Nødhjælpsorganisationer til danskerne: Hjælp ukrainerne med at holde varmen

Vinterens kulde er et af russernes vigtigste våben. Men danske nødhjælpsorganisationer forsøger at hjælpe ukrainerne med alt fra generatorer til flyverdragter og soveposer

En ukrainsk kvinde i Donetsk-regionen omfavner sin kat i novemberkulden. Snart bliver det rigtig koldt at være ukrainer.
En ukrainsk kvinde i Donetsk-regionen omfavner sin kat i novemberkulden. Snart bliver det rigtig koldt at være ukrainer. . Foto: Anatolii Stepanov/AFP/Ritzau Scanpix.

På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside bliver man lige nu mødt af en mor med et lille barn i armene.

"Giv en flyverdragt. Send livsnødvendig vinterhjælp til sårbare familier i Ukraine," står der hen over billedet.

Denne artikel er en del af denne serie:
Konflikten i Ukraine

Samme bøn kommer fra en række af de øvrige nødhjælpsorganisationer, der er til stede i Ukraine. 

Kilder til varme er nemlig noget af det, som ukrainerne har mest brug for i den nuværende situation, siger Jakob Harbo, der er Dansk Røde Kors' landechef i Ukraine, og understreger, at ukrainerne har stort behov for hjælpen. Det skyldes russernes intensiverede angreb på kritisk infrastruktur, og at vinteren for alvor er kommet til Ukraine.

"I denne uge bliver det minus 11 grader om natten. Det betyder, at alle de hjem med skudhuller, hvor dele er sprængt væk, eller hvor vinduerne er blæst ind, ikke er til at opholde sig i. Samtidig er russerne begyndt at bombe kritisk infrastruktur, og så meget er efterhånden smadret, at en helt ny gruppe ukrainere har fået behov for hjælp, fordi de ikke har adgang til vand og varme," siger Jakob Harbo, der opholder sig i Ukraines hovedstad, Kyiv.

Noget af det, som han og hans hold arbejder med, er derfor de ødelagte boliger.

"Der er et kæmpe behov for at sikre, at folks hjem bliver reddet, så de kan blive boende hen over vinteren. I øjeblikket uddeler vi store mængder bygningsmaterialer, som kan hjælpe folk med mindre og midlertidige reparationer af deres hjem, som kan holde kulden ude."

Ud over mad, vand og medicin bidrager Røde Kors med sundhedspleje langs frontlinjen og andre steder i landet, hvor man også støtter befolkningen i det krigsramte land psykisk, oplyser Jakob Harbo. Derudover gør man varmestuer klar til de internt fordrevne, der forventes at komme i løbet af vinteren.

"Vi har indkøbt ovne, varmekanoner og senge til modtagecentre, hvor folk kan varme sig, mens deres eget hjem forhåbentligt genetableres," siger han.

Besværliggør hjælp udefra

Ifølge Stine Bloch, der er katastrofetalsperson hos Læger uden Grænser, har man – ud over fokus på medicinsk udstyr til patienter, der for eksempel er ramt af skud eller granater – desuden distribueret soveposer, uldundertøj, sokker samt hygiejnematerialer som for eksempel sæbe, så helt basale sundhedsudfordringer ikke udvikler sig kritisk. Desuden er organisationen bekymret for de omfattende russiske angreb på Ukraines energi-infrastruktur, som ifølge Læger uden Grænser bringer millioner af civile i fare og besværliggør hjælpen udefra.

"Det er fuldstændigt uacceptabelt og voldsomt problematisk i forhold til den humanitære situation. Det betyder, at vi ikke kan få vores tog frem, at evakueringer besværliggøres, og at humanitære organisationer ikke kan få den nødvendige adgang, men det betyder også, at det er svært for ukrainerne at få en hverdag til at fungere, når de mangler vand, lys og varme."

Hos Unicef forsøger man også at hjælpe folk med at holde varmen, lyder det fra Jakob Colville-Ebeling, der er kommunikationsdirektør i Unicef Danmark:

"Vinteren er nu for alvor ved at lægge sig over Ukraine, hvor temperaturen ofte kommer under minus 20 grader med kraftige snefald. Med de mange angreb på forsyningsenheder risikerer mange at stå uden el og varme. De har akut brug for vintertøj og alternativ elforsyning. Derfor har vi lige nu fokus på at få vinterhjælp frem – uddeling af vintertøj og sikre adgang til generatorer."

