Prøv avisen

Nedladende medicin-betegnelse vinder frem

Det er misvisende, når antidepressiv medicin kaldes for lykkepiller, mener Depressionsforeningen. Foto: FRANCIS DEAN

Stadig flere bruger ordet lykkepille, selvom alle er enige om, at det er misvisende. Depressionsforeningen ser ordet som en hån mod patienterne

Nu hedder det depressions-piller, proklamerede dagbladet Politiken den 26. marts 2004, og to dage senere skrev Kristeligt Dagblad på lederplads om Lykkepillens død.

Anledningen var, at en række medier dengang var blevet enige om at droppe den misvisende betegnelse lykkepiller om en bestemt type antidepressiv medicin, såkaldte serotonin-genoptagelses-hæmmere. Men her ni år efter står det klart, at ordet lykkepille ikke lod sig slå ihjel. Tværtimod er brugen af ordet ifølge Depressionsforeningen eksploderet de senere år.

Problemet med ordet lykkepiller er, at det tager seriøsiteten ud af medicinen og den sygdom, den skal bekæmpe. De mennesker, som har brug for medicinen, er hverken lykkelige eller ulykkelige, men lider af en svær sygdom. For dem opleves ordet lykkepiller som en hån, siger Kasper Tingkær, sekretariatschef i Depressionsforeningen.

Dengang aviserne besluttede at stoppe brugen af ordet, havde det en kortvarig effekt, men siden er det vendt stærkt tilbage. Og hvor det dengang mest var journalister og borgere, der brugte det, kan praktiserende læger og enkelte psykiatere i dag finde på at bruge det. Det er meget problematisk, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Kommuner kan tvinge syge på lykkepiller

I denne uge har der været intens debat, efter at Danmarks Radio har vist en række dokumentarudsendelser om medicinering af depressionsramte. Blandt kritikpunkterne er brugen af ordet lykkepiller. Kasper Tingkær anerkender journalisters ret til at problematisere antidepressiv medicin, men advarer om, at en for useriøs håndtering af et så alvorligt emne kan få konsekvenser.

Kritikken deles af Patientforeningens formand, Erik Bach, og generalsekretæren i Foreningen Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard, om end disse foreninger er mere opgivende.

Det er trist, at et så misvisende ord er slået så meget an. Lykkepiller sender et forkert signal om, at pillerne kan tages som en nem genvej til lykke. Det tror jeg, de færreste bilder sig ind. Det var positivt, at en række aviser prøvede at ændre betegnelsen, men det har vist sig, at det er en kamp mod vindmøller, siger Thorstein Theilgaard.

Betegnelsen lykkepiller blev noteret af Dansk Sprognævn i 1957. Ordet menes at være kommet ind i dansk via den engelske betegnelse happiness pills, som medier i USA brugte i 1950erne.

Men mens man i USA hurtigt forlod begrebet og i stedet folkeliggjorde konkrete produktnavne som Prozac, holdt danske medier fast i lykkepiller.

Ifølge Kristian Lund, chefredaktør for Dagens Medicin og formand for Danske Mediers redaktionelle udvalg, er lykkepiller slået an, fordi antidepressiv medicin er for tung en betegnelse.

Der er mange flere følelser i ordet lykkepiller. Det spiller på begrebet om, at man kan købe sig til lykke, men det kan man jo ikke, for det kan pillerne ikke levere, siger han.

Det var vedvarende kritik fra læger og læsere, som i 2004 fik Politiken til at gå i spidsen for et forsøg på at afskaffe ordet. Men et opslag i artikeldatabasen Infomedia viser, at Politiken de seneste ni år har skrevet lykkepille eller lykkepiller i 210 artikler, mens depressionspille eller depressionspiller kun bruges i 69 artikler. De seneste to år forekommer lykkepiller i 57 artikler og depressionspiller i kun tre artikler. Samme tendens viser sig hos dagbladet BT, Morgenavisen Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad, som også lovede at udelade ordet.

Hvis vi tæller denne artikel med, har vi her i avisen brugt betegnelsen lykkepiller i 68 artikler, siden vi erklærede den død.