Prøv avisen
Interview

Pia Olsen Dyhr: Nogle siger, at 'Pia står alene derude', men sådan føler jeg det slet ikke

SF-landsmødet begynder i dag, og her fremlægger partiet fem punkter, det vil arbejde for frem mod og efter et valg. Vi har lært af fortiden, siger formand Pia Olsen Dyhr. – Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tilliden til SF led et knæk efter partiets regeringsdeltagelse fra 2011 til 2014. Men man har lært af fortiden, fastslår formand Pia Olsen Dyhr op til weekendens landsmøde, som vil blive præget af udsigten til valg

Det har været et par mandatmæssigt magre år for SF.

Partiets første og eneste regeringsperiode fra 2011 til 2014 endte med et kaotisk exit. Den daværende formand, Annette Vilhelmsen, trådte tilbage og gjorde plads til Pia Olsen Dyhr, som ved det efterfølgende folketingsvalg i 2015 måtte notere sig en markant tilbagegang fra 16 til 7 mandater. SF blev bragt i knæ. Siden har partiet forsøgt at rejse sig igen.

SF mødes i dag i Kolding til det årlige landsmøde og har med det kommende valg in mente udformet en landsmødeudtalelse under overskriften ”Håb, frihed og fællesskab”. Her er nedskrevet fem politiske pejlemærker, som rundes af med punktet ”På vej mod et folketingsvalg”. En politisk drejebog, om man vil, som også bliver central i det møde mellem bagland og Christiansborg-politikere, som i år er særlig vigtigt.

”Det er den afgørende periode. Vi skal have et valg lige om lidt, og det bliver højst sandsynligt vores sidste landsmøde inden. Denne gang er det vores medlemmer, der kommer med de krav, vi skal stille en kommende regering efter et valg. Vi har de her fem dagsordener, vi lægger op til. Det er inden for de områder, vi skal have indrømmelser af en ny regering,” siger Pia Olsen Dyhr.

De fem dagsordener er mestendels klassisk SF-politik. Gode vilkår for de offentligt ansatte og mindre af den stress og angst, der ifølge partiet er et resultat af præstationsræs og konkurrencestat. Et mere åbent demokrati med mere indflydelse til den enkelte borger på beslutningsprocessen, en grøn dagsorden og et godt internationalt samarbejde. Naturligvis er der også noteret en gennemført SF’sk socialpolitik med mindre ulighed. Afskaffelse af kontanthjælps-loftet er eksempelvis et krav til Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hvis hun skal hente støtte fra SF i en eventuel regering. Men man erklærer sig i skriftet også klar til at stå op imod ”reaktionære kulturer og holdninger, som fratager folk deres helt basale rettigheder”.

Netop i integrationsdebatten har SF den seneste tid markeret sig med en skærpet tone og nærmet sig Socialdemokratiets stramme kurs. I 2000’erne tordnede Villy Søvndal mod ”muslimske mørkemænd” og kaldte dem ”tosser”, så dagsordenen er ikke ny. Men Pia Olsen Dyhr erkender gerne, at partiet har flyttet sig på integrationspolitikken med en hårdere kurs mod især fundamentalistisk islam.

”Vi har altid ment, at der skal være religionsfrihed. Jeg er selv religiøs, jeg er kristen og optaget af at have retten til min religion. Men det kræver også, at vi hele tiden har en diskussion om, at verdslige regler står over religion,” siger Pia Olsen Dyhr og uddyber:

”Vi har jo grupper af vores samfund, der ikke accepterer de regler. Som mener, at sharia-lovgivningen står over. Det ser vi for eksempel, når kvinder ikke kan blive skilt. Ligesom vi har haft en kritik af religion og sloges med Indre Mission og Jehovas Vidner gennem tiden, som venstrefløjen jo altid har gjort – taget kampen, også med kristne, for at sige, at vi skal diskutere religionen – gælder det samme med islam. Der har vi nok som venstrefløj været lidt forsigtige, fordi vi gerne vil beskytte minoriteten. Det er også vores job. Men vi må også sige, at demokrati og ligestilling står over alt andet,” siger hun.

Især kampen mod undertrykkelse af kvinder ligger hende på sinde.

”På venstrefløjen har vi jo altid været feminister, det er vores dna. Så hvorfor ikke tage den kamp? Jeg synes, det er den vigtigste ligestillingskamp overhovedet,” siger Pia Olsen Dyhr.

Integrationsproblematikken er bare et af de områder, hvor SF skal markere sig med løsninger. Løsninger, der kan overbevise vælgerne om, at de kan have tillid til partiet.

”Jeg tror, at grunden til, at vores vælgere mistede tilliden til SF i forbindelse med den seneste regering, var, at vi svigtede det håb, som de og mange andre havde fået. Op til regeringsdannelsen, i valgkampen og i årene inden var der en følelse hos hele centrum-venstre af, at nu har Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen (henholdsvis tidligere og nuværende statsminister fra Venstre, red.) siddet længe nok. Alle havde et håb om et andet Danmark, et grønnere Danmark, et mere socialt retfærdigt Danmark. Det håb var så ekstremt stort, og da vi så gik i regering, og uligheden stadig steg på trods af økonomisk krise og konsekvenserne af den, så følte folk sig svigtet,” siger Pia Olsen Dyhr.

Det blev dyrt købte lærepenge. Man kan ikke bygge et håb så højt op og ende med at svigte, siger Pia Olsen Dyhr, og det tager hun med sig på vej mod næste folketingsvalg. Ved det sidste af slagsen havde hun kun været partileder i lidt over et år. I dag har formanden mere rutine i rygsækken. Men kan hun genrejse partiet?

”Jeg tror, at både jeg og SF står bedre rustet,” siger hun.

”Efter sidste regeringsperiode var det lidt som med folk, der har været gift og går fra hinanden. Det første år efter er aldrig særlig rart. Og det var midt i den periode, vi skulle til valg, ikke? SF var ikke kommet igennem processen med at evaluere, vi sad sådan lidt fast i dyndet. Det mener jeg, vi er kommet videre fra nu. Vi har evalueret, vi har tænkt over fortiden og lært af den,” siger Pia Olsen Dyhr.

Nu gælder det fremtiden, hvor SF skal træffe svære valg. Såfremt den næste regering bliver rød, har partiet flere muligheder: Man kan være et tæt allieret støtteparti til Socialdemokratiet, man kan gå i regering eller stille sig som et kritisk støtteparti. Det er endnu uvist, hvad SF vælger.

Det kommer i øvrigt også helt an på valgresultatet, siger partiformanden. Som partiet skriver i landsmødeudtalelsen: ”For SF handler det først og fremmest om politik og ikke om at få magten for magtens skyld”.

”Jeg vil da helst have en regering, der leverer på de fem store områder, vi tegner op. For mig handler det om politisk indhold. Jeg har ikke tænkt mig at lege bogstavleg. Hvis vi i SF kan få vores politik igennem, er jeg mest optaget af det,” siger Pia Olsen Dyhr.

Og på trods af de få mandater mener formanden, at partiet er kommet igennem med vigtige dagsordener. Eksempelvis fremhæver hun, som en måske lidt ubemærket ting, den udvidede plejeorlov til pårørende af døende uden for hjemmet, som Kristeligt Dagblad tidligere har beskrevet.

”Det var SF’s forslag, vi havde kæmpet for det. Der kan jeg se, hvordan vi flytter tingene og gør en forskel. Vi har faktisk masser af sejre her tre år efter valget,” siger Pia Olsen Dyhr, der dog erkender, at situationen lige nu ikke er optimal.

”Syv mandater er bestemt ikke mit drømmescenarie. Det er få mandater, når man er SF’er. Men vi var altså nede på 3,9 procent i 1970’erne. Så det er ikke, fordi SF’s historie ikke har været præget af nedture. Det har den. Men vi ved også, man kan komme igennem dem, hvis man gør det klogt,” siger hun.

Føler du et pres på dine skuldre over at være kvinden, der skal føre SF tilbage til storhedstiden?

”Jeg kan godt lide, du siger kvinde,” bemærker Pia Olsen Dyhr med et smil.

”Nogle af kommentatorerne siger indimellem, at ’Pia står alene derude’. Men jeg føler det virkelig ikke. Jeg føler, der står et helt parti bag ved mig og hjælper mig. Det kunne jeg ikke undvære,” siger hun.

Vi har altid ment, at der skal være religionsfrihed. Jeg er selv religiøs, jeg er kristen og optaget af at have retten til min religion. Men det kræver også, at vi hele tiden har en diskussion om, at verdslige regler står over religion.

Pia Olsen Dyhr