Ukraine har siden den 24. februar i år været invaderet af Rusland, og selvom balancen på slagmarken visse steder tipper til ukrainernes fordel, er situationen kritisk.

Over 6,5 millioner mennesker er ifølge Dansk Flygtningehjælp internt fordrevne, mens mere end 7,8 millioner ifølge organisationen er flygtet ud af landet. Gentagne bombardementer betyder, at store dele af befolkningen efterhånden mangler adgang til el og varme.

I skrivende stund kan vinteren og kulden blive afgørende for krigens udvikling, vurderer Flemming Splidsboel, der er ekspert i russiske og ukrainske forhold samt seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

"At bruge vinterens kulde er en del af en bevidst russisk strategi, som tog fart omkring den 10. oktober og går ud på at knække den civile ukrainske befolkning – eller som det beskrives i russiske medier: at bombe landet tilbage til middelalderen."

Det handler i grove træk om at tage ukrainernes vand, varme, gas, el og internet, fortæller Flemming Splidsboel.

"På den måde satser Rusland på, at den ukrainske civilbefolkning på et tidspunkt vil kræve af sine ledere, at de giver indrømmelser til russerne, fordi situationen er uudholdelig."

Ruslands brug af vinteren som våben har også historiske konnotationer, siger seniorforskeren. Under sultkatastrofen Holodomor, hvor omkring fire millioner mennesker mistede livet i det daværende Sovjetunionen og nuværende Ukraine i 1932 og 1933, var sulten det primære våben.

"Og i dag er det kulde. Det er en vigtig del af ukrainernes kollektive erindring, at man forsøgte at sulte dem ihjel, og at man nu bruger kulden imod dem, det har stor symbolsk betydning. Men det kommer ikke bag på den ukrainske regering, som har evakueret mange mennesker inden vinteren," siger Flemming Splidsboel.

Ikke desto mindre er der nok at lave i Ukraine for nødhjælpsorganisationerne. 

Mental sundhed må prioriteres

Birgitte Qvist-Sørensen, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, fortæller, at et af de store problemer er, at de nuværende flygtningecentre i Ukraine er overfyldte og pressede.

"Vi forsøger derfor at støtte både folk på flugt samt private familier, som hjælper folk på flugt, økonomisk. Derudover hjælper vi med generatorer, kakkelovne og andre varmekilder. Generatorerne er afhængige af benzin, og det kan være et problem, men små kakkelovne, hvor skorstenen ledes ud gennem vinduet, kan være en stor hjælp for mange," siger hun.

Folkekirkens Nødhjælp er til stede i det vestlige Ukraine omkring Lviv samt ved hovedstaden Kyiv og nær Dnipro og Kharkiv længere øst på.

"Det handler om, at folk på flugt får varme og mad, og desuden støtter vi i samarbejde med den ukrainske beredskabsstyrelse oplysningsarbejdet omkring miner. Det er især vigtigt for de familier, der begynder at vende tilbage til befriede områder. Sidst, men ikke mindst, hjælper vi med juridisk bistand – for hvad stiller man op, når man pludselig har mistet sit hjem? Det er desværre også noget, som er et stort problem for mange ukrainere."

Hos Læger uden Grænser har man også fokus på ukrainernes mentale sundhed.

”Helt fra starten har vi haft fokus på ukrainernes sundhedsmæssige behov – ikke mindst mental sundhed. Der er en udbredt uvished i befolkningen, og samtidig ser vi, at behovet for psykologhjælp vokser. Mange har befundet sig ved frontlinjen, og vi har derfor både mobile klinikker og faste steder, hvor vi yder psykologhjælp. Men vi forsøger at opskalere, for behovet vokser hele tiden,” siger Stine Bloch, katastrofetalsperson hos Læger uden Grænser.

”Derudover har vi vores hospitalstog, der kører mellem vest og øst for at aflaste de hospitaler, som ligger ved frontlinjerne, og hvis kapacitet er presset maksimalt. Det handler om at transportere patienter til den vestlige del af landet. Toget evakuerer syge, ældre, børn fra børnehjem samt psykiatriske patienter. Vi har senest evakueret 400 psykisk syge fra området omkring Kherson.”