Hvalsø Fjords Kirke er det bedst bevarede vidnesbyrd om nordboernes stenbyggeri. Derfor vakte 1300-talskirken fra den tidligere Østerbygd i Sydgrønland interesse allerede hos præsten Hans Egede i 1721 og er siden undersøgt talrige gange.
I sommeren 2015 var arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fra Danmarks Kirker på Nationalmuseet i København deroppe.
”Kirken ved Hvalsø Fjord overraskede mig med den enestående bevaringsgrad og den høje kvalitet af stenbyggeriet. Trods 700 års vejrlig står den stort set intakt. Det vidner om et særdeles solidt byggeri og det til trods for, at alle stenene er af forskellig form og størrelse. Så byggefolkene bag den her kirke har virkelig vidst, hvad de gjorde,” fortæller Thomas Bertelsen.
Hvalsø Fjords Kirke står med meterhøje mure, sirligt opbyggede vindues- og dørpartier og mangler kun taget.
”Den fine bevaringsgrad gør det muligt at se arkitektoniske detaljer, der kan fortælle om byggetraditionen og håndværkerne. Fra mit arbejde med danske middelalderkirker kender jeg den fremherskende stenbyggekunst herhjemme og i Europa. På visse punkter passer de grønlandske stenkirker ind i den tradition og på andre punkter ikke,” forklarer Thomas Bertelsen.
I Danmark opførte man ofte kirkens kor først og derefter skibet. Så kunne der holdes gudstjenester i koret, mens opførelsen af kirkeskibet stadig stod på.
Ved Hvalsø Fjord byggede man hele kirken på en gang. Man brugte groft tilhuggede sten indsamlet i lokalområdet modsat mere gængse, ensartede byggesten, men det gik tydeligvis at håndtere.
Brug af mørtel i nordboernes stenbyggeri har været diskuteret ud fra de begrænsede kalkforekomster i Grønland. Her fandt Thomas Bertelsen en lille mørtelklat fremstillet af knuste muslingeskaller.
”Folkene ved Hvalsø Fjord havde ikke de samme materialer til rådighed som ved stenbyggeri mange andre steder i Europa. Men de fandt løsninger med for-håndenværende materialer såsom muslingemørtel. Men der blev alligevel sparet på mørtelen, og stenene er snarere limet sammen med mørtelklatter frem for opmuret med tykke lag mørtel,” siger Thomas Bertelsen.
De ”limede” mure var meget utætte, men det løste man ved at fylde murkernen med silt (finkornede bjerg- og jordpartikler), der forekommer overalt i Grønland.
Trods særegne løsninger bærer Hvalsø Fjords Kirke stadig præg af tidens klassiske byggetraditioner, og et gotisk vinduesparti med en smukt, muret spids taler sit tydelige sprog.
”De arkitektoniske detaljer i Hvalsø Fjords Kirke viser, at der stod kyndige og erfarne håndværkere bag. Det store spørgsmål er så, hvor disse folk og deres bygmester kom fra?”, siger Thomas Bertelsen.
Flere forskere har anset Norge for oplagt grundet den norske konges overmyndighed og handelsmonopol i Grønland fra 1261. Andre har set paralleller i samtidige kirker i Irland og England.
Thomas Bertelsen rådførte sig derfor med norske kollegaer, der ikke ser en klar kobling mellem norske og grønlandske middel-alderkirker. Så måske skal man se i retning af De Britiske Øer for at finde oprindelsen til kirken ved Hvalsø Fjord.