Det enkelte potteskår ser ikke ud af meget med de abrupte tekststumper skriblet med mere eller mindre øvet hånd. Men tilsammen er fundet af henved 200 beskrevne potteskår og små stykker kalksten, kaldet ