Hver uge deltager 2000 almindelige borgere som tilhørere til aftenforedrag om naturvidenskabelige og tekniske emner på Aarhus Universitet, og netop nu er der foretaget næsten 16.000 forhåndsreservationer til kommende foredrag, der er tilrettelagt i samarbejde med Folkeuniversitetet.
Dermed har de naturvidenskabelige eksperters kommunikationskanal til den brede offentlighed aldrig haft det bedre, oplyser Jens Holbech, chefkonsulent ved Aarhus Universitets fakultet for naturvidenskab og teknik og næstformand for Folkeuniversitetet i Aarhus.
”Interessen for vores foredrag er steget helt vildt, og vi har fået flere henvendelser fra universiteter i udlandet, som spørger, om det virkelig kan være rigtigt, at der kommer så mange. Jeg mener, vores succes viser, at der ikke er noget forskning, som ikke kan gøres interessant for borgerne, hvis blot det bliver formidlet godt og engageret,” siger han.
Disse oplysninger står i kontrast til den kritik, som tre erfarne formidlere inden for humaniora og samfundsvidenskab udtrykte i lørdagens Kristeligt Dagblad. Litteraturprofessor Erik A. Nielsen, medieprofessor Anker Brink Lund og historielektor Michael Böss mener, at fokus er rettet så stærkt mod akademisk point-tælleri, at det går ud over den folkelige formidling. Men på det naturvidenskabelige område ser man anderledes på sagen, siger Jens Holbech:
”Jeg oplever stort set aldrig, at en forsker siger nej til at holde et foredrag - kun hvis de skal til udlandet eller har et nyfødt barn. Selvom foredraget som regel ikke giver dem en ekstra indtægt, bliver det oplevet som en mulighed for at betale noget tilbage til samfundet for alle de millioner, forskerne godt ved bliver bevilget til deres arbejde.”
Det kunne lyde, som om de naturvidenskabelige forskere er optændt af den hellige ild, mens humanisterne er nogle kværulanter.
Men hvis det er sådan, har det en forklaring, påpeger Christian Bøtcher Jacobsen. Han er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og har forsket i motivation og styring på universiteterne.
”De forandringer, som er gennemført de seneste 10-15 år, går i retning af publicering og internationalisering og passer meget bedre til den måde, naturvidenskab i forvejen var tilrettelagt på. Der er relativt stor forskel på, hvordan de universitetsansatte har oplevet forandringerne, også inden for humaniora, men en del humanister ser dem som et kontrolgreb, der flytter fokus fra væsentlige ting. Og det kan fjerne motivationen til at formidle ekstra,” forklarer han.
Kristian Hvidtfeldt Nielsen er lektor ved Center for Videnskabsstudier ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i folkelig formidling. Han peger på, at såvel humanistiske som naturvidenskabelige forskere i dag producerer langt flere forskningspublikationer end for fem år siden, da optællingen af akademiske point efter den såkaldt bibliometriske forsknings-indikator begyndte.
”Der findes ikke lige så præcise målinger af formidling til offentligheden, men min vurdering er, at også det er steget i et omfang, så man kan undre sig over, hvad forskerne egentlig lavede før i tiden,” siger han.
Kristian Hvidtfeldt Nielsen peger på, at man på de fleste ph.d.-forløb, hvor nye generationer af forskere uddannes, lægger vægt på at have formidling med i form af, at den studerende skal fortælle om sit projekt, så lægfolk kan forstå det:
”Det har tidligere været overset, hvor vigtigt et erkendelsesarbejde, det kan være for forskere at skulle holde et folkeligt foredrag. Ved at skulle beskrive sit arbejde med en anden sprogbrug end den akademiske, kommer man selv til at se det i et andet lys. Samtidig er der kommet et langt stærkere fokus på synlighed, som skærper interessen for for eksempel at holde foredrag under Folkeuniversitetet, selvom det ikke giver akademiske point,” siger han.