Prøv avisen

Ægtepar: Det kan ikke passe, at man skal være revisor for at gennemskue kontanthjælpen

Jeg følte, at verden stod stille, da jeg fik brevet om, at vi skyldte så mange penge. Kommunen skrev, at vi burde have været opmærksomme på, at der var sket en fejl. Men det kan jeg ikke forstå, for vi har sendt alle oplysninger. På en måde føles det uretfærdigt. Jeg kunne forstå, hvis vi havde forsøgt at snyde, men vi har hele tiden givet alle oplysninger,” siger Ann Bøckhaus Thormann, der her ses sammen med sin mand, Søren Bøckhaus Thormann. Foto: Emil Kastrup Andersen

39-årige Ann Bøckhaus Thormann har fået en gæld på 90.000 kroner, fordi kommunen har udbetalt hende for meget i kontanthjælp. Hun forstår ikke fejlen, for hun og hendes mand har givet alle oplysninger til kommunen. Fejludbetalinger er et problem, der hænger sammen med, at de sociale regler bliver mere og mere indviklede, siger chefkonsulent i Kommunernes Landsforening

Foråret er kommet, og naboer mødes på græsplænerne mellem de små huse i tæt-lav-bebyggelsen i Helsinge, hvor Ann Bøckhaus Thormann og hendes mand, Søren Bøckhaus Thormann, bor. Men for parret er dette forår også tiden, hvor de skal begynde at afdrage en gæld på næsten 90.000 kroner til Gribskov Kommune. På spisebordet i deres lille stue ligger en opkrævning på 89.370 kroner fra kommunen.

Første rate skal betales den 1. maj. Opkrævningen skyldes, at den 39-årige Ann Bøckhaus Thormann har fået udbetalt for meget i kontanthjælp fra sommeren 2016 til efteråret 2017.

Ann Bøckhaus Thormann og hendes mand forstod ingenting, da de før jul modtog det første brev om den store efterbetaling. Efter at have været på kontanthjælp i næsten to år var Ann Bøckhaus Thormann overgået til et såkaldt ressourceforløb, fordi kommunen skulle vurdere hendes arbejdsevne. Det var i den forbindelse, at kommunen opdagede fejlen.

”Jeg følte, at verden stod stille, da jeg fik brevet om, at vi skyldte så mange penge. Kommunen skrev, at vi burde have været opmærksomme på, at der var sket en fejl. Men det kan jeg ikke forstå, for vi har sendt alle oplysninger. På en måde føles det uretfærdigt. Jeg kunne forstå, hvis vi havde forsøgt at snyde, men vi har hele tiden givet alle oplysninger,” siger Ann Bøckhaus Thormann.

Den 39-årige kontanthjælpsmodtager har arbejdet som køkkenmedhjælper i mere end 20 år, men måtte for nogle år siden sygemelde sig på grund af alvorlige følgevirkninger af diabetes 2.

I dag har hun svært ved at være i aktivitet mere end nogle få timer ad gangen på grund af konstante smerter, kvalme og træthed.

”Der var intet, jeg hellere ville end at arbejde. Men jeg kan ikke, som tingene ser ud nu,” siger Ann Bøckhaus Thormann.

Hun er stadig i ressourceforløb og håber, at en ind-operation af en slags pacemaker i mavesækken kan gøre hende i stand til at klare et arbejde. De to år på offentlig hjælp har givet hende et indblik i sociallovgivningens mange hjørner. For eksempel, at hendes nuværende ressourceforløbsydelse i modsætning til kontanthjælpen ikke modregnes i ægtefællens indkomst.

Den 38-årige Søren Bøckhaus Thormann fik ødelagt sin ryg efter fire diskusprolapser, da han arbejdede i et møbelfirma i begyndelsen af nullerne.

I 2003 blev hans ryg yderligere beskadiget, da han skulle flytte en sofa. Han blev tilkendt førtidspension i 2010 og er i dag så gangbesværet, at han går med krykker og i nogle perioder også er afhængig af en kørestol.

