Striden mellem LA og DF rejser spørgsmålet om, hvad det overhovedet vil sige at være borgerlig

Dansk Folkepartis krav om at erstatte Liberal Alliance som borgerligt regeringsparti kan lamme den blå blok i et nyt, skarpt opgør om, hvad det overhovedet vil sige at være borgerlig

Striden med Dansk Folkeparti tilføjede sidste år Liberal Alliance et stort nederlag i forhandlingerne om en skattereform, og siden har partiet været under konstant beskydning. Senest med Dansk Folkepartis angreb på ældreminister Thyra Frank (LA), som partiet truer med at vælte, hvis der ikke snart kommer konkrete udspil fra hende på ældreområdet.
Striden med Dansk Folkeparti tilføjede sidste år Liberal Alliance et stort nederlag i forhandlingerne om en skattereform, og siden har partiet været under konstant beskydning. Senest med Dansk Folkepartis angreb på ældreminister Thyra Frank (LA), som partiet truer med at vælte, hvis der ikke snart kommer konkrete udspil fra hende på ældreområdet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen og Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

To af dansk politiks mest indædte indbyrdes modstandere, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, holder sommergruppemøde samtidig i denne uge.

Dansk Folkepartis folketingsgruppe er i Sønderjylland for at planlægge den kommende politiske sæson, mens Liberal Alliance holder sit møde i Juelsminde.

Dansk Folkeparti vil sædvanen tro tale mest om mærkesagerne: Flere ressourcer til ældre- og sundhedsområdet, kritik af EU i forbindelse med Brexit og selvfølgelig kravet om en endnu strammere udlændingepolitik, blandt andet med et totalt stop for asylansøgere.

På ældreområdet ligger der nogle penge fra forårets medieaftale, som man vil bruge ved finanslovsforhandlingerne i efteråret. Danmarks Radio skal over fem år spare 20 procent af sit budget, og heraf regner DF med at kunne bruge tre procent på de ældre. Økonomisk set er det ikke en herregård, men de ældre skal have en lidt større bid af det økonomiske opsving i samfundet end i dag, lyder det.

Et konkret tema er, at de ældre skal have en ekstra økonomisk gulerod for at blive længere på arbejdsmarkedet, fordi der efterhånden er ved at være mangel på arbejdskraft mange steder.

Bag de fredsommelige forslag lurer imidlertid en anden dagsorden, som nok så meget kommer til at præge efteråret, hvis ikke statsministeren forinden udskriver folketingsvalg. Selv hvis det sker, kan den dagsorden komme til at præge valgkampen. Det er Dansk Folkepartis krav om at ville danne regering sammen med Venstre, hvis de borgerlige genvinder flertallet, og Dansk Folkeparti nogenlunde fastholder sin nuværende opbakning. Ved en sådan regeringsdannelse skal Liberal Alliance smides ud, mens De Konservative muligvis kan få lov at fortsætte som tredje hjul på giggen.

Det kandestøberi sætter både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Liberal Alliance under pres. Striden med Dansk Folkeparti tilføjede sidste år Liberal Alliance et stort nederlag i forhandlingerne om en skattereform, og siden har partiet været under konstant beskydning. Senest med Dansk Folkepartis angreb på ældreminister Thyra Frank (LA), som partiet truer med at vælte, hvis der ikke snart kommer konkrete udspil fra hende på ældreområdet.

I forhold til De Konservatives og Liberal Alliances ønske om at lempe arveafgiften var der i første omgang i foråret forsigtig imødekommenhed fra Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, men den imødekommenhed forduftede hurtigt. ”Afgiften på død” er ganske vist ligesom bilafgifter upopulær blandt Dansk Folkepartis vælgere, men for tiden lægger Dansk Folkeparti mere vægt på at holde fred med Socialdemokratiet end med de andre borgerlige partier, særligt Liberal Alliance. En lempelse af arveafgiften vil gavne de rigeste mest, og den flanke vil Dansk Folkeparti ikke lade stå åben.

Det overordnede politiske projekt er fortsat at fremstå som et midterparti, som kan tvinge Socialdemokratiet og Venstre til at arbejde sammen og holde ”ekstreme” partier som De Radikale, Alternativet og Liberal Alliance uden for indflydelse.

I Liberal Alliance bliver Dansk Folkepartis stræben efter regeringsmagt set som beviset på, at et regeringsparti har mere indflydelse end et støtteparti. Ellers måtte Dansk Folkeparti vel foretrække at fortsætte som støtteparti for en borgerlig regering med muligheden for mere frit at profilere sig, lyder rationalet.

Mere grundlæggende rejser striden mellem de borgerlige partier igen spørgsmålet om, hvad det overhovedet vil sige at være borgerlig. De liberale politikere spørger til, hvordan Dansk Folkeparti skulle kunne få mere borgerlig politik igennem med Mette Frederiksen som statsminister end med Lars Løkke Rasmussen? Liberal Alliance vil forsøge at overbevise vælgerne om, at Dansk Folkeparti i virkeligheden er et rødt parti, forklædt som borgerligt. Formålet er at vinde de borgerlige stemmer tilbage fra støttepartiet, som især Venstre mistede ved valget i 2015.

Det slagsmål har statsministeren og Venstre ikke den store interesse i at se udfoldet i månedsvis, men valgdatoen vil nok stadig afhænge mest af meningsmålingerne. To af de tre senest offentliggjorte målinger hen over sommeren har vist et spinkelt borgerligt flertal. Forudsat at Dansk Folkeparti fortsat regnes for borgerligt.