Unge læger står i kø for at komme til Thy og bo tæt ved naturen

Unge læger står i kø for at få deres basisuddannelse på sygehuset i Thisted, selvom både hospitalet og regionen i øvrigt er plaget af lægemangel. De kommer ikke mindst for at være i naturen

Jonas Rowald Petersen (tv.) er KBU-læge på Thisted Sygehus. Regionen er særdeles hårdt ramt af lægemangel – men de nyuddannede strømmer til, og en del af grunden er naturen i Nationalpark Thy. Ved siden af Jonas går Uffe Kjærgaard og bagerst Emil Hovmand. De tager også den kliniske basisuddannelse i Thisted, mens Mie Kofoed arbejder som jordemoder på hospitalet.
Jonas Rowald Petersen (tv.) er KBU-læge på Thisted Sygehus. Regionen er særdeles hårdt ramt af lægemangel – men de nyuddannede strømmer til, og en del af grunden er naturen i Nationalpark Thy. Ved siden af Jonas går Uffe Kjærgaard og bagerst Emil Hovmand. De tager også den kliniske basisuddannelse i Thisted, mens Mie Kofoed arbejder som jordemoder på hospitalet. . Foto: Jens Bach.

Solen står højt på himmelen over klitplantagen, selvom klokken har passeret 19. Lyset er gennemborende, det hænger i luften, som om dagen bliver umulig at slukke, det er Vestkystens klare lys.

Sydthy Flugtskydningscenter ligger i Nationalpark Thy. Mod vest er der 5 kilometer med plantageskov og klitter, så kommer havet, og mod syd begynder landets måske mest øde egn, dér strækker klitheden sig med sine hårdføre planter, marehalm og lyng, stort set uforstyrret helt til Agger Tange, 12 kilometer i fugleflugt.

Det er terræn for kanvas-bukser og Fjällräven-tøj, og sådan er de klædt, de omkring 10 unge læger og en håndfuld andre sundhedsfolk fra sygehuset i Thisted, som er samlet her en aften i maj.

Jonas Rowald Petersen er 25 år og såkaldt KBU-læge, det vil sige i gang med den første del af sin praktiske uddannelse til læge efter universitetet. Han er også jæger og viser øvet de andre, hvordan de skal lade og afsikre geværet og ramme de orange lerduer, der flyver forbi og går i stumper og stykker mod det lav-agtige græs.

Jens, Emil og Mads er også unge læger i gang med deres videre uddannelse. Og henholdvis langdistanceløber, bådejer og fra København. De er alle søgt hertil, fordi de var fast besluttede på at få en uddannelsesstilling med naturindhold.

Luften er lun og lidt fugtig. Mitterne svirrer, der dufter af fyrreskov og træspåner, og skovens fugle overdøver utroligt nok larmen fra lægernes skud.

De unge læger er en del af en succes, der efterhånden har stået på et par år. For mens Nordvestjylland nærmest er blevet symbol på lægemangel i Danmark, kæmper de nyuddannede medicinere om uddannelsesstillingerne på sygehuset i Thys hovedby, Thisted.

Stedet har ellers mest været kendt for en skandale fra 2015 om en læge, som opererede i årevis uden at have de rette kvalifikationer, og i det hele taget for vanskeligheder med at rekruttere og fastholde læger.

Men Region Nordjylland og sygehuset i Thisted har forsøgt at kvæle problemet nedefra – for lokker man de unge læger til, bliver nogle måske hængende, og i hvert fald første del af planen kan udråbes til en etableret succes, siger Jens Juul, uddannelsesansvarlig overlæge på sygehuset i Thisted.

”Vi har altid haft KBU-læger og fået besat stort set alle stillinger. Forskellen er, at engang blev de tvunget herop, men de sidste tre år har de søgt aktivt, også dem, der kunne søge andre steder,” siger han.

Man kan se Limfjorden fra lokalet på øverste etage, hvor Kristeligt Dagblad møder Jens Juul tidligere samme dag. Der er en lystbådehavn dernede, og solen får vandet til at glitre.

”Det er nok det konferencelokale i Danmark med den bedste udsigt,” konstaterer overlægen.

Natur og fag er den dobbelte pakke, der har lokket de unge til, forklarer han. På et fagligt niveau har hospitalet simpelthen fået et godt ry blandt de nyuddannede: Jens Juul og hans kolleger forsøger at putte læring ind i alle sprækker i hverdagen, de holder særlige kurser blandt andet i ultralydsscanning, og der er en tilstræbt uformel omgangstone, så de unge føler sig inddraget og hørt.

Dertil kommer en charmeoffensiv, der involverer omgivelserne og viser, hvor meget regionen vil de unge: KBU-lægernes ét år lange uddannelsesforløb starter med en rustur i nationalparken, hvor Thisteds borgmester og andre politikere møder op og forklarer om kommunen, mens blandt andre skovfoged og nationalparkmedarbejdere fortæller om biodiversitet, surf, jagt, sejlads og andre fritidsaktiviteter.

Det seneste hold KBU-læger startede den 1. marts. I hospitalets akutmodtagelse er Jonas Rowald Petersen på vagt. Her er både speciallægemanglen og de unges entusiasme repræsenteret. Den overlæge, som Jonas Rowald Petersen spørger til råds, er en vikar fra Aalborg, og en anden vikar med senior-titel er kørt hertil fra Vejle.

Luanna, derimod, er ikke engang KBU-læge. Hun arbejder her i et vikariat, inden hun skal have sin uddannelsesstilling.

