Hvert år dør 12.000 danskere af en hjertekarsygdom, og hjertesygdomme er næst efter kræft den hyppigste dødsårsag.
Amerikanske undersøgelser har dog vist, at de hjertepatienter, der involverer sig i deres egen sygdom ved at tage deres medicin, ændre kost og dyrke motion, lever længere end dem, som ikke gør noget aktivt. Men hver femte hjertepatient har svært ved at involvere sig i sin egen hjertesygdom.
Det gælder især ældre patienter, der lider af flere sygdomme ud over deres hjertelidelse, og som får mindre støtte fra pårørende. Desuden er der regionale forskelle på, hvor gode patienter er til at involvere sig i egen sygdom. Selvom borgere i Region Hovedstaden gennemsnitligt tjener mere og er bedre uddannede end nordjyder og midtjyder, så er københavnske hjertepatienter dårligere til at tage hånd om deres hjertelidelse end nordjyder og midtjyder.
Det viser en ny undersøgelse, der har kortlagt 1347 hjertepatienters involvering i egen sygdom i de fem regioner.
”Det er overraskende, fordi man normalt ville forvente, at patienter i Region Hovedstaden, hvor uddannelsesniveauet og indtægtsniveauet er højere end i Region Nordjylland, ville være bedre til at tage vare på deres egen sygdom. Vi kunne konstatere, at længden af uddannelse og køn ikke havde den store betydning for hvor meget, man involverer sig i sin hjertesygdom. Det havde større betydning, hvor i landet man bor, og om man er ældre, lider af flere sygdomme og får mindre støtte fra pårørende,” siger Louise Desiree Thomsen, der er den ene af de to sygeplejersker, som har foretaget undersøgelsen i forbindelse med et kandidatspeciale ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet.
Forskningschef i Hjerteforeningen og klinisk professor ved Herlev og Gentofte Hospital Gunnar Gislason finder resultaterne interessante, fordi de kan bryde med den traditionelle forestilling om, at hjertepatienters mulighed for at passe deres sygdom først og fremmest hænger sammen med social baggrund.
”Undersøgelsen udfordrer vores fordomme. Er det den generelle mentalitet eller støtten fra familien, der gør, at patienter i for eksempel Nordjylland tilsyneladende er bedre til at involvere sig i deres egen hjertesygdom, eller er det måden, hospitalerne arbejder på? Det giver blod på tanden til nærmere undersøgelser,” siger Gunnar Gislason.
Sociolog og professor i sundhedsfremme Pernille Tanggaard Andersen fra Syddansk Universitet vurderer, at de regionale forskelle i patienternes involvering først og fremmest hænger sammen med arbejdspres på hospitaler og måden at organisere sig på.
”Jeg tror ikke, det er udtryk for mentalitetsforskelle. Det ville kræve meget store undersøgelser at dokumentere det. Det hænger formentlig snarere sammen med, at man i Midtjylland og Nordjylland har prioriteret involvering af patienter højere, og at hospitalerne måske er lidt mindre pressede. Men umiddelbart er resultatet overraskende, fordi man ville forvente, at patienter i hovedstaden tager bedre hånd om deres sygdom på grund af højere uddannelsesniveau,” siger Pernille Tanggaard Andersen.
Overlæge på Skejby Sygehus og formand for Kardiologisk Specialråd i Region Midtjylland Christian Gerdes finder det også interessant, at patienter i Nord- og Midtjylland med færre læger pr. indbygger tilsyneladende er mere involveret i egen sygdom. Han henviser til, at der de seneste fem år er oprettet klinikker til behandling af atrieflimren –hjerteflimmer – i regionerne.
”I Region Midtjylland er den indsats ret velfungerende, og det er især sygeplejerskerne, der driver den. Vi har været igennem en række besparelser, men en sideeffekt af rationalisering kan i nogle tilfælde være, at vi bliver bedre til at involvere patienterne,” siger Christian Gerdes, der understreger, at det er vigtigt ikke at konkludere for bastant på baggrund af en enkelt undersøgelse.