Prøv avisen

Nedskæringer rammer hospitalsklovne

Foreningen Danske Hospitalsklovne forventer at måtte skære 40 procent i antallet af besøg på børneafdelinger fra den 1. september. Det efterlader et stort tomrum på børneafdelingerne. Foto: Projekt Manager Multimedia.

Fra september forventer foreningen Danske Hospitalsklovne at måtte skære 40 procent af deres aktivitetsydelser væk på grund af mindre støtte fra fonde

Ludvig på to år er efterhånden blev en fast gæst på Odense Universitetshospital. For fem måneder siden ødelagde han sit spiserør, da han kom til at drikke afløbsrens, og han er derfor stadig ofte igennem behandlinger i fuld narkose.

Han frygter altid behandlingerne, men det hjælper meget, når hospitalsklovnen Pablo er der, fortæller Ludvigs mor, Anita Leiholm:

Det har været en lang sej kamp at komme igennem, men Pablos tilstedeværelse har været et pust i hverdagen og har gjort, at Ludvig har været i godt humør trods behandlingerne. Og det har smittet af på os som forældre, da vi har kunnet mærke, at han har følt sig tryg.

LÆS OGSÅ: Næstekærlighed har trange kår på hospitaler

I fremtiden vil det dog blive sværere at finde de røde næser, store sko og farverige parykker på Odense Universitetshospital og de 17 andre børneafdelinger i Danmark, som har hospitalsklovne tilknyttet. Det fortæller Kenneth Øhrberg, der er direktør for den landsdækkende forening Danske Hospitalsklovne, som uddanner og administrerer de 23 hospitalsklovne, der lige nu er i Danmark. Foreningen får ingen offentlig støtte og er dermed afhængig af donationer fra privatpersoner, fonde og sponsorer. Men fondene har ikke støttet så meget, som de plejer, hvorfor situationen siden årsskiftet har set meget kritisk ud, siger Kenneth Øhrberg:

Som det ser ud nu, kommer vi til at mangle halvanden til to millioner kroner, hvilket ikke lyder af meget, men er kritisk for os og betyder, at vi ikke har råd til at opretholde aktivitetsniveauet på hospitalerne. Vi står over for at skulle skære 40 procent i antallet af besøg på børneafdelingerne fra den 1. september, siger han og tilføjer, at foreningen lige nu arbejder hårdt for at skaffe midler.

For Odense Universitetssygehus børneafdeling, der har tre klovne tilknyttet, betyder nedskæringerne, at de går fra at have klovne på børneafdelingen alle ugens dage, til fire dage i ugen. Og det bliver et stort savn, siger Mette Sorang Kjær, der er børnevelfærdskoordinator på hospitalet. I sit arbejde sørger hun for gode oplevelser for børnene og arbejder tæt sammen med klovnene:

Hospitalsklovnene er helt unikke, for de har en særlig evne til at læse barnet og skabe en relation. For nogle børn betyder klovnene så meget, at de planlægger deres behandlinger, efter hvilke dage en bestemt klovn er dér, så de kan være med under undersøgelsen. For de børn vil nedskæringerne blive et stort problem, siger hun og tilføjer, at klovnene generelt spreder glæde, hvor de kommer på afdelingerne:

Der er noget magisk forbundet med dem. Når de har været igennem børneafdelingen, er det som, når klokkeblomst fra tegnefilmen Peter Pan drysser stjernestøv ud der er smil og glæde.

Og den glæde er især god for børnene, når de skal igennem et hårdt sygdomsforløb, siger Martin Führ, der er studielektor i psykologi på Aalborg Universitet og har forsket meget i børns humor. Tidligere har han spurgt 3000 børn, hvad de brugte humor til, hvortil størstedelen svarede til trøst og opmuntring, hvilket ifølge Martin Führ skyldes, at man, selvom man er bange eller ked af det, ikke kan komme ud af en positiv sindsstemning:

Vi ved for det første, at når vi griner, frisætter kroppen stoffer, der får os til at føle os lykkelige. I dette tilfælde kan det betyde, at når børn kommer til at grine, gør det ikke så ondt at blive stukket med en nål. For angst gør oplevelsen værre, men klovnene inviterer til et positivt humørskifte.

Ifølge lektor og humor-konsulent Per Ryt-Hansen gør klovnenes arbejde ikke blot, at smerten forsvinder, men også, at barnet får det bedre:

Overordnet er humor en form for leg. Den kan noget mentalt, som betyder, at man rekreerer og slipper de tankemønstre, man plages af. Et vellykket samvær med en hospitalsklovn giver derfor energi, livsmod og lyst, når barnet er træt og hænger med hovedet, siger han og tilføjer, at styrken ved klovnen ikke kan erstattes af personale og forældre:

Hospitalsklovnen repræsenterer noget tredje, som kan være utroligt befriende og velgørende. De kan rumme børns følelser på en helt anden måde, og de tilbyder et andet univers end det kliniske til hverdag.

Andre lande benytter sig også af hospitalsklovne. Ifølge Kenneth Øhrberg er der 70 hospitalsklovne i Holland og 40 i Finland, der begge steder finansieres på samme måde som i Danmark.