Nørrebros borgere ”tager byen tilbage” med fakler

Mandag aften gik borgere fra Nørrebro på gaden for at sende et budskab om, at den seneste tids bandeskyderier ikke kan skræmme dem væk fra deres bydel

Forventningsfulde borgere gør klar til fakkeloptog, som var skemasat til at vare tre timer.
Forventningsfulde borgere gør klar til fakkeloptog, som var skemasat til at vare tre timer. . Foto: Unger Anthon/ritzau.

Nok er nok!

Det var ordlyden i facebook-begivenheden, der mandag aften inviterede Nørrebros borgere til at stå sammen mod banderne, der særligt den seneste måned har skabt stor utryghed i den københavnske bydel. Mellem 200 og 300 deltagere var mødt op for at give deres støtte til projektet, og arrangementet lokkede folk i alle aldre til. Blandt de fremmødte var Nørrebro-borger og arrangør af begivenheden Anahita Malakians, som fortæller, at der var god stemning ved fakkeloptoget: 

"Der var en følelse af, at banderne ikke kunne røre os, når vi gik her," fortæller hun.

Følelsen af sammenhold var da også den absolutte værdi, som deltagerne kunne tage med sig derfra, mens det konsekvente budskab til bandelederne lød: 

"Vi lader ikke gaderne ligge hen - vi fortsætter, som vi plejer," understreger Anahita Malakians.
 
Fakkeloptoget er det første af en række vandringer, som skal samle Nørrebro i kampen for at gøre bydelen tryg igen. Allerede i næste uge forventes beboerne endnu engang at tage ild og fakkel i hånden, når de den 21. august på ny marcherer fra Blågårds Plads.

Optoget indledtes med en velkomsttale på Blågårds Plads, hvorefter folkemængden begav sig ned ad Nørrebrogade til Den Røde Plads.
Optoget indledtes med en velkomsttale på Blågårds Plads, hvorefter folkemængden begav sig ned ad Nørrebrogade til Den Røde Plads. Foto: Unger Anthon/ritzau
Nogle af de fremmødte havde medbragt bannere til lejligheden med budskaber om sammenhold, tryghed og kærlighed til deres Nørrebro.
Nogle af de fremmødte havde medbragt bannere til lejligheden med budskaber om sammenhold, tryghed og kærlighed til deres Nørrebro. Foto: Unger Anthon/ritzau
Ned mod Den Røde Plads bevægede folkemængden sig med bannerordene: "Vi skal kunne leve i fred, sammen."
Ned mod Den Røde Plads bevægede folkemængden sig med bannerordene: "Vi skal kunne leve i fred, sammen." Foto: Unger Anthon/ritzau
Skaren vandrede igennem gaden, som denne aften var rolig.
Skaren vandrede igennem gaden, som denne aften var rolig. Foto: Unger Anthon/ritzau
"Det handler om ikke at sidde alene på Facebook og se til. Fakkeloptoget giver os mulighed for at give vores stemme til kende," siger arrangør Anahita Malakians.
"Det handler om ikke at sidde alene på Facebook og se til. Fakkeloptoget giver os mulighed for at give vores stemme til kende," siger arrangør Anahita Malakians. Foto: Unger Anthon/ritzau