Nedlæggelse af ekspertråd åbner for lovsjusk

Siden 1960 har Justitsministeriet fået rådgivning af den højeste faglige ekspertise i Straffelovrådet. Men nu er hele rådet sat fra bestillingen, og det møder hård kritik. Borgernes retssikkerhed og tilliden til politikerne er truet, siger eksperter

Justitsministeriets historiske og højt respekterede rådgiver i strafferetlige spørgsmål kan nu være fortid. Det drejer sig om Straffelovrådet, hvor højesteretsdommere, rigsadvokat, politichefer og andre af landets dygtigste jurister siden 1960 har bistået Justitsministeriet i strafferetlige spørgsmål.
Justitsministeriets historiske og højt respekterede rådgiver i strafferetlige spørgsmål kan nu være fortid. Det drejer sig om Straffelovrådet, hvor højesteretsdommere, rigsadvokat, politichefer og andre af landets dygtigste jurister siden 1960 har bistået Justitsministeriet i strafferetlige spørgsmål. . Foto: Thomas Vilhelm .

Justitsministeriets historiske og højt respekterede rådgiver i strafferetlige spørgsmål kan nu være fortid. Det drejer sig om Straffelovrådet, hvor højesteretsdommere, rigsadvokat, politichefer og andre af landets dygtigste jurister siden 1960 har bistået Justitsministeriet i strafferetlige spørgsmål.

Men siden foråret 2017 har Straffelovrådet ikke været aktivt, og det uden forudgående offentlig debat eller information til offentligheden fra ministeriets side:

"Det har selvfølgelig konsekvenser, at Justitsministeriet ikke gør brug af den sagkundskab, som Straffelovrådet har,” siger Bent Carlsen, præsident i Østre Landsret og formand for Straffelovrådet indtil 2017, hvor han valgte at fratræde.

Det er et stort problem, siger Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet.

”Konsekvensen af, at Straffelovrådet er de facto nedlagt, er, at der savnes grundighed i lovarbejdet. Derfor gennemføres der nu en lind strøm af lovændringer uden tilstrækkelig kvalificeret forberedelse. Lovudkast og lovforslag udarbejdes internt i ministeriet og fremlægges med ultrakorte høringsfrister. Enkeltsager og stemningsbølger har fået en væsentlig indflydelse på den retspolitiske dagsorden. Når der indføres hovsa-lovgivning, som er dårligt forberedt og præget af tilfældige stemningsbølger, kan det bidrage til yderligere at svække tilliden til politikerne og det politiske system,” siger han.

Det er bemærkelsesværdigt, siger Jørn Vestergaard, da der netop i den seneste folketingsperiode har været gennemført en lang række stramninger i straffeloven. Han bider også mærke i, at Justitsministeriet ikke selv har oplyst, at ministeriet har parkeret Straffelovrådet på sidelinjen.

”Det kunne virke meget provokerende og kritisabelt, hvis man åbent sagde, at man nedlagde rådet. Men i stedet har man diskret afbeskikket medlemmerne, så det ikke vækker opsigt,” siger Jørn Vestergaard.

Også professor Lasse Lund Madsen, der forsker i strafferet ved Aarhus Universitet, undrer sig over henlæggelsen af Straffelovrådet.

Han nævner et aktuelt og omdiskuteret lovforslag om psykisk vold som et eksempel på, hvilke konsekvenser det kan have, at Justitsministeriet ikke rådfører sig med Straffelovrådet.

”Havde det været igennem Straffelovrådet, er jeg ret sikker på, at lovforslaget var blevet udformet på en anden måde. Nu har vi et lovforslag, som ingen egentlig kan gøre rede for den konkrete betydning af. Det er det mest højaktuelle eksempel på lovgivning, som er hastet igennem. Det er problematisk for os alle sammen, for konsekvensen ved den type lovgivning er risikoen for vilkårlighed, og at det i værste fald ender med at gå ud over så at sige helt almindelige mennesker, fordi lovforslaget ikke er behandlet grundigt og ordentligt. Og derudover er det jo slet og ret svært at arbejde med for aktørerne i retssystemet, det vil sige anklagere, forsvarere og dommere,” siger Lasse Lund Madsen og fortsætter:

”Det er den højeste strafferetlige fagekspertise, vi har i Danmark. Det er nogle af de klogeste strafferetlige hjerner, som Justitsministeriet har brugt til at kvalificere lovforslag i årtier og til at klæde aktørerne i retssystemet ordentligt på. I rådet sad blandt andet en højesteretsdommer, præsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten og en professor i strafferet. Nu kan man konstatere, at ministeriet de facto ikke længere bruger Straffelovrådet, og det kan man nære sine betænkeligheder ved,” siger Lasse Lund Madsen.

Også Socialdemokratiet kritiserer skarpt afsættelsen af Straffelovrådet:

”Det er hamrende vigtigt, at vi har Straffelovrådet, og derfor er det dybt kritisabelt, at rådet de facto er nedlagt. Straffelovrådet har været helt afgørende som et vigtigt juridisk ben i retspolitikken,” siger retsordfører Trine Bramsen.

Kristeligt Dagblad ville gerne have stillet justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en række spørgsmål om Straffelovrådet, men har i stedet fået denne udmelding fra Justitsministeriet:

”Det er rigtigt, at Straffelovrådet ikke aktuelt behandler et kommissorium, ligesom formandsposten ikke er genbesat endnu. Justitsministeriet overvejer for tiden Straffelovrådets fremtidige sammensætning og opgaver.”