer man typisk mere på konstruktionen af symbolerne, de forestillede fællesskaber, frem for symbolerne i sig selv,” forklarer han.

Det er formentlig i det lys, det skal ses, at Dansk Folkeparti tænker mere på en forening, der gerne vil fejre, hylde og ære Dannebrog, end på et museum, Danmarks Borgcenter i Vordingborg, der er på vej med en udstilling om konstruktionen af danske nationale myter som den, at Dannebrog faldt ned fra himlen 15. juni 1219.