Prøv avisen

Danmark plages af bilafbrændinger – hvem gør det og hvorfor?

Bilafbrændinger er blevet et velkendt fænomen i Danmark. Her er det en bil, der er brændt i Lyngby ved København. – Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

648 biler er gået op i påsatte flammer på tværs af landet i årets første ni måneder, og særligt Nørrebro i København har i de senere uger været hårdt ramt. Hvem sætter ild til bilerne, og er fænomenet blot meningsløs vandalisme eller et opråb fra utilpassede unge?

Der er noget dybt skræmmende og visuelt mystisk ved bilbrande. Den fortærende ild og karrosseriet, der står tilbage som et efterladt sørøverskib. Der er også symbolikken i foretagendet. Hvorfor dette hærværk, hvorfor ikke en smadret butiksrude, et afbrændt skur på en offentlig legeplads eller en gemen omgang graffiti?

Vi ved det ikke. Men vi ved, at fænomenet griber om sig som – ja, ild – i disse måneder. Seneste optælling fra den 1. oktober viser, at der alene i år har været 648 bilbrande i Danmark. Det er mere end to om dagen i gennemsnit og en betydelig stigning sammenlignet med samme tidsrum sidste år.

København er hårdt ramt, og med 212 udrykninger til bilbrande i 2018 rykkede hovedstaden forbi Malmø i den kedelige statistik, der handler om bilbrandstiftelse. Svenske tilstande i Danmarks hovedstad, fristes man til at sige. Et mønster er svært at påpege, men fællesnævneren er, at få bliver dømt. Beviserne – fingeraftryk, dna-spor og den slags – går så at sige op i røg, forklarer Brian Belling, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi.

”Det siger sig selv, at det er svært finde beviser og spor i en nedbrændt bil. Vi skal længere ud ad efterforskningssporet, og det er ofte svært.”

Hvorfor er der så mange bilbrande i København for tiden?

”Vi arbejder med flere hypoteser. Det kan være forsikringssvindel, hærværk eller forstyrrede pyromaner. Det kan også være banderelateret, men det har vi ikke kunnet bevise indtil videre,” siger Brian Belling.

Nogle kvarterer i hovedstaden er skånet for synet af brændende biler om natten og for den giftige dioxin, som frigives i processen. Andre kvarterer, såsom Nørrebro, er hårdt ramt. På Baldersgade i den ydre del af Nørrebro har beboerne fået nok, fortæller Ingrid Bøvith. Hun har i 45 år boet i samme andelslejlighed på Balders Plads og markerer punkt for punkt en række gerningssteder, da hun viser Kristeligt Dagblad rundt i området. Siden den 30. august har der været ni bilbrande alene på Baldersgade, der munder ud i Balders Plads.

”Her, over for nummer 49, brændte der eksempelvis en ned for ikke så længe siden,” forklarer 70-årige Ingrid Bøvith. Lidt glasskår ligger spredt på brostenene, men ellers er der ingen spor tilbage fra forbrydelsen.

”Det har altid været et dejligt og fredeligt område, men nu er det næsten en krigszone en gang imellem. Der er bilerne, men der er også hashhandlen, som åbenlyst finder sted ved legepladsen derovre,” siger hun og peger hen mod et tomt skur.

”Jeg er nået til det punkt, hvor jeg ikke gider ringe til politiet længere. Det er samme svar hver gang – at der ikke er ressourcer til det.”

Ingrid Bøvith tør ikke spå om, hvem der brænder biler af på Nørrebro. Men det høje antal indvandrere og efterkommere har med årene gjort bydelen mere rå, og det kan være forklaringen, mener hun.

”Misforstå mig ikke, jeg kan godt lide at bo på Nørrebro. Men der er helt klart problemer med nogle indvandrerbander og en kriminalitet og subkultur, der følger med. Vi står i et Enhedslisten-område, så der er en slags berøringsangst for at sige det, som burde siges.”

Fredag den 25. oktober anholdt politiet en mulig gerningsmand og sigtede ham for at stå bag alle ni bilbrande på Baldersgade. Den 27-årige mand er etnisk dansker og ikke indblandet i den verserende bandekonflikt mellem indvandrergrupper, vurderer politiet.

Anholdelsen har dog ikke sat en stopper for brandene.

Knap havde lettelsens suk lagt sig på Nørrebro, før den var gal igen. Søndag aften lidt i klokken 22 på Struenseegade, midt i et tætbeboet området nær Hans Tavsens Park, åd flammerne nok en gang en bil op på Nørrebro. Ifølge lokalavisen minby.dk har vidner beskrevet, at to hætteklædte mænd kastede noget ind i bilen og dernæst flygtede.

Den aften holdt Mogens Petersen sig for mund og næse, da han cyklede forbi den brændende bil. Mugge, som Mogens Petersen bliver kaldt på gaden, er formand for Nørrebros Lokaludvalg. Han har en fortid i det gamle Ungdomshuset på Jagtvej 69 og føler sig ikke selv utryg i bydelen. Han har boet på Nørrebro i årtier, og søndag var første gang, han oplevede den type bilbrand med egne øjne.

”Der har altid været gang i gaden på Nørrebro. For 30 år siden var der ofte gadekampe, men selvom det i dag ser helt anderledes ud, skal der ikke meget til, før at Nørrebro pludselig kaldes tabt,” siger han.

Hvorfor tror du, at Nørrebro har været hårdt ramt af bilbrande henover sommeren og efteråret?

