Prøv avisen

Netdating er en rationel tilgang til kærligheden

Jens Hougaard, lektor ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet. Foto: .

Når vi søger efter partnere på nettet, er det en slags tilbagevenden til 1700-tallet, hvor man typisk valgte ægtefælle ud fra hvem, der ville passe ind i familien. I dag kigger vi mere på interesse- og værdisammenfald, men rationaliteten er den samme. Det mener lektor Jens Hougaard, der forsker i kærlighed

De fleste af os har en forestilling om, at den store kærlighed er uplanlagt. Vi står måske og venter foran kassen i supermarkedet og får i et splitsekund øjenkontakt med ham eller hende i parallelkøen. Som et lyn fra en klar himmel begynder hjertet at banke, og vi får koldsved i hænderne. Følelsen er uforklarlig, men vi er ikke i tvivl, når den er der: Kærligheden rammer os, når vi mindst venter det.

LÆS OGSÅ: Flere og flere forelsker sig på nettet

Men det er en kliche. Kærlighed opstår ikke altid tilfældigt. For mange af os opstår den, fordi vi aktivt og målrettet søger efter den. Og det sted, hvor vi søger, er for flere og fleres vedkommende blevet internettet. På nettet findes op mod hundrede såkaldte datingportaler. Fælles for dem er, at man ved at betale et forholdsvis beskedent beløb får mulighed for at skrive lidt om sig selv og sine ønsker til en partner og samtidig får adgang til at kigge på alle de andre, der har oprettet en profil på det samme site. Derefter udvælger man typisk nogle personer, som man skriver sammen med, og måske udbeder man sig et billede af hinanden. Næste skridt er et møde IRL (in real life) som det hedder på computersprog.

Netdating er en slags accelerering af det romantiske kærlighedsbegreb altså det at man vælger af lyst. Men samtidig er det en markedsagtig tilgang til parforholdet. Man leder efter det bedste tilbud.

BESØG OGSÅ:  Hjertedating

Sådan siger Jens Hougaard, der er lektor ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, og som i 2008 udgav fembindsværket Romantisk Kærlighed, der er en forskningsbaseret fremstilling af den romantiske kærlighed, som den forekommer i 200 års europæisk litteratur.

Jens Hougaard ser i netdating nogle paralleller til 1700-tallets måde at finde en ægtefælle på. Dengang var det den rationelle tænkning mere end følelserne, der var fremherskende. Det handlede om at finde en mand eller kone, som passede ind i familiemønstret og som kunne udfylde sin rolle i en bestemt social og faglig sammenhæng.

På en datingprofil lister man op, hvilke ønsker man har til en potentiel partner, og det er jo et brud med den romantiske tænkning, hvor det først og fremmest handler om, at følelserne er rigtige fra starten, siger Jens Hougaard og tilføjer:

Det er en slags tilbagevenden til 1700-tallet, blot med den store forskel, at dengang kunne man ikke komme ud af ægteskabet igen, mens vi i dag blot opløser forholdet, hvis det ikke duer. Personligt sætter jeg meget pris på rationaliteten, men den er altså ikke nær så stærk en kraft, som begæret eller forelskelsen er, og derfor kan jeg frygte, at mange af de forhold ikke holder så længe.

I 1700-tallet sagde man, at kærligheden kom som en vilje. I dag vil vi have, at følelserne skal være rigtige, og samtidig vælger vi i mange tilfælde med fornuften. Det er et skisma, mener Jens Hougaard.

Kærlighed kommer næsten altid af andre grunde end rationalitet, og derfor ser jeg mange destabiliterende faktorer i den måde, vi søger kærlighed på nettet på, siger han.

Bliver skismaet mellem følelse og fornuft stærkere, når vi går ud og vælger vores partner på nettet?

Det dukker i hvert fald mange problemer op. Én ting er, at man ikke kender hinanden på forhånd. Det gør man heller ikke, når man mødes tilfældigt, men så er det i en anden ramme. Så har du ikke tænkt på det på forhånd, så kommer det over dig som en slags romantisk drøm, og dermed er tolkningsrammen en anden.

Netdating består af to ting. På den ene side at vi vælger ud fra et rationale og på den anden side, at vi forlanger romantisk lyst. Og man skal altså være mere end almindelig heldig, hvis man får begge dele på én gang. Vi vil dels vælge en, men vedkommende skal også være den, man elsker fuldstændig og uden forbehold. Og så er der altså også den yderligere usikkerhed, at i vores århundrede har alle elsket mange, og når vi leder på nettet, kan det være efter partner nummer to, tre, fire og så videre.

Han mener, at mange ender med et fornufts-ægteskab især anden og tredje gang. På det tidspunkt er de fleste et sted i livet, hvor der er en masse ting, der skal hænge sammen. Mange har fået børn, er i gang med en karriere og er måske bundet geografisk.

Det er der absolut ikke noget som helst i vejen med, og jeg tror, at modne mennesker via nettet har en god chance for at finde sammen med den rigtige partner. Dem, der kommer til at fungere sammen, er dem, der lægger vægt på at være etisk og moralsk enige og samtidig pragmatiske i forhold til indtjening, geografi og så videre. Man kan sige, at det er en masse ting, som ikke klæder kærligheden, men det syntes jeg ikke, der er noget galt i. De mennesker der kan få problemer i et parforhold, der har taget sit udgangspunkt på nettet, er dem, der bevarer forestillingen om den romantiske kærlighed og samtidig vil have alt det andet. Så kommer sammenstødene, for man kan ikke både være romantiker og realist.

Men er vi indstillet på at droppe den romantiske drøm?

Nej, slet ikke, men når dagligdagen banker på, bliver mange af os realister. Vi kan fjolle rundt og forelske os, men når det virkelig gælder, så rykker vi derhen, hvor der er fast grund under fødderne, fastslår Jens Hougaard.

washuus@k.dk