Prøv avisen

Naturskånsomme fiskere presset på kvoterne og solidariteten

For fire år siden var der 23 aktive fiskekuttere ved Vesterhavs-lejet Thorupstrand. Nu er der 10 tilbage. Kvotepriserne gør det umuligt for unge fiskere at etablere sig i dag, fordi stortrawlerne får lov til at bruge deres profitter til at opkøbe kvoterne i det naturskånsomme kystfiskeri. Foto: Ann Malmgren.

Antallet af Danmarks sidste erhvervskystfiskere ved Thorupstrand er på fire år mere end halveret. De unge kæmper for, at deres kystfiskeri overlever som et bæredygtigt alternativ til de store trawlerbåde

Hvis nogen viftede med en check på flere millioner kroner foran din næse, hvad ville du så gøre? Fisker Kern Ove Kristensen fra Thorupstrand var hurtig til at tage beslutningen om at takke ja, for som han siger: Man skulle da være et skarn, hvis ikke man solgte.

Han havde ellers ikke planer om at sælge sine kvoter lige nu, men hvem siger nej til en Lotto­gevinst på tre millioner kroner?

LÆS OGSÅ: Det danske kystfiskeri er i fare for at uddø

Jeg føler mig ikke skyldig i noget som helst. Nu har jeg knoklet på havet hele mit liv. Med disse penge har jeg friheden til at stoppe og kan forsøde den sidste del af mit liv. Det er der ikke nogen, der skal bebrejde mig, siger den 61-årige nyslåede millionær, netop hjemvendt solbrun efter en ferie i Thailand.

Han er én i rækken af ældre fiskere fra Thorupstrand, som har fået et tilbud, de ikke kunne sige nej til. Hans egen søn ønsker ikke at fiske, og derfor var planen, at Kern Ove Kristensens private kvoter skulle sælges eller lejes ud til hans yngre, nystartede fiskerkollegaer fra Thorupstrand. Men så kom tilbuddet fra rederen i Hirtshals.

Hver gang en ældre fisker sælger sine private kvoter til et stort rederfirma, reduceres omsætningen i Thorupstrand. De sidste tre år har de unge fiskere haft underskud på et fiskeri, hvis etik samfundet ellers priser sig lykkelig for.

Den manglende indtjening går ikke kun ud over fiskerne. Ud af landsbyens cirka 300 indbyggere er omkring 200 beskæftiget inden for fiskeriet. For hver arbejdsplads til havs er der fem i land. Byens 80 hawbørn, som de kaldes, tjener deres lommepenge ved at rense fisk på akkord. Skolen, Brugsen og børnehaven er indirekte afhængige af fiskerfamilierne og deres overlevelse.

Hvis kystfiskeriet her uddør, så visner Thorupstrand. Samtidig tabes en hel generation af unge fiskere og deres dybe, lokale miljøviden, som er det, biologerne og fremtiden efterspørger siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Kølen efterlader et dybt spor i sandet, da kutter HM92 slæbes op på stranden af bæltekøretøjet. Goliats 25-årige skipper langer grønne plastickasser med friskfangede rødspætter og torsk over rælingen. Sådan har fiskere i århundreder losset deres fisk direkte på stranden. Nu er deres naturskånsomme fiskeri truet af stortrawlernes opkøb.

Thorupstrand er ét af de få steder på vestkysten, hvor der stadig drives erhvervsfiskeri med både fra åben strand. Stedet er en af Europas største kystlandingspladser med 10 kuttere på stranden og potentiale til at danne forbillede for en bæredygtig fiskeriudvikling.

Men i det lille forblæste fiskersamfund trues fællesskabet på solidariteten, fordi investorer udefra går på kvotefangst. Sådan lyder forklaringen på problemet fra formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug Thomas Højrup:

Kvotebaroner og spekulanter støvsuger markedet for kvoter. De holder øje med, hvornår kystfiskerne nærmer sig pensionsalderen. Derefter ringer de op og tilbyder dem en pris, som ingen af de yngre fiskere herfra kan matche.

For at effektivisere fiskeriet og stoppe overfiskeri privatiserede Fogh-regeringen fiskekvoterne i Skagerrak og Nordsøen i 2005. Fra at være ejet af staten blev fiskekvoterne foræret til bådejerne. Dermed blev fiskene et værdipapir, der kunne belånes på linje med et stykke landbrugsjord.

De mest kapitalstærke har siden opkøbt de mindre. Langs den jyske vestkyst blev aktive fiskerlejer forvandlet til søvnige sommerhusområder. Tag nu bare naboen Lildstrand. Med udsigt til at komme af med deres gæld solgte mange fiskere deres kuttere. På bare på to måneder forsvandt hele Lild­strands flåde.

I Thorupstrand nægtede man at lade sig opkøbe. For at sikre erhvervet og redde byens fremtid gik 20 familier i 2006 sammen, dannede foreningen Thorupstrand Kystfiskerlaug og købte fælles fiskekvoter for 45 millioner kroner. Dermed kunne yngre fiskere komme ind i erhvervet uden at skulle gældsætte sig for et tocifret millionbeløb. For et indskud på 100.000 kroner kan fiskere uden fangsthistorik og egne kvoter blive medlem og leje kvoter af lauget.

31-årige Jan Olsen rækker sin lillebror en grøn Tuborg. Fra bordet i det døgnbemandede hus, hvorfra spilmanden med tunge køjetøjer og en lang stålwire trækker både op og væk fra stranden, er der udsigt til landingspladsen med de pittoreske træbåde. På væggen hænger vindmåler, kort, telefon og en kalender med nøgne damer.

Luften er tung af cigaretrøg og drilske bemærkninger. Jan og Jonny er netop kommet i land efter 12 timer til søs. De arbejder også i weekenderne, hvis vejret er godt. Selvom brødrene knokler, vokser deres kassekreditter stadig.

Vores revisor siger, at vi har verdens dyreste hobby, bemærker en af fiskerne. De konkurrerer om, hvem der fanger mest.

Jeg er spændt hver gang, jeg trækker nettet op. Der kan være lige fra tre kasser rødspætter til 60 kasser, siger Jonny Olsen og tilføjer, at han går under tilnavnet Kongen af Skagerrak. Selvom økonomien er dårlig, har de unge fiskere ved Thorupstrand masser af gåpåmod. Mange af dem er 5. generation af fiskere og kan ikke forestille sig andet end det, de gør: At gå på haw som de siger. Jeg har da prøvet at gå i lære som tømrer, men det var slet ikke mig, fortæller Jan Olsen.

Han begyndte at fiske som 16-årig og lærte håndværket og havbunden at kende af sin far. Faren døde på havet i 1990, da han i tæt tåge blev sejlet ned af en stor trawler.

25-årige Per Olsen, der her ses sammen med Arne Olsen, er 5. generation af kystfiskere fra Thorupstrand. Han ejer sin egen kutter "Goliat" og lejer fiskekvoter af Thorupstrand Kystfiskerlaug. Foto: Ann Malmgren.
"Man skal huske på, at for hver fisker til havs er der arbejde til fem par hænder i land," siger Thomas Højrup, der er etnolog og formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug. Foto: Ann Malmgren.