Netanyahus dage som statsleder er færdige, der er for lidt plads i danske fængsler, og sexisme findes også på universiteter

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Israelerne har fået ny regering og nye ledere, danske fængsler mangler plads til indsatte, og undersøgelse viser udbredt sexisme på videregående uddannelser. Foto af Netanyahu: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix. Genrefotos af fængsel og studerende: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Israelerne har fået ny regering og nye ledere, danske fængsler mangler plads til indsatte, og undersøgelse viser udbredt sexisme på videregående uddannelser. Foto af Netanyahu: Amir Cohen/Reuters/Ritzau Scanpix. Genrefotos af fængsel og studerende: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Fjerde gang blev lykkens gang, da det endelig lykkedes at danne en regering – og dermed undgik landet at skulle ud i et femte valg på blot to år.

Sent onsdag aften blev der sat en stopper for 12 års ledelse ved Benjamin Netanyahu. Den israelske oppositionsleder Yair Lapid meddelte i aftes præsident Reuven Rivlin, at han har opbakning fra et flertal af medlemmerne i det israelske parlament, Knesset, til at danne en ny regering, som betyder, at premierministerposten vil blive delt mellem Yair Lapid og Naftali Bennett fra det israelske højrefløjsparti Yamina. Gennembruddet kunne lade sig gøre, fordi lederen af det arabisk-israelske parti Raam, Mansour Abbas, er gået med i koalitionen, som vil fjerne Netanyahu fra magten. Det er netop foragten for Netanyahu, som fører til denne brede samlingsregering bestående af partier fra venstre, centrum og højre – og endda også af det islamistisk-arabiske parti Raam, en noget utraditionel regering, lød det i Kristeligt Dagblads korrespondent Allan Sørensens forudseende analyse.

Børn i lejre med dansk tilknytning kan ende i Somalia

Artiklen fortsætter under annoncen

Morgensamling er godt i gang og kaster blikket mod et andet sted i Mellemøsten, hvor der sidder børn med dansk tilknytning i syriske lejre. Selvom regeringen har besluttet, at man vil hente flere danske kvinder og deres børn hjem fra de kurdisk-kontrollerede lejre, så er der stadig nogle, der ikke kan komme hjem. Fem børn med dansk tilknytning kan ende i Somalia, Marokko og Iran, alle tre lande med dødsstraf i deres lovgivning, skriver Politiken. Børnenes tre mødre har administrativt fået frataget deres danske statsborgerskab og kan blive sendt til deres oprindelseslande sammen med deres børn, selv om børnene har dansk statsborgerskab. Politiken har talt med Shiyar Ali, der er repræsentant i Norden for det kurdiske selvstyre, som kontrollerer lejrene. Tidligere har det kurdiske selvstyre ikke hjemsendt folk fra lejrene, men det kan snart ændre sig, lyder det fra repræsentanten.

Psykisk sårbare trives under coronakrisen

I går kunne Morgensamling berette, at forsikrings- og pensionsselskaberne har oplevet en markant stigning i deres kunders brug af psykologhjælp under den anden nedlukning i Danmark. Men samtidig viser flere undersøgelser, at det også kan gå den anden vej, og at en større andel danskere med psykiske lidelser faktisk har oplevet at få det bedre. Den tendens gør dermed op med fortællingen om, at personer med psykiske sårbarheder har været særligt udsatte under nedlukningen. I dagens udgave af Kristeligt Dagblad kan man blive klogere på resultaterne af flere studier og undersøgelser, og læserne kan blandt andet møde 28-årige Maria Christiane Andersen Tamberg, som er diagnosticeret med ocd og Aspergers syndrom og dermed er blandt de personer, der er blevet omtalt som ”særligt sårbar” under coronapandemien.

”Det er lidt underligt at sige højt, men coronapandemien har været god for mig. Udfordrende, men på en god måde,” fortæller hun.

For lidt plads i danske fængsler

Når man har lavet en forbrydelse og bliver dømt for det, så skal man måske en tur i fængsel og straffes ved at have begrænset bevægelsesfrihed. Men pladsen kan måske også blive for trang. Der bliver i hvert fald mindre og mindre plads i danske fængsler, og det er blevet så tæt, at selv rengøringsrum, telefonbokse, motionsrum, besøgsrum, undervisningslokaler og andre rum inddrages til celler for at få plads til indsatte. Og ikke nok med det, så må de indsatte sove i køjesenge, så der er plads til to i ét rum, skriver Avisen Danmark. De indsatte stables som legoklodser, lyder det fra tillidsfolk for de ansatte i fængslerne, der mener, at pladsmanglen fører til konflikter. De vil derfor have politikerne på banen, så de indsatte kan få lidt mere albuerum og lokaler til aktiviteter.

Podcast sætter fokus på Mission Øst

”Jeg var chokeret. Det er sådan noget, man ser i en bananrepublik.”

Ordene er Carsten Wredstrøms, og det, han taler om, er Mission Øst, hvor han gennem 10 år var bestyrelsesformand. I Kristeligt Dagblads podcast ”Tro Om” fortæller han, hvordan han reagerede, da han forleden fra sin computer fulgte med i årsmødet hos Mission Øst, som blev til en noget dramatisk affære med harske beskyldninger mod stifter og tidligere generalsekretær Kim Hartzner. I det seneste år har Hartzner befundet sig i en svingdør snart på vej ud, så ind og nu ud igen af Mission Øst. En organisation, han selv grundlagde sammen med sin far i en garage for 30 år siden. Men nu ser det ud til, at Kim Hartzner endegyldigt er fortid i sit eget livsværk.

Hvad er der egentlig foregået i Mission Øst det sidste år? Og hvad sker der, når et projekt vokser sig så stort, at ihærdighed og iværksætterånd ikke længere er det, der skal til for at drive det videre?

I denne uges afsnit af "Tro Om" går vært Philip Christoffersen bag om balladen i Mission Øst og taler med Carsten Wredstrøm, der udlægger sagen, sådan som han har oplevet den.

Sexisme findes også på universiteter

Der er også noget i gærde på de videregående uddannelser. Berøring, kys og uønskede kommentarer er ofte en del af studielivet, beretter de studerende i en spørgeskemaundersøgelse fra sidste år, som Uddannelses- og Forskningsministeriet nu har offentliggjort resultaterne af i en rapport, som DR omtaler. Næsten 11.000 studerende har svaret, at de har oplevet fysisk sexisme, verbal sexisme og/eller uønsket seksuel opmærksomhed på deres videregående uddannelse. Det tal er alt for højt, påpeger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) over for DR. Det var samme minister, der i efteråret 2020 besluttede at undersøge omfanget af sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed på de videregående uddannelser i kølvandet på MeToo-bevægelsen.

Det fysiske brev lever på lånt tid

Vi er nået til dagens sidste historie, og selvom Morgensamling er et nyhedsbrev, vi glædeligt sender til modtagerne som morgenpost, så sker det jo digitalt nu om dage. For så når vi ud med de seneste nyheder hurtigst muligt. Det går heller ikke hurtigt med den fysiske post i disse år, og spørgsmålet er, om man overhovedet vil kunne sende et håndskrevet brev fremover. Om tre år kan det danske postvæsen fejre 400 års fødselsdag, men det er tvivlsomt, om man til den tid rent faktisk kan få bragt et fysisk brev ud. Indtil videre har staten kun aftalt udbringning til og med 2022, kan man læse i Kristeligt Dagblad, men minister håber, at brevet overlever i hvert fald dette årti. Hvordan det skal kunne lade sig gøre, og hvad det fysiske brevs skæbne bliver, kan du blive klogere på i denne artikel i Kristeligt Dagblad. Og så kan du se frem til at modtage ugens sidste digitale Morgensamling i din ”postkasse” i morgen. God sommerdag!

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Du kan skrive dig op her.