Prøv avisen

Nordiske kirker symboliserer danske stormagtsdrømme

I den østlige ende af Nidaros-katedralen (til venstre i billedet) ligger det ottekantede helgenkapel for Sankt Olav med ottekantet tagspir. – Foto: Henning Grøtt, Nidaros Domkirke Restaureringsarbeider

En norsk arkæolog ser ligheder mellem Nidaros- katedralen i Norge og Sankt Knuds kirke på Fyn. Danmarks magtfulde dronning Margrete I kan have brugt kirkebyggeri som magtpolitisk redskab

Sankt Knuds Kirke i Odense er en statelig domkirke, opkaldt efter Danmarks kongehelgen Knud, der blev slået ihjel i den nærliggende Sankt Albani kirke i året 1086.

Den fynske domkirke er dog ikke helt så statelig som Nidaros-domen i Trondheim med den norske kongehelgen Olav eller Uppsala domkirke i Sverige med Sankt Erik.

Det kunne måske være endt anderledes ifølge den norske middelalderarkæolog og førsteamanuensis ved Nidaros, Øystein Ekroll:

”I forbindelse med min afhandling om oktagonen i Nidarosdomen (ottekantet helgenkapel for Sankt Olav, red.) søgte jeg efter andre ottekantede grundplaner ved kirker, og her faldt jeg over tegninger af et fundament lidt øst for Odense Domkirke. Ved at lægge den tegning ovenpå grundplanen for oktagonen i Nidaros var der et tydeligt sammenfald i dimensionerne,” siger Øystein Ekroll.

”Oktagonen i Nidaros fra cirka 1200 er den første kendte gravkirke over en nordisk helgen og lang tid før Sankt Knud i Odense og Sankt Erik i Uppsala, hvor der først er tilløb til helgengravskrin 150 år senere. Så jeg begyndte at overveje mulige sammenhænge og forklaringer, og her sprang dronning Margrete I mig i øjnene. Hun stod i spidsen for Kalmarunionen i 1397 og som regent af det forenede Norden på det her tidspunkt, og de tre nordiske kongehelgener blev brugt som symbol for hendes union,” siger Øystein Ekroll.

I kølvandet på Kalmarunionen blev der bygget talrige altre for de tre kongehelgener i kirker rundt om i hele Norden, så de gamle vikingekonger fik ligefrem en renæssance i unionspolitikkens navn.

Samtidig igangsatte Margrete I givetvis en udvidelse af korpartiet i Sankt Knuds kirke i Odense, så den kunne matche Nidarosdomen:

”Margrete I boede på Akershus Slot i Oslo efter sit giftermål med den norske kong Håkon og døbte sin søn Oluf, efter at Olav den Hellige efter sigende havde vist sig for hende i en drøm og lovet hende en nem fødsel mod at tage sønnen med på pilgrimsfærd til Nidaros. Så hun har sandsynligvis set oktagonen og måske ønsket noget tilsvarende for den danske helgen, Knud. Der blev i hvert fald iværksat en ambitiøs tilføjelse til den oprindelige kirke i Odense, og det ville være et logisk træk i forhold til Margretes unionspolitik,” forklarer Øystein Ekroll.

De ottekantede grundplaner i kirkebyggeri er kendt en del steder i Europa og har deres oprindelse i dimensionerne på Kristi Gravkirke i Jerusalem.

Så inspirationen til mange ottekantede helgenkapeller kom derfra, men timingen for de nordiske giver bedst mening set ud fra den storpolitiske udvikling:

”Kalmarunionen var kronen på Margrete I’s politiske værk, og hun gjorde naturligvis alt for at styrke unionen imellem de tre lande. Dengang blev kirkebyggeri lige så meget brugt som magtpolitisk statement som for at ære Gud, så planerne for Sankt Knuds kirke skal nok ses i det lys,” siger Øystein Ekroll.

”Det forklarer også, hvorfor de blev så brutalt skrinlagt. Margrete I døde nemlig pludselig af pest i 1412, og hendes fostersøn Erik af Pommern overtog magten. Dengang afhang rigets kurs meget af regenten, og Erik lagde kursen om. Han prioriterede tydeligvis ikke færdiggørelsen af oktagonen ved Sankt Knuds kirke, så byggeriet ophørte, og Margretes storstilede planer for den danske kongehelgen endte med et fundament,” konstaterer Øystein Ekroll.

Fundamentet øst for Sankt Knuds kirke blev udgravet af arkitekt Schultz ved kirkens restaurering lige efter Anden Verdenskrig og igen beskrevet af Hugo Johannesen i 1990’erne i bogværket ”Danmarks kirker”.

På Odense Bys Museer er man bekendt med både fundament og Ekrolls teori, som han fremlagde på et Knudsseminar i Odense i begyndelsen af november.

”Min umiddelbare reaktion på Ekrolls oplæg var, at det er spændende tænkt og bestemt værd at gå videre med. Hans udlægning af de kirkearkæologiske beviser falder fint i tråd med vores viden om Sankt Knuds kirkes bygningshistorie, og det kan også forklare en del. De første udgravere af fundamentet så paralleller til både Nidaros og Jerusalem, men tolkede det som en direkte inspiration sydfra,” siger museumsinspektør Jakob Tue Christensen fra Odense Bys Museer.

”Så tanken om, at inspirationen kom nordfra, er helt ny, men ret overbevisende sat ind i sammenhængen med Margrete I og hendes politiske unionsprojekt. Ekrolls teori forklarer jo også, hvorfor byggeplanerne pludselig ændrer sig. Så det er oplagt at lede efter flere spor, der kan understøtte Ekrolls tolkning. En naturvidenskabelig datering af fundamentet er selvfølgelig det mest optimale, men det består af store marksten, der ikke lige lader sig datere. Men man kunne være heldig at finde noget daterbart materiale i samme lag, så hvis lejligheden byder sig, vil vi bestemt undersøge fundamentet igen,” påpeger museumsinspektør Jakob Tue Christensen fra Odense Bys Museer.