Navneændring skal hjælpe de ensomme

EGV vil igen hedde Ensomme Gamles Værn. Det skal bryde berøringsangsten over at tale om ensomhed, lyder det

EGV kalder sig igen Ensomme Gamles Værn, som foreningen hed indtil 1986. Navneændringen er også med til at sætte fokus på, at flere ældre er ensomme, mener direktør for Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane.
EGV kalder sig igen Ensomme Gamles Værn, som foreningen hed indtil 1986. Navneændringen er også med til at sætte fokus på, at flere ældre er ensomme, mener direktør for Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane. Foto: colourbox.com.

Hvor meget kan en navneændring egentlig ændre? Og hvad betyder det, at man ændrer navnet tilbage til det, man tidligere hed?

Det tester EGV nu ved igen at kalde sig Ensomme Gamles Værn. Det hed foreningen i 76 år frem til 1986, men det blev til sidst for gammeldags, syntes man. Ikke mindst fordi man, da man etablerede den nye medlemsorganisation Ældre Sagen, nu gerne ville sætte mere fokus på ældre generelt frem for blot ensomhed. Desuden hed foreningen i daglig tale alligevel EGV.

LÆS OGSÅ: Antallet af ensomme ældre stiger fortsat

Men efter 26 år er det så igen blevet tid til navneskifte tilbage til det oprindelige navn. Forklaringen er simpel, men vigtig, siger direktør og kultursociolog Christine E. Swane:

Det er en bestræbelse på at tydeliggøre, hvad vi egentlig arbejder med. Ingen mennesker under 50 år ved jo, hvad EGV står for. Dengang vi blev til EGV, var vores indsatsområder også meget bredere. Vi ejede blandt andet en lang række plejeboliger, hvor vi i dag er langt mere snævert fokuseret på det sociale liv i alderdommen.

Men Ensomme Gamles Værn lyder ...

Ja, man tænker jo først på Kattens Værn. Men i disse tider er det blevet endnu vigtigere tydeligt at signalere, at ensomhed faktisk findes. Og at der er et værn, nemlig et socialt fællesskab, vi alle kan bidrage til.

Kan en navneændring virkelig gøre en forskel for indsatsen mod ensomhed?

Vi tror på, at alene det at bruge ordet ensomhed mere aktivt kan være med til at bryde med den store berøringsangst, der stadig er omkring emnet, og dermed styrke opmærksomheden på den meget alvorlige problemstilling, at 65.000 ældre lider af ensomhed. Det er særlig vigtigt nu, hvor vi er inde i en sundhedsdiskurs med øget fokus på ældres fysiske sundhed. Det sociale aspekt er gledet i baggrunden. Men det er altså vores relationer, der er vigtigst for livsværdien, ikke hvor trænet vores krop er.

Er der ikke en risiko for, at I i 2012 i endnu højere grad end i 1986 lyder som nogle gamle strikkedamer ved at kalde jer Ensomme Gamles Værn?

Det er jo så vores rolle at undgå det. Og tværtimod gøre opmærksom på, at vi er en moderne, humanistisk orienteret forskningsfond med ny hjemmeside og nyt logo. Vi er ikke spor støvede. Og vi er mindst lige så nødvendige som tidligere, for paradoksalt nok er risikoen for at føle sig ensom lige så stor som tidligere. Der er faktisk langt mere selvbebrejdelse hos de ældre, der ikke kan leve op til det gode, stærke ældrebillede, der dominerer i dag. Det er dem, vi skal hjælpe.