Åregammelt spindelvæv hænger i de gamle vinduer og kroge på den sneglehussnoede stentrappe op igennem Roskilde Domkirkes nordre tårn. Trinene tyder på århundreders slid, og historien hænger tykt i luften.
På denne blæsende martsdag maser et hold eksperter sig op ad den smalle, stejle trappe for at nå et af kirkens mange, skjulte lofter: Arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet, professor Kaare Lund Rasmussen og post.doc. Thomas Delbey fra institut for fysik, kemi og farmaci på Syddansk Universitet.
Målet er kirkens oprindelige murværk, hvor de tre eksperter skal tage prøver af teglstenene til naturvidenskabelige analyser. Det er første gang, at naturvidenskaben rykker ind i den ikoniske domkirke, så holdet går til opgaven med ærefrygt.
Siden 2017 har Thomas Bertelsen foretaget nye undersøgelser af kirken, og han har med omhu valgt de seks steder, hvor dagens prøver skal tages.
”Mine undersøgelser af kirkens arkitektur har givet anledning til visse omtolkninger af den bygningshistorie, som hidtil er tillagt domkirken. Det handler blandt andet om rækkefølgen i opførelsen af de forskellige dele af kirken, hvor jeg er overbevist om, at sydsiden og sydtårnet er opført før den nordvendte del. Denne relative bygningskronologi kan man få verificeret med naturvidenskabelige undersøgelser. Domkirken vides også brændt fire gange, og i 1282 og 1443 i voldsom grad. Måske kan vi få bedre indsigt i, hvad der brændte hvornår med analyser af ildpåvirkede teglsten rundt om på lofterne. Så jeg har udset strategisk gode steder at tage prøverne for at få svar på netop de problemstillinger,” forklarer Thomas Bertelsen.
Selvom naturvidenskaben kan bidrage med megen ny viden, er det vigtigt at stille de rette spørgsmål for at få brugbare svar. Derfor har Thomas Bertelsen været i tæt dialog med Kaare Lund Rasmussen forud for dagens prøveudtag.
”Nej, hvor er det lækkert!,” udbryder Kaare Lund Rasmussen begejstret ved synet af det velbevarede oprindelige murværk, der møder dem for enden af stentrappen.
Glæden hos naturvidenskabsmanden er stor, da murværket står frit, og som det blev muret tilbage i middelalderen. Jo mere urørt, des bedre:
”Planen er jo at lave termoluminescens dateringer (en særlig dateringsteknologi, red.) af murene i domkirken, og her er det altafgørende for resultatet med mindst mulig påvirkning fra omgivelserne. Det gælder jo for det meste naturvidenskab, at prøverne skal være så rene som muligt. Men forholdene her i Roskilde domkirke er heldigvis optimale, så vi får sikkert fine resultater herfra,” konstaterer Kaare Lund Rasmussen.
Med respekt for den historiske bygning går de tre i gang med at hakke små stykker af forskellige teglsten, der omhyggeligt lægges i separate plasticposer markeret med nummer og findested.
Der udtages 10 prøver hvert sted og fra forskellige sten i muren for at sikre sig med en vis fejlmargin og få statistisk set valide resultater.
Lyden af hammer og mejsel runger på kirkeloftet, og der arbejdes effektivt i skæret af lommelygter. Det tager tid at hakke stykker af de hårdtbrændte teglsten, og det tager tid at kravle op og ned og ud og ind ad smalle trapper og snævre krinkelkroge på lofterne af den vældige kirke.
Først ud på eftermiddagen havner holdet tilbage nede i kirkerummet med 60 små poser med de stenprøver, der skal præcisere og nuancere vores viden om Roskilde domkirke og dens bygningshistorie. Hvor præcist og hvor nuanceret vides først, når de avancerede maskiner tilbage på universitetslaboratoriet i Odense har tygget sig igennem de mange stenprøver om nogle måneder.