Parret, der ikke har børn, blev gift i sommeren 2016. Det betød, at Ann Bøckhaus Thormann blev sat 3500 kroner ned i kontanthjælp. I dag har parret tilsammen en indtægt på omkring 15.000 kroner om måneden efter skat. Når husleje og faste udgifter er betalt, har de et par hundrede kroner til overs, og der er måneder, hvor Ann Bøckhaus Thormann ikke har råd til at betale de godt 1000 kroner om måneden til diabetes-medicin.

De klarer sig blandt andet, fordi de to gange om ugen får en kasse mad fra det sociale projekt ”mad til alle”, der deler overskudsmad ud til økonomisk trængte danskere og flygtninge.

”Vi blev lige dele aggressive og kede af det, da vi blev præsenteret for den store ekstraregning. Det er da skandaløst, at vi som almindelige borgere skal vide, om kommunen beregner korrekt. Man skal jo nærmest være uddannet revisor, hvis man som almindelig borger skal kunne gennemskue, om kommunen beregner forkert. Vi har hele vejen igennem sendt alle kontoudtog og oversigter over mine indtægter til kommunen,” siger Søren Bøckhaus Thormann.

Gribskov Kommune har henvist til, at parret på et tidspunkt modtog et brev. Heraf fremgik det, at Ann Bøckhaus Thormanns kontanthjælp var beregnet ud fra, at hendes mand fik en pension på cirka 15.000 kroner om måneden før skat. Men i brevet stod der ikke noget om, at Søren Bøckhaus Thormann derudover modtog en supplerende pension på godt 5000 kroner. Søren Bøckhaus Thormann siger, at han vendte oplysningen om den ekstra pension mundtligt med en sagsbehandler, som ikke var sikker på, om beløbet skulle indgå i beregningen af hustruens kontanthjælp.

Gribskov Kommune skriver i et brev til parret fra januar 2018:

”Vi vurderer, at I vidste eller burde have vidst, at begge pensioner ikke er blevet modregnet i kontanthjælpen.”

Ægteparret har nu klaget til Ankestyrelsen over forløbet.

”Det kan godt være, at lovgrundlaget for kommunens afgørelse er i orden. Men vi synes, det er forkert, at det er os, der helt ensidigt får ansvaret for fejlen. Om ikke andet så ville det føles mere retfærdigt, hvis vi skulle betale tilbage fra den dag, vi var blevet gjort opmærksom på fejlen,” siger Søren Bøckhaus Thormann.

Han påpeger, at flere af brevene i sagen har været præget af fejl og upræcise formuleringer.

Advokat Karsten Høj fra firmaet Elmer Advokater fører mange sager for mennesker, der er kommet i klemme i det sociale system, Han forklarer, at fejludbetalinger er et relativt hyppigt fænomen.

”Der er en ret hård oplysningspligt, når man modtager offentlig hjælp. Helt overordnet er det ikke sikkert, at en kommune kan kræve penge tilbage fra den periode, hvor en borger har modtaget hjælpen i god tro,” siger Karsten Høj.

Han peger på, at lovgivningen i det sociale system er præget af en tiltagende kompleksitet, som betyder, at borgere kan have svært ved at overskue deres egen sag.

”Det rammer mennesker, der måske i forvejen er syge og befinder sig i en svær livssituation, og som også kan have svært ved at sætte sig ind i komplicerede sager og modtage information,” siger Karsten Høj.

Der findes ikke nogen egentlig opgørelse over, hvor mange fejludbetalinger, der sker på kontanthjælpsområdet. Men en rapport fra Rigsrevisionen offentliggjort i 2014 viste, at det danske samfund i 2012 udbetalte 268 milliarder kroner i alle former for offentlige ydelser årligt. Rigsrevisionens rapport konkluderer også, at fejludbetalinger enten er udtryk for, at myndighederne selv laver fejl, at borgeren uden at ville det kommer til at lave fejl ved ikke at oplyse tilstrækkeligt om de økonomiske forhold eller, at der sker decideret socialt bedrageri.