”Jeg vidste jo ikke, om det kunne lykkes at komme hertil som KBU-læge,” forklarer hun med henvisning til den lodtrækning, der afgør, om en ung læge får mulighed for selv at vælge, hvor hun vil være, eller om pladsen går til en anden med et bedre lod.

Hun havde været i Thy én dag i sit liv, før hun søgte herop. Hun blev ”forelsket med det samme”, da hun deltog i en bustur fra studiet i Aarhus, hvor de studerende blev kørt direkte til to timers surf-undervisning i Klitmøller eller Cold Hawaii, som Vestkystens surfspot nummer ét også er kendt som.

Men hun vil ikke blive her. En vigtig årsag er mangel på karrieremuligheder, for når uddannelsen skal fortsætte efter KBU-året, kan man i Thisted kun blive speciallæge i almen medicin, alt andet kræver, at man pendler til et større hospital.

Det har Miranda gjort, som er reservelæge – og vikar – i akutmodtagelsen i dag. Også hun ”vidste allerede på studiet, at jeg ville til Thy, og det var for at surfe,” siger hun.

Hun har været her i fire år nu. Hun har benyttet sig af en model, som regionen har sat sammen netop for at fastholde de unge. Hun fortsatte sin uddannelse i en delestilling inden for gynækologi og obstetrik (fødselslæge) mellem Thisted og universitetshospitalet i Aalborg, der ligger knap 100 kilometer væk, og hun har også uddannet sig inden for mavetarm-kirurgi dér.

Både hun og Luanna bor i Klitmøller. Tit lejer en håndfuld af de unge læger et sommerhus dér eller i nabobyen Vorupør. ”Lægekollektiver” bliver de huse kaldt.

Jonas Rowald Petersen bor derimod i ”læge-ghettoen”. Det er et alment boligbyggeri, der ligger en gåtur fra sygehuset, og hvor han har fået en lejlighed stillet til rådighed ligesom en håndfuld andre af de unge læger. Han viser derhen, da han har fået fri.

Han er fra Tønder, har læst i Aarhus og købte en bil, da han flyttede hertil. Og en våddragt. Den hænger med prisskiltet på i et tomt værelse. Der er også en landevejscykel, to fiskestænger, en rygsækstol og et sammenpakket telt.

”Jeg kan godt lide at køre til Klitmøller, når jeg har fri, og gå ved stranden eller ligge i klitterne og læse en bog. Hvis du vil ud og ligge i telt, skal du bare købe det, du skal ikke til at køre langt. Hvis man vil, så kan man,” siger han om den nærhed til naturen, der tiltaler ham.

Kammeraterne på studiet syntes, han var skør. Han fik et godt nummer i lodtrækningen og kunne have valgt en større by tæt på Aarhus. Men han gik efter Thisted. For der er noget eventyr ved Thy – og nok også i de mennesker, som vil hertil, antyder han.

”Randers eller Horsens, det gad jeg ikke, det var for tæt på, der har man været. Jeg havde aldrig været i Thisted eller Thy. Når jeg er færdig her, vil jeg nok søge en stilling som reservelæge i militæret.”

Han har haft jagttegn i mange år. Allerede den første dag på hospitalet spurgte en portør, hvem der gik på jagt. Portøren er nærmest legendarisk for det sammenhold, han prøver at skabe for de unge læger i Thy.

I aften skal de først samles på hans gård og se et kuld nyfødte labradorhvalpe, inden alle sammen kører til flugtskydningsbanen for at skyde lerduer.

En rapsmark falder stejlt ned mod Sundby Sø, som man kan se fra vinduet i portøren Henrik Jensens stue. Blomsterne dufter stærkt og sødt. Syv sorte hvalpe ligger i en kurv i husets hall. De er få dage gamle og har ikke fået øjne endnu.

En KBU-læge tinger om prisen, men Henrik Jensen står fast:

”De koster 4000 kroner. Det er billigt for en hund. Tænk på, at du er i Thy. Alt er billigere her,” siger han.

Engang mødte regionsrådsformanden i Region Nordjylland, Ulla Astman, personligt op på sygehuset i Thisted med en buket blomster for at hædre Henrik Jensen for hans indsats over for de unge læger.

Han er født i Stenbjerg, et lille fiskerleje på kanten af havet. I dag er nationalparkens eneste bemandede informationshus indrettet i et af de historiske, hvide grejhuse på fiskernes gamle landingsplads.

For ham handler det egentlig bare om dét:

”Jeg tager mig lidt af de unge læger, når de har fri, for hvem gør ellers? Jeg vil gerne vise Thy frem med det, jeg kan lide at lave: at være i naturen og gå på jagt,” siger han.

På flugtskydningsbanen i klitplantagen finder en af lægerne den kaffe frem, som Henrik Jensen pakkede hjemmefra. Senere er der øl. Om et par uger skal de på vandretur og sove i shelter, de skal gå tværs gennem alt det øde, fra surferbyen Vorupør til Agger Tange i syd, hvor nationalparken ender i Nordeuropas største fuglereservat.

Det ryger fra løbet, når lægerne knækker haglgeværet og puster krudtslammet ud efter et skud. ”Var der noget, du ville?”, praler én kålhøgent, han har ramt tre duer i træk.

En anden sidder på en træbænk i udkanten af banen, bag ham løber en af de dybe grøfter, der leder sort vand gennem plantagens sandede jord.

”Det er lidt nogle andre ting, man laver, når man er sammen heroppe,” siger han.