Naturvidenskabsfolk strides om religion

Ateister drøfter, om ikonet Richard Dawkins overhovedet er et aktiv for ateismen. Flere forskere lægger afstand til ham

Beskyldningen om fundamentalisme er en, som mange har hægtet på Richard Dawkins, der er den mest fremtrædende stemme blandt såkaldte neo-ateister, der er helt uforsonlige over for religion.
Beskyldningen om fundamentalisme er en, som mange har hægtet på Richard Dawkins, der er den mest fremtrædende stemme blandt såkaldte neo-ateister, der er helt uforsonlige over for religion. . Foto: Wikimedia Commons.

To af tidens store naturvidenskabelige forskere er røget i offentligt slagsmål om religion.

Peter Higgs manden bag teorien om den såkaldte Gud-partikel er kommet med et hårdt angreb på ateisten og biologen Richard Dawkins. I et avisinterview taler han om, at det største problem er fundamentalisme og at Dawkins i den sammenhæng er en fundamentalist.

LÆS OGSÅ: Nytårshilsen: Sekularisme er også trosbaseret

Peter Higgs er også selv erklæret ateist, men han finder den måde, hvorpå han videnskabskollega angriber religionen, pinlig.

Det, som Dawkins alt for ofte gør, er at koncentrere sine angreb på fundamentalister. Men der er mange troende, som ikke er fundamentalister. Fundamentalisme er et helt andet problem. Jeg mener, at Dawkins på en måde selv er en fundamentalist, om end af en anden slags, fortæller Peter Higgs i interviewet med den spanske avis El Mundo.

LÆS OGSÅ: Vi skal have en ny verdens-etos

I interviewet understreger han, at han er enig med nogle af Richard Dawkins tanker om de uheldige konsekvenser, som religion kan have, men at han langtfra er glad for den måde, hvorpå udviklingsbiologen bruger sin videnskab til at angribe alle troende.

Beskyldningen om fundamentalisme er en, som mange har hægtet på Richard Dawkins, der er den mest fremtrædende stemme blandt såkaldte neo-ateister, der er helt uforsonlige over for religion. Men det har ikke stoppet ham.

LÆS OGSÅ: Gud er matematiker og Kristi fader

Før jul blev Richard Dawkins interviewet til den arabiske tv-station al-Jazeera, hvor han igen kom med en bredside mod kirken.

At blive opdraget som katolik er endnu værre for et barn end at blive misbrugt af en præst, sagde han.

Ifølge den britiske avis The Guardian har Richard Dawkins afvist at kommentere bemærkningerne fra Peter Higgs.

Debatten har spredt sig som ringe i vandet på de sociale netværk. Forfatteren og kommentatoren Doug Saunders, der skriver om internationale forhold i den canadiske avis Globe and Mail, skrives således i en kommentar på Twitter:

Jeg bliver mere og mere enig med Peter Higgs. Dawkins er ikke et aktiv, men er pinlig for vor sag.

Peter Higgs forklarer i interviewet med El Mundo, at han kender mange naturvidenskabsfolk, der er religiøse.

Jeg er det ikke selv, men det hænger måske mere sammen med min familiebaggrund, end det skyldes et fundamentalt problem med at forene de to ting, fastslår professoren, der er et stærkt bud på en nobelpris næste år for teorien om Gud-partiklen.

Det er i øvrigt en betegnelse, han har taget afstand fra offentligt.

Den enorme Jesus-statue, der står på bjerget Sukkertoppen ved Rio de Janeiro i Brasilien, bliver nu overgået i Polen. --
Den enorme Jesus-statue, der står på bjerget Sukkertoppen ved Rio de Janeiro i Brasilien, bliver nu overgået i Polen. -- Foto: CHRIS KEANE Denmark