Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) holdt sig til de bløde og overordnede vendinger, da han i går skulle reagere på den buket af forslag, som den længe ventede reformkommission i går lagde frem.
Men han slog også fast, at det bestemt ikke er alt fra den regeringsnedsatte kommission, "der er groet i vores baghave.”
Her henviste han først og fremmest til det forslag, der har stjålet langt de fleste overskrifter i medierne og på Christiansborg.
Selve idéen om erstatte SU’en på visse kandidatuddannelser med et lån er dog på ingen måder ny i dansk politik. Tværtimod er det en varm politisk kartoffel, der har været foreslået ved flere lejligheder, men som - blandt andet på grund af Socialdemokratiet - aldrig er blevet til virkelighed.
Omvendt Robin Hood
Men trods ministerens foreløbige afvisning, er der ingen garantier for, at diskussionen bliver nem at håndtere for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.
Ifølge kommissionens formand, økonomiprofessor Nina Smith, er SU'en for kandidatstuderende nemlig den eneste danske overførselsindkomst, hvor man omfordeler penge fra de laveste til de højeste indkomster.
"Det er en omvendt Robin Hood, vi har her. Det plejer vi ikke at have i den danske velfærdsmodel," sagde hun, da forslagene onsdag blev præsenteret på et pressemøde på IT-Universitetet i København.
I august påviste tænketanken DEA, at unge fra den rigeste tiendedel af familierne i snit får udbetalt halvanden gang så meget i SU, som unge fra den fattigste tiendedel modtager.
"Der er tale om mennesker, der kommer til at få de højeste indkomster i vores samfund. Manglen på social mobilitet bliver grundlagt nede i børnehaver og folkeskoler. Det er ikke, når man kommer frem til bachelor-målstregen," lød det.
Derfor foreslår kommissionen at bruge de ekstra penge på at oprette en ny type af kandidatuddannelser. De skal sikre, at især unge med en samfundsvidenskabelig og humanistiske uddannelse får viden og kompetencer, der passer bedre til det, arbejdsmarkedet vil have. Men også til en "kraftig satsning" på den pædagogiske forskning i skoler og dagtilbud. Det er nemlig her, man for alvor kan rykke på den sociale mobilitet, mener kommissionen.
Selvom det ikke blev sagt højt i går, er toner som disse sød musik i ørerne på mange socialdemokrater. Især i den del at partiet, der under Mette Frederiksens ledelse er trukket i en mere arbejderistisk retning, hvor man ser uddannelsespolitikken som et redskab til at gøre op med overproduktionen af akademikere.
På den måde er det også et problem for regeringen, at vennerne i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Dansk Metal er varme fortalere for at afskaffe 'den omvendte Robin Hood.'
Det socialdemokratiske telt
Men om presset på et tidspunkt vil være nok til et politisk kursskifte, er slet ikke sikkert.
Jesper Petersens hurtige melding bunder nemlig i, at regeringspartiet fortsat kæmper med at finde den helt rette balance mellem land, by, elite og folk efter vælgerlussingen i de store byer ved kommunalvalget.
I denne avis sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) åbent, at partiet skal “gøre sig mere umage”, hvis det socialdemokratiske telt både skal rumme den unge akademiker i storbyen og den lavtlønnede lønmodtager i provinsen.
I regeringens øjne vil et opgør med SU'en derfor være et dårligt signal at sende til de studerende og de stærke kræfter i uddannelsessektoren, som man savner under teltdugen.
Her skal det også indregnes, at regeringen for ganske nyligt indgik en aftale, der rykker 2400 studiepladser til provinsen.
Derfor er vurderingen formentlig, at der ikke er nok politisk kapital i banken til en stor ideologisk SU-diskussion på denne side af et valg.
At støttepartierne er lodret imod, gør næppe lysten større.
Venstre vil ikke
Hos Venstre er forslaget om fjerne SU'en for kandidater omvendt ikke en ny tanke. For eksempel var det et hovedelement i den kuldsejlede 2025-plan, partiets forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (i dag Moderaterne) spillede ud med i 2016.
Men i skrivende stund ser det ikke ud til, at partiet har tænkt sig at tage forslaget op igen.
I løbet af onsdagen lod Venstre i hvert fald forstå, at partiet ikke har aktuelle planer om at ændre SU-systemet.
I og med, at regeringen allerede har afvist at gå videre med forslaget, giver det ikke mening at gå i flæsket på de studerende og deres organisationer mutters alene, lyder tankegangen.
Omvendt er Venstre - ligesom en række andre af Folketingets partier - klar til at diskutere de af kommissionens forslag, der handler om et mere fleksibelt og erhvervsrettet uddannelsessystem.
Om det vil udmønte sig i konkret lovgivning på denne side af et valg, er dog tvivlsomt.