Nordmænd vil have kulturarv tilbage fra Danmark

Kongshornet, Norges eneste oprindelige kongelige kulturarvsgenstand fra tiden før rigsfællesskabet, bør skænkes i gave fra Danmark, mener direktør ved Det Norske Nobelinstitut

I modsætning til rigsregalierne, der er udstillet ved Nidarosdomen i Trondheim, er kongshornet oprindeligt fra middelalderen, og det helt særlige vidnesbyrd om landets historie vil derfor være en kærkommen gave fra den danske stat, mener forfatter Asle Toje, der er forskningsdirektør ved Det Norske Nobel-institut.
I modsætning til rigsregalierne, der er udstillet ved Nidarosdomen i Trondheim, er kongshornet oprindeligt fra middelalderen, og det helt særlige vidnesbyrd om landets historie vil derfor være en kærkommen gave fra den danske stat, mener forfatter Asle Toje, der er forskningsdirektør ved Det Norske Nobel-institut. Foto: Lennart Larsen/Nationalmuseet Danmark.

Da Håkon 6. døde i 1380, og Danmark senere fik herredømmet over Norge, forsvandt mange fysiske minder om det norske kongehus’ historie. Men ét særligt symbol for den norske nation har overlevet, og det bør skænkes nordmændene, når de i 2020 indvier landets nye nationalmuseum i Oslo.

I modsætning til rigsregalierne, der er udstillet ved Nidarosdomen i Trondheim, er kongshornet oprindeligt fra middelalderen, og det helt særlige vidnesbyrd om landets historie vil derfor være en kærkommen gave fra den danske stat.

Det mener forfatter Asle Toje, der er forskningsdirektør ved Det Norske Nobel-institut.

”Det er bestemt ikke et krav, men et ønske om, at kongshornet kommer hjem, hvor det hører til,” siger han.

Asle Toje lancerede i sidste uge sin idé i avisen Morgenbladet og har siden fået mange støtteerklæringer fra såvel politikere som privatpersoner, selvom ingen af stortingspartierne endnu er gået videre med tanken.

”Kongshornet er helt specielt, fordi vi ikke har andre rigtige kronregalier, og det binder forskellige tidsepoker i vores historie sammen. Desuden vil det have den effekt, at nordmændene forhåbentligt får et mere nuanceret syn på den danske tid, som ellers kaldes ’firehundredeårsnatten’. Sådan en gave kan nok mildne lidt,” siger han.

Asle Toje peger i øvrigt på, at Danmark de seneste år har satset meget på at genskabe den nationale historie gennem tv-serier som ”Historien om Danmark” og ”1864” samt kulturkanonen. Netop fordi de to lande deler så meget kulturelt og historisk, har den danske tanke også sat sit aftryk i Norge, hvor en kulturkanon har været til diskussion.

”Vi er de to lande i verden, der kulturelt og historisk er tættest på hinanden. Og det kan vi få endnu mere ud af i moderne sammenhæng. Kongshornet kan blive et symbol for fællesskabet, der både trækker tråde tilbage til før rigsfællesskabet og til nutidens norske kongerige. Og det vil virkelig sætte et stort eftertryk i Norge, hvis danskerne giver os det, fordi det er så unikt,” siger han.

Nordmanden peger desuden på, at den danske prins Christian Frederik Carl blev Haakon 7. af Norge, da han blev konge i 1905 efter unionsopløsningen med Sverige og dermed byggede videre på det oprindelige norske kongehus’ historiske arv. Desuden minder han om, at Danmark i 1965 besluttede at levere de islandske håndskrifter tilbage til Island.

Hos Nationalmuseet i Danmark, hvor det værdifulde kongshorn opbevares, fortæller vicedirektør Camilla Mordhorst, at nordmændene er velkomne til at komme med en forespørgsel om at låne hornet, men at det vil kræve en politisk beslutning, hvis hornet permanent skal sendes nordpå.

”Som museumsfolk har vi grundlæggende den holdning, at kulturerne beriges, ved at genstande er udvekslet mellem hinanden og afspejler den historiske udvikling og genstandenes rejse i tid. Men kommer der en formel henvendelse fra Norge, vil vi naturligvis kigge på den fagligt,” fortæller hun.

Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, arbejder for, at en række danske kulturskatte bliver tilbageleveret fra Sverige, men han vil ikke tage stilling til, om nordmændene også bør få deres skat hjem. Til gengæld mener han, at sagen udstiller et større roderi i de skandinaviske landes historiske og kulturelle arv.

”Det er særligt svenskerne, der er slemme, men vi kan jo så ikke sige os helt fri heller. Jeg tænker, at det ville være oplagt, hvis kulturministrene satte sig sammen og fik et overblik over de forskellige genstande og eventuelt indgik en aftale om, hvad der skal sendes tilbage til hvem. Så der kan komme styr på det,” siger han.