Prøv avisen

Nihilisterne tror på intet

Nihilistisk Folkepartis chefideolog,Thomas Vass, til venstre, og formand Mads Vestergaard tror ikke, at partiet kan forandre noget til det bedre - men måske kan verden blive lidt mere munter. - Foto: Mette Frandsen

Nihilistisk Folkeparti har ingen politiske mål. Formand og filosof Mads Vestergaard har bare ikke bedre ting at tage sig til

Nihilistisk Folkeparti forventer en bragende sejr ved det kommende kommunal- og regionsrådsvalg til november.

Mads Vestergaard, formand og overborgmesterkandidat i København, vil kræve psykedeliske farver i metroen og andre nihilistiske fingeraftryk, hvis han efterfølgende skal tilslutte sig ét eneste budgetforlig. Folk skal nemlig føle, at de får noget for deres stemme. Det vil sige ingenting. På partiets hjemmeside sammenfattes ideologien under fem hovedpunkter: Ingen virkelighed, intet fremskridt, ingen velfærd, ingen ideologi, ingenting.

- Vi påstår ikke, at vi kan forbedre verden gennem politik. Og vi er ærlige omkring det, siger Mads Vestergaard.

Men hvorfor lave et parti hvis politik alligevel er nyttesløs?

- Personligt har jeg ikke så meget andet bedre at lave, siger 30-årige formand Mads Vestergaard, der er arbejdsløs cand.mag. i filosofi og har en 25 centimeter høj hanekam.

Nihilistisk Folkeparti stikker noget ud i forhold til Partiet For Ældre og Unge, Konservative Venstredemokrater og de 52 øvrige navne på en liste i Indenrigsministeriet over godkendte partier. Listen spænder groft sagt fra dybt ideologiske projekter til sejlivede vittigheder.

Men hårdnakket afviser Mads Vestergaard og den økonomistuderende chefideolog Thomas Vass, 27 år, at Nihilistisk Folkeparti er en studentikos vittighed, som de sidder en formiddag i det søvnige bibliotek på kollegiet Regensen i indre København med kirsebær, Coca-Cola og Fernet Branca foran sig.

Med mærkesager som salg af den lille havfrue og et forbud mod kirkeklokker søndag morgen, der er "et religiøst mindretals undertrykkende chikane", vedkender de sig dog fællesskabet med Jakob Haugaard. Komikeren blev i 1994 valgt ind i Folketinget med løfter om medvind på cykelstierne og Nutella i soldaternes feltrationer - Nutellaen blev faktisk indført.

- Hvis man som Jakob Haugaard kan komme i Folketinget på at love otte timers arbejde, otte timers hvile og otte timers søvn, må man være en genial politiker. Men vi kommer ikke til at svigte vores vælgere ligesom han, der blev ædt af det politiske system og holdt op med at være en proteststemme. Vi vil sørge for at sætte klare nihilistiske fingeraftryk, siger Thomas Vass.

På Nihilistisk Folkepartis hjemmeside skriver de, at der hvert sjette sekund dør et barn af sult. Derefter skriver de, at "danskerne skal fratages den politiske forbrugers sutteklud og indse, at de er ligeglade med døde børn."

Er det ment som en vittighed?

- Det er den sørgelige sandhed. Når man bruger så mange penge på personligt forbrug, som danskerne gør, må det betyde, at danskerne er ligeglade med sultne børn, siger Mads Vestergaard.

- Det er grotesk og det bedste bevis på, at danskerne er nihilister, mener Thomas Vass.

"Virkeligheden er spin," står der også på Nihilistisk Folkepartis hjemmeside. Spørger man, hvad det betyder, får man en filosofisk øvelse med et postmoderne begreb som hyperrealitet, der er for snørklet til at blive gengivet her. Og som nok snarere appellerer til humaniorastuderende på universiteterne end de arbejdende familiefædre og andre store grupper af danske vælgere, som ifølge Nihilistisk Folkeparti er potentielle vælgere.

Familiefaderen vil nok indvende, at de daglige bleskift i den grad er virkelighed. Der skal du have et smart svar klar, Mads.

- Jeg har aldrig skiftet ble, svarer han.

Det har jeg. Mange gange. Jeg ved, det er virkelighed.

- Hmm, der er virkeligheden måske særlig koncentreret, konkluderer Thomas Vass.

Formanden kaster sig ud i en ny øvelse, hvor pointen er, at selve den fysiske handling med bleskiftet er virkelig. Som symbolsk handling siger det en hel masse om kønsrollemønstre.

På den traditionelle politiske skala, hvor økonomien er det væsentligste parameter, ligger Nihilistisk Folkeparti hverken til højre eller venstre. Det ligger på bunden. Partiets politik består af "ligegyldige holdninger til en masse uvæsentlige problemer":

Målet med arbejdsmarkedspolitikken er at indføre et lønloft på niveau med kontanthjælpen, så det ikke betaler sig at arbejde. Arbejde svarer til den græske myte om Sisyfos, som Zeus dømte til for evig tid at skubbe en sten op ad en bjergside. Hver gang han nærmer sig bjergets top, ruller stenen ned, og Sisyfos må begynde forfra. Altså en håbløs opgave uden ende.

Lige så håbløst er partiets syn på sundhedspolitik - dødsraten er alligevel 100 procent. Klimapolitik er uendelig ligegyldig, fordi solen under alle omstændigheder æder jorden om højst syv milliarder år. Lidt mildere ser partiet på dyrevelfærd. Dyr med blød pels er simpelthen for nuttede og skal vist nok beskyttes. Orme, fisk og fugle er derimod ligegyldige.

- Vi tror ikke, at vi kan forandre noget til det bedre. Vi er ligesom Obama: Status quo med et menneskeligt ansigt. Det betyder, at vi ikke har nogle store visioner- det ville alligevel være ligegyldigt. Men vi har nogle mærkesager - ikke at de gør verden specielt meget bedre, men måske lidt mere munter, siger Mads Vestergaard.

Det eneste problem er ifølge Nihilistisk Folkeparti selv, at folk ikke tager projektet seriøst endnu.

beck@kristeligt-dagblad.dk