Den er en af Danmarks flotteste fugle og en af de mest udskældte. I disse uger er det yngletid for husskaden også kaldet Nordens paradisfugl på grund af den sort-hvide fjerdragt med metalglans på vingerne og den meget lange hale.
Husskaderne bygger rede i marts og april. Reden er stor og rund og består af grene og kviste, som er foret med mudder og planter. De fleste skadereder har et tag og en eller to indgange. På den måde beskytter de reden mod at blive plyndret af andre fugle. Ægtyvene er først og fremmest krager, men også andre husskader.
LÆS OGSÅ: Nattergalen på sommervisit
Skadereden kan blive meget stor, og den benyttes af det samme par i mange år.
Skaden lægger op til syv æg og får et kuld unger om året. Kuldet er fuldlagt fra først i april til først i maj, og hunnen ruger i 17 til 18 dage, mens hannen fodrer og holder vagt. Ungerne bliver i reden tre til fire uger og fodres af begge forældre.
Skaden er udbredt over hele Danmark og yngler ofte i villakvarterer og parker. De fleste havefugle yngler og søger føde i et område, der er meget større end en almindelig parcelhushave.
Skaden er en standfugl, som bliver i samme område året rundt. De unge fugle yngler sjældent mere end højst få kilometer fra, hvor de selv blev udklækket. De bedste ynglesteder er besat af gamle og erfarne skadepar med store territorier. Fjerner man ét gammelt skadepar, rykker der normalt to til tre nye par ind.
Om foråret kan man af og til gange se 20-30 skader samle sig på et sted. Her jager de hinanden og vipper med halerne. Det sker ofte, hvis et skadepar har haft et godt territorium sammen, og den ene part er død. Så kommer husskader fra hele egnen og frier til den enlige skade.
"Skade" er det gamle danske ord for spids eller trætop, og skaden har fået sit navn på grund af den lange, spidse hale. Skaden har ry for at være en rigtig æggetyv og får ofte skylden, når småfuglene mangler i haven. Men videnskabelige undersøgelser viser, at det faktisk er at gøre skaden uret. Selvom skaden kan æde fugleæg og unger, har det reelt ingen betydning for bestanden af småfugle.