Når lokalpolitikere i Aarhus Kommune og Københavns Kommune har forsvaret undervisningstilbuddet Normstormerne mod kritik, har de ofte hævdet, at den kønsaktivistiske organisation gør et vigtigt stykke arbejde for at højne trivsel og mindske mobning i folkeskolen.
Men hvis Normstormerne virkelig er et bolværk mod diskrimination af minoriteter inden for køn og seksualitet, har kun få fået øjnene op for det. Selvom Normstormerne i 2022 kunne udbyde 100 undervisningsforløb for skoleelever, afholdt de kun 28 i Københavns Kommune. Året forinden adspurgte skoler i samme kommune kun 19 gange Normstormerne om at komme forbi med deres modul på 90 minutter.
Der er med andre ord begrænset efterspørgsel på den omdiskuterede organisation, hvis udtalelser om blandt andet køn er blevet kaldt ekstreme af kritikere. Det oplevede man også i Aarhus Kommune, som efter otte år med Normstormerne afsluttede samarbejdet med udgangen af 2022 som et resultat af en sparerunde. Efterspørgslen på undervisningstilbuddet var for lille, lød det fra de byrådspolitikere, der talte for at spare tilbuddet væk.
Det bør de københavnske politikere tage ved lære af, mener børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Jakob Næsager (K).
"Jeg er egentlig bare glad for, at det ikke bliver efterspurgt mere. Vi i De Konservative synes, at det er forkert og malplaceret, at Normstormerne skal være i skolerne og tale om kønsidentitet med børn ned til seks-syv år. Vi skal ikke bruge penge på at gøre små børn kønsforvirrede, så jeg håber virkelig, at vi kan finde et politisk flertal til at stoppe bevillingen," siger Jakob Næsager, hvis parti i sommer var med til at stille et medlemsforslag om at stoppe samarbejdet med Normstormerne. Forslaget blev stemt ned.
Seksdobbelt pris
Selvom Aarhus trak stikket til Normstormerne først, er efterspørgslen efter undervisningstilbuddet muligvis endnu mindre i København, der i gennemsnit har bevilget 1,8 millioner kroner årligt til projektet i årene 2020-2023 – samlet beløber det sig til 7,1 millioner kroner. Over en toårig periode var Normstormerne ude til 51 undervisningsforløb i Aarhus, mens de kun afholdt 41 i København. Alligevel har Aarhus Kommune i den periode kun betalt 300.000 kroner til Normstormerne – en sjettedel af, hvad København havde afsat.
Kristeligt Dagblad har spurgt Normstormerne og københavnske lokalpolitikere om, hvorvidt den store forskel i de to kommuners støtte til Normstormerne også betyder, at undervisningen i København har været anderledes end undervisningen i Aarhus. Det tyder det ikke på, og det er endnu en grund til at stoppe samarbejdet, mener børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager:
"Jeg synes, at de øvrige partier i Københavns Borgerrepræsentation bør spørge sig selv, om københavnske skoleelever skal betale for, at Normstormerne kan blive udbredt i andre dele af landet.”
Blandt de partier, der i sensommeren stemte imod forslaget om at stoppe bevillingen til Normstormerne, var Radikale Venstre. Her skriver Emil Sloth Andersen fra Borgerrepræsentationens Børne- og Ungdomsudvalg, at han ikke ser nogen grund til at stoppe midlerne midt i en eksisterende aftale:
“Det afgørende for mig er, at Normstormerne hverken behandles bedre eller ringere end en hvilken som helst anden organisation, som Børne- og Ungdomsforvaltningen samarbejder med. Der er lavet et aftalegrundlag mellem forvaltningen og Normstormerne, og hvis Normstormerne ikke lever op til det aftalegrundlag, skal forvaltningen handle. Vi har ikke planer om politisk at stoppe midlerne til Normstormerne midt i 2023,” siger han.
Den nuværende aftale med Normstormerne udløber med udgangen af 2023, og derfor ser medlem af Børne- og Ungdomsudvalget Sofie Seidenfaden fra Socialdemokratiet heller ingen grund til at stoppe bevillingen nu.
“Det er op til den enkelte lærer og skole at vurdere, om man vil have Normstormerne på besøg. Hvis der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter Normstormernes ydelser, kan vi se på, om vi kan bruge ressourcerne bedre, når bevillingen udløber ved årets udløb. Vi har ikke i Socialdemokratiet taget stilling til, hvad vores position er til det endnu", siger hun.
Intet ulovligt
Hvis man som københavner er utilfreds med at betale store summer til en forening, der leverer et tilbud, som aarhusianerne har fået meget billigere, skal man rette sin kritik mod politikerne, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet. Der er nemlig ikke noget ulovligt i at støtte en forening, som tydeligvis kan levere undervisningen på andre vilkår i andre kommuner.
"Hvis en forvaltning skal have nye computere, ville det være kritisabelt, hvis de valgte at betale seksdobbelt pris for dem. Men det er ikke tilfældet her. Dette er en politisk beslutning, og derfor er der ret vide rammer for, hvad man kan støtte,” siger Per Nikolaj Bukh, som tilføjer, at der til gengæld kan være andre ting, der får de københavnske politikere til at gentænke aftalen.
"Når der tilsyneladende ikke er stor interesse i at få Normstormerne på besøg, bliver det desto mere iøjnefaldende, at Københavns Kommune bevilger så mange flere penge til projektet. Jeg tror også, at det er derfor, at de politikere, som har støttet projektet, er lidt på retræte nu her, hvor det står klart, at der er nogle ting, Normstormerne ikke har styr," siger han og fremhæver en historie fra sensommeren, hvor organisationen ikke havde leveret regnskab til tiden.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Normstormerne.