Prøv avisen

Netværk til kamp mod dannelsestab

"Latin, græsk og hebræisk og klassisk litteratur er ved at gå tabt i gymnasieskolen. Og man kan se, hvor slemt det står til, når man seriøst overvejer at afskaffe de klassiske sprogfag på teologistudiet," siger Thue Kjærhus, der er forstander på Rønshoved Højskole. Foto: Jakob Boserup Denmark

Danmark mangler mere dannelse, mener en række værdikonservative kulturpersonligheder

Der er noget galt i Danmark: Vi er både ved at miste fornemmelse for dannelse på det folkelige og elitære niveau, mener en række forfattere, forskere, præster, skribenter, debattører og højskolefolk, der sammen sig kalder Rønshovedgruppen.

Thue Kjærhus, der er forstander på Rønshoved Højskole, er sammen med blandt andre historiker Henrik Jensen, projektleder Henrik Gade Jensen og præst og debattør Sørine Gotfredsen initiativtager til netværket med hjemsted på Rønshoved Højskole. Gruppen vil nu gå i offensiven og forsøge at få sin tænkning ud til resten af samfundet.

LÆS OGSÅ: Til forsvar for dannelsen

I første omgang inviterer Rønshovedgruppen til et åbent folkeligt møde på højskolen med foreløbigt et halvt hundrede tilmeldte om den almene dannelses nødvendighed, men planen er også at forsøge at præge samfundsdebatten.

På kort sigt vil vi forsøge at præge medierne ved at skrive kronikker, der opfordrer til større seriøsitet i medierne, siger Thue Kjærhus, der som sønderjysk højskoleforstander ser misundeligt på de tyske mediers mere seriøse dækning.

På tysk tv kan man også se debatter i bedste sendetid, hvor folk får lov til at tale ud. Det savner man jo fuldstændig herhjemme, hvor medierne typisk ikke bidrager med megen dannelse.

Gruppens kerneanliggende er at modsige de kræfter i det moderne Danmark, som advokerer bevidst eller ubevidst for en relativistisk samfunds- og kulturudvikling. Og det gælder ikke kun på medieområdet, men i lige så høj grad på uddannelses-området, forklarer han:

Der sker en generel erodering på uddannelsesområdet i disse år. Det er gennemsnitsmennesket i gymnasiet og på universitetet, man dyrker, mens de dygtigste bliver behandlet stedmoderligt. Man tør ikke at sige, at man har en elite, som man også skal passe på. Og det går ud over det faglige niveau.

Konkret vil Rønshovedgruppen arbejde for, at man genindfører filosofikum på universiteterne og opprioriterer de klassiske sprogfag i gymnasiet:

Latin, græsk og hebræisk og klassisk litteratur er ved at gå tabt i gymnasieskolen. Min egen søn skulle helt til Ribe, hvis han ville undervises i latin i gymnasiet. Og man kan se, hvor slemt det står til, når man seriøst overvejer at afskaffe de klassiske sprogfag på teologistudiet, siger Thue Kjærhus.

Dr.phil. i almendannelse professor ved Syddansk Universitet, Harry Haue, hilser netværket velkommen.

Jeg kan godt følge deres tanke om, at vi skal passe bedre på eliten, ligesom jeg synes, at det almendannende på et højere plan er nødvendigt for at kunne tackle de udfordringer, der følger med globaliseringen. De tanker ser man også spire frem i andre lande. De amerikanske colleges har for eksempel også et almendannende sigte, siger Harry Haue.

Sociologen Henrik Dahl mener ligeledes, at netværket virker sympatisk, men har svært ved at vurdere, hvor megen succes de vil få.

Det er stærke kræfter, de er oppe imod. For det er rigtigt, at der sker et dannelsestab på universitetet, siger Henrik Dahl.