Rapporten henviste også til, at det daværende socialforskningsinstitut, SFI, på baggrund af engelske vurderinger har skønnet, at omfanget af fejludbetalinger i Danmark udgør 2 til 4 procent af udgifterne til sociale ydelser, svarende til 5-10 milliarder kroner.

Chefkonsulent Brian Sig-gaard fra Kommunernes Landsforening (KL) forklarer, at der er en gråzone mellem fejl og snyd, fordi kommunen ofte ikke ved, om en borger bevidst snyder eller bare ikke forstår reglerne. Han skønner, at snyd og fejludbetalinger fra kommunerne samlet set kan beløbe sig til flere hundrede millioner kroner om året.

En af årsagerne til fejlene er ifølge Brian Siggaard, at sociallovgivningen er blevet tiltagende indviklet.

”Når kommunen skriver beregningen for en ydelse i et brev til borgerne, kan det være svært for borgeren at forstå. Selvom man ikke har snydt med vilje, så skal man stadig betale pengene tilbage. Det er ifølge lovgivningen borgeren, der har pligt til at oplyse alle indtægter,” siger Brian Siggaard.

Chefkonsulenten har arbejdet med ydelser på socialområdet i 10 år, og i den tid er reglerne blevet stadig sværere at forstå for både ansatte og borgere.

”Der er kommet flere ydelser og flere regler til. KL har ikke nogen holdning til selve niveauet for ydelser, men vi har en holdning til, at der skal være et lovgrundlag for ydelser, som er til at forstå for både borgere og sagsbehandlere. Der er for eksempel i loven incitamenter til, at kontanthjælpsmodtagere kan tage et job, men det er meget svært at gennemskue, hvordan det at tage et job på 10 timer om ugen påvirker den enkeltes økonomi,” siger Brian Siggaard.

Han forklarer, at der efterhånden er bygget lag på lag i aktivloven efter lovændringer vedtaget af skiftende regeringer.

”Nogle af de breve, borgerne modtager, er også meget komplekse på grund af den komplekse lovgivning. Derfor bliver kommunikationen mellem borger og kommuner ikke optimal. Jeg kender ikke nogen, der arbejder med området, som ikke vil sige, at lovgivningen er for kompleks,” siger Brian Siggaard og henviser til, at Christiansborg-politikere gang på gang er blevet gjort opmærksom på problematikken i høringssvar fra KL.

Tilbage i Helsinge har Ann Bøckhaus Thormann fået en afdragsordning med kommunen, så de godt 90.000 kroner skal afdrages med 500 kroner om måneden over de næste 15 år.

Ægteparret tilbringer en stor del af tiden i deres lejlighed på 62 kvadratmeter, fordi handicap og sygdom gør det svært at tage offentlig transport. Derfor har de talt om at købe en brugt bil, så de kunne komme mere ud. Men med den nye gældspost er det ikke længere aktuelt.

”Det føles lidt absurd at skulle afdrage til kommunen i 15 år,” siger Søren Bøckhaus Thormann.

Artiklen bygger på aktindsigt og interview med ægteparret Bøckhaus Thormann. Gribskov Kommune vil ikke udtale sig til pressen om sagen, da det drejer sig om en personsag.

Jeg følte, at verden stod stille, da jeg fik brevet om, at vi skyldte så mange penge. Kommunen skrev, at vi burde have været opmærksomme på, at der var sket en fejl. Men det kan jeg ikke forstå.

Ann Bøckhaus Thormann

Vi blev lige dele aggressive og kede af det, da vi blev præsenteret for den store ekstraregning. Det er da skandaløst, at vi som almindelige borgere skal vide, om kommunen beregner korrekt.

Søren Bøckhaus Thormann
Foto: Emil Kastrup Andersen
Artiklen fortsætter under videoen.