”Aner det ikke, så det bliver et gæt. Måske er nogle sure over stigningen i boligpriserne. Det kan også have noget at gøre med klimakampen og være rettet mod benzinbiler, eller det kan være en pyroman, der bare kan lide at se ting gå op i flammer. Uanset hvem det er, så er det dybt godnat og virkelig ubehageligt for de mennesker, der bor omkring det.”

Du tror mere på, at det er klimaaktivister end eksempelvis bander, der vil markere deres magt eller territorium?

”Hvorfor skulle det være banderelateret? Jeg tror ikke på, at det er unge rødder eller bander, der gør det,” siger Mogens ’Mugge’ Petersen og tænder en cigaret. Han ser selvfølgelig helst, at ingen biler brændes af i bydelen, forklarer han. Men et helt fredsommeligt kvarter, det bliver Nørrebro aldrig.

”I en by har du konger, du har prostituerede, og du har lommetyve. Og ja, du har også kriminelle og nogle, der brænder biler af. Sådan er det også på Nørrebro. Selvfølgelig skal man ikke leve med bilbrande lige uden for vinduet, men kriminalitet kommer der nok desværre altid til at være. Vi har flere gange bedt politikerne om at afsætte flere midler til flere lokalbetjente i området – men jeg mener ikke, at Nørrebro generelt er en utryg bydel.”

Brandene er efterhånden blevet et velkendt fænomen i flere europæiske storbyer, og den britisk-indiske forfatter Rana Dasgupta har i et essay beskrevet en tydelig symbolik, der kan ligge bag. En augustuge i Berlin brændte 14 biler, og i sommer kunne tyske medier berette, at der på det tidspunkt var registreret 322 bilbrande i den tyske hovedstad i 2019. I Frankrig, hvor bilbrande i forstæderne til de store byer får Nørrebro til at ligne et aristokratisk teselskab, er de en revolte mod den mobilitet og frihed til at bevæge sig frit, bilen repræsenterer, mener Rana Dasgupta at vide.

Men Nørrebro er ikke en parisisk ghettoforstad, og Indre By kan nås på gåben og uden bil. Lignende symbolik kan vel ikke gøre sig gældende her?

”Bilbrande er ofte knyttet til sociale oprør, forsikringssvindel eller som en demarkation af territorier hos bander. I København handler det næppe om manglende mobilitet. Fra et kriminologisk perspektiv er det mere sandsynligt, at marginaliserede unge forsøger at gøre op med et tab af kontrol. Signalet til samfundet er, at I kan overvåge med droner og forsøge at kontrollere os med patruljer, men at vi bestemmer over gaderne, når natten falder på. En anden mulighed er smitte- og copycat-effekten. At kriminelle simpelthen lader sig inspirere af hinanden, når de ser, hvor udtryksfuld en forbrydelse, bilafbrændinger er,” siger Keith Hayward, professor i kriminologi på Københavns Universitet.

Han tilføjer, at bilafbrændinger er billige at udføre og visuelt er en langt mere spektakulær markering end graffiti og andre typer vandalisme. Et amerikansk studie fra årtusindskiftet viser desuden, at over halvdelen af de dømte i sager om brandstiftelse er under 18 år. Men, nævner Keith Hayward, er det svært at danne sig systematisk viden om bagmændene eller -kvinderne. Bilbrande er vanskelige at opklare, hvis ikke gerningsmanden fanges på et overvågningskamera, da beviserne destrueres i flammerne, påpeger kriminologen.

Derfor kunne man overveje at sætte ind med ekstra ressourcer i form af mere nærpoliti og flere kameraer på Nørrebro.

”Jeg efterforsker ud fra de værktøjer, vi har til rådighed og vil ikke gå ind i en snak om ressourcer og mere overvågning,” siger vicepolitiinspektør Brian Belling, da Kristeligt Dagblad spørger, om politiet er gearet til at sætte en stopper for afbrændingerne.

Det vil Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten, til gengæld gerne. Hun er opvokset og bosat på Nørrebro og har på det sociale medie Twitter harceleret over bilafbrændingerne i kvarteret.

Mangler politiet ressourcer til at håndtere det her problem?

”Ja, for det er ikke kun på Nørrebro, at borgerne oplever, at politiet ikke rykker ud og mangler tid. Politireformen i 2006 centraliserede opgaverne og skar ned på nærpolitistationerne. Det var en kæmpestor fejl, som vi ser konsekvenserne af nu. Der er for meget brandslukning og for lidt præventivt og opsøgende arbejde, hvor politiet snakker med folk på gadeplan,” siger hun.

Den socialdemokratiske regering vil med sin såkaldte sikkerhedspakke, der blev præsenteret i begyndelsen af oktober, opstille 300 flere kameraer på gader og stræder. Bandemedlemmer skal registreres og overvåges bedre, og fire nye mobile overvågningsvogne vil blive stillet til politiets rådighed. Tiden vil vise, om det vender den uheldige udvikling med brændende biler.

Indtil videre er den 27-årige mistænkte mand for Baldersgade-brandene varetægtsfængslet nogle uger endnu. Københavns Politi oplyser, at de ikke har anholdt nogen for brandstiftelsen på Struenseegade.

Problemerne til trods mener Enhedslistens Rosa Lund dog ikke, at de mange bilbrande gør Nørrebro til en decideret utryg bydel.

”I statistikkerne kan vi faktisk se et generelt fald i kriminaliteten. Men jeg kan godt forstå, hvis folk er utrygge. Det er voldsomt ubehageligt, når der brændes en bil af i de gader, man bor i. Det skal tages meget alvorligt – vi skal ikke have brændende biler i gaderne,” siger hun.