”For nogle unge er vores klub det sidste sted, de kan komme”

17-årige Bilal gik sammen med de forkerte venner, men efter at han er begyndt at komme i værestedet Tetriz i Helsingør, er han kommet i gang med et fritidsjob og skal i gang med HF. Ny rapport viser, at væresteder, hvor unge kan komme gratis, kan afhjælpe kriminalitet

En gruppe 12-årige drenge i Tetriz er i færd med at spille på internettet. Fra højre ses Omar, Omran og Mohammed, der ønsker at optræde uden efternavn i avisen, og i baggrunden Mohammed. –
En gruppe 12-årige drenge i Tetriz er i færd med at spille på internettet. Fra højre ses Omar, Omran og Mohammed, der ønsker at optræde uden efternavn i avisen, og i baggrunden Mohammed. – . Foto: Jens Welding Øllgaard.

For to år siden hang den i dag 17-årige Bilal ofte ud på gaden sammen med sine kammerater. De kedede sig og vidste sjældent, hvad de skulle tage sig til. På et tidspunkt var Bilal tæt ved at komme på kant med loven, da en gruppe drenge satte ild til en container. Kort efter mødte han Samer Zaazou, der leder værestedet Tetriz i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør. Samer opfordrede ham til at komme i værestedet.

Selvom Bilal i starten havde mest lyst til at være sammen med sin gamle bekendtskabskreds, så betød Samer Zaazous vedholdenhed, at han fulgte opfordringen. I dag har Bilal fritidsjob som ungemedarbejder i Tetriz og går til HF-forberedende undervisning. Den smilende og høflige teenager fortæller, at han gør rent og arrangerer fodboldturneringer. Han har lært at komme til tiden og at melde afbud, når han er syg.

En mørk og råkold onsdag aften i februar 2017 står en gruppe frysende teenagere og ryger foran værestedet i den tidligere børnehave bag Nøjsomheds parkeringsplads. Indenfor er omkring 30 drenge i alderen 9-18 år samlet i de lidt slidte lokaler med hvide murstensvægge, linoleumsgulve og godt brugte lædersofaer.

I et lokale spiller en gruppe teenagedrenge kort, i et andet er en gruppe 11-12-årige drenge i gang med et computerspil, mens der i et tredje lokale spilles bordfodbold. I kælderen er der et professionelt indrettet lokale med en boksering, og på væggen hænger et billede af mesterbokseren Muhammed Ali.

En tredjedel af brugerne er piger. De deltager i de fælles aktiviteter, men de har også et særligt rum med nye puder og gardiner, hvor de kan trække sig tilbage, hvis de ønsker at være uforstyrrede.

Nøjsomhed er et socialt udsat boligområde i Helsingør med godt 1000 beboere, hvoraf 70 procent er nydanskere – primært palæstinensere fra Libanon. Det er en af de grupper, det har været sværest at integrere i det danske samfund.

Ifølge den boligsociale helhedsplan for Nøjsomhed har området tidligere været præget af hærværk, utryghedsskabende adfærd og enkelte unge med kontakt til bandemiljøet.

Tetriz blev oprettet i 2012 som et værested for unge, der ikke normalt kommer i foreningslivet, og som i nogle tilfælde bevæger sig på kanten af kriminalitet. Tilbuddet er gratis, og de unge kan komme uden at være tilmeldt. Udover Tetriz er der cirka 20 af den slags væresteder eller klubber rundt om i de udsatte boligområder.

Det mest markante resultat af indsatsen er, at mange af de unge, der tidligere hang ud på gaden, nu har et sted være. Det betyder, at der er mindre hærværk og uro end tidligere.

En ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling, der er en selvejende institution under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, konkluderer, at værestederne hjælper unge, der står uden for det traditionelle foreningsliv, og forebygger kriminalitet.

”Ofte er klubberne oprettet, fordi der har været uro og hærværk i området. Mange unge fra udsatte boligområder bruger i mindre grad end andre unge de etablerede fritidsaktiviteter. Det handler blandt andet om manglende forældreopbakning og manglende økonomiske muligheder,” siger konsulent Astrid Marie Sonne-Frederiksen.

”Desuden holder mange af de unge sig snævert til det lokale miljø. Det er ikke nemt at arbejde med væresteder for den gruppe unge. Der skal være personale, som kan få de unge videre ud i det etablerede foreningsliv og i job og uddannelse, når tiden er inde,” siger Astrid Marie Sonne-Frederiksen. Hun har lavet den ny rapport om væresteder for unge i udsatte boligområder.

Koordinator Marko Bilic fra Tetriz understreger også, at målet er at få de unge integreret i etablerede fritidstilbud.

”Vores mål er ikke, at de unge skal komme her år efter år, men at de skal komme ud i foreningerne. Den danske foreningskultur er fremmed for mange af familierne her,” fortæller Marko Bilic.

Han henviser til en gruppe piger fra værestedet, der i første omgang ikke blev optaget i den lokale gymnastikforening. Men det lykkedes efter særlig træning i Tetriz. Værestedet hjælper også unge med at finde fritidsjob i blandt andet Fakta og Kvickly.

”Vi holder fællesspisning hver fredag. Det er en del af en dannelsesproces, at man spiser, taler sammen og rydder op efter sig. Nogle kommer allerede som niårige. Det betyder, at vi har mulighed for at præge dem,” fortæller Marko Bilic.

En anden del af dannelsesprocessen er værestedets ungeråd med seks medlemmer. Her lærer de unge demokratisk deltagelse.

Marko Bilic fortæller, at nogle af de unge, der kommer i Tetriz, har fået karantæne andre steder på grund af deres opførsel.

”For nogle er det her det sidste sted, de kan komme. Vi giver ikke karantæne. Hvis et barn eller en ung opfører sig uacceptabelt, ringer vi til forældrene, der henter dem. Men de unge er velkomne igen næste dag. Vi forsøger altid at tale med de unge og finde baggrunden for en uacceptabel opførsel. Det kan for eksempel være frustration over dårlig skolegang,” siger Marko Bilic.

”Vi udfordrer også de unge. Hvis de siger, at de ikke kan få job på grund af deres ikke-danske navn, så tager vi diskussionen med dem. Ligesom vi diskuterer emner som Islamisk Stat, så de unge selv kan reflektere over den slags spørgsmål,” siger Marko Bilic.

Bilal understreger, at denne dialogbaserede pædagogik, hvor der ikke bliver skældt ud, har givet ham en større lyst til at komme i klubben.

”Pædagogerne her er ikke som andre skolelærere. Vi lytter til dem og betragter dem som vores venner.”

I et lokale er den 19-årige Osama Ali, der tidligere har været danmarksmester i boksning på begynderniveau, i gang med at spille computer. Osama Ali er ved at uddanne sig som tømrer, og hans boksekarriere skyldes efter eget udsagn ikke mindst bokseundervisningen i Tetriz.

Marko Bilic lægger ikke skjul på, at han er stolt af værestedets resultater.

”Det er noget af det bedste pædagogiske arbejde, man kan være med til. Vi lærer de unge nogle gode værdier, og vi oplever for eksempel, at unge herfra hjælper gamle damer i området. For nogle år siden brugte boligselskabet omkring 120.000 kroner om måneden på at udbedre hærværk, og det var svært at udleje lejligheder. Sådan er det ikke længere.”

Bilal fortæller, at fritidsjobbet i Tetriz gjort ham så tændt på arbejde med unge, at han har besluttet sig til at læse til pædagog.

Bilal er et pseudonym, da han ikke ønsker sit navn i avisen.

"Tetriz har betydet meget for mig,” siger den 19-årige tømrerlærling Osama Ali (nummer to fra venstre i billedet), der spiller computer sammen med en kammerat. I baggrunden ses 16-årige gymnasieelev Ayub El-Louanzari bordfodbold. I midten ses klubpædagogen Joshua Tebesiawa. –
"Tetriz har betydet meget for mig,” siger den 19-årige tømrerlærling Osama Ali (nummer to fra venstre i billedet), der spiller computer sammen med en kammerat. I baggrunden ses 16-årige gymnasieelev Ayub El-Louanzari bordfodbold. I midten ses klubpædagogen Joshua Tebesiawa. – Foto: Jens Welding Øllgaard