Når tøj og møbler bliver indleveret i de genbrugsbutikker, der drives af almennyttige nødhjælpsorganisationer, ville det være nærliggende at tro, at det i bedste fald var en donation, der kan sælges videre og gavne de svageste. Og at det i det mindste er en gave, som ikke er til besvær, hvis det ikke kan bruges.
Men det er ikke altid tilfældet. En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad viser, at nødhjælpsorganisationerne bruger millioner af kroner årligt på at skaffe sig af med defekte eller usælgelige donationer. Nødhjælpsorganisationer skal i mange kommuner betale affaldsafgift på lige fod med erhvervsdrivende, når de indleverer tøj, service og møbler, som ikke kan sælges i genbrugsbutikkerne.
Genbrugschef i Røde Kors, Tina Donnerborg, vurderer, at hvis organisationen betaler fuld affaldsafgift i kommunerne, drejer det sig om cirka 3,5 millioner kroner årligt.
”Og det er penge, der er taget direkte fra bundlinjen. De kunne være gået til nødhjælpsarbejde og almennyttige formål,” siger hun.
Hun peger på, at Røde Kors’ genbrugsbutikker ikke genererer mere affald, men snarere foretager en gensortering af borgernes indleverede varer.
”De danske borgere har allerede en gang betalt affaldsafgift for det, som de giver til vores genbrugsbutikker. Det samme gør sig gældende, når vi for eksempel rydder dødsboer og skal betale affaldsafgift af de ting, som ikke kan genbruges. Derfor må der kunne findes en løsning på det her problem, så man kan få fritaget nødhjælpsorganisationer fra at betale affaldsafgift,” siger Tina Donnerborg.
Hos Kirkens Korshær genkender genbrugschef Dorthe Egede Hansen problematikken. Organisationen skønner, at den årligt bruger omkring en halv million kroner i affaldsafgift.
”De, der indleverer ting til os, forestiller sig jo ikke, at det skal ligge os til last, men netop, at det er en donation til et gavnligt formål,” siger hun.
Hos Dansk Affaldsforening påpeger kommunikationskonsulent Niels Toftegaard, at reglerne er sådan, at hvis en organisation vælger at smide noget ud, så skal man også betale for det.
”Vi har et princip, der hedder, at forurener betaler. Det vil sige, at hvis en virksomhed eller en organisation benytter genbrugspladserne, så skal de også betale affaldsafgift,” siger han.
Niels Toftegaard nævner også, at det ikke er alle kommuner, der vælger at tage penge, når nødhjælpsorganisationerne afleverer affald:
”Der er plads til en grad af fortolkning i den nuværende lovgivning, men man kan ikke på nuværende tidspunkt over en bred kam fritage nødhjælpsorganisationerne fra at betale affaldsafgift.”
Det understøttes af et internt notat fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fra den 13. september 2021, som Kristeligt Dagblad har læst. Her fremgår det, at ”det ikke kan afvises, at en gebyrfritagelse vil udgøre statsstøtte [til de velgørende nødhjælpsorganisationer]”, og at en sådan vil være i strid med EUF-traktatens artikel 107, stk 1. om konkurrenceforvridning på det indre marked.
I et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad siger Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at han gerne ville fritage de frivillige organisationer for affaldsgebyret.
”Og det har vi forsøgt at finde en løsning på, siden vi indgik affaldsaftalen sidste år. Derfor ærgrer det mig, at det ikke er lykkedes. De frivillige organisationers affald er omfattet af forureneren betaler-princippet, der er et centralt princip i europæisk og dansk miljølovgivning. Princippet står i en EU-traktat, og derfor er det desværre ikke muligt at fravige det i dansk lovgivning,” lyder det fra ministeren.
I en tidligere version af artiklen fremgik det, at det var miljøminister Lea Wermelin (S), der udtalte sig i et skriftligt svar. Det er ikke korrrekt. Det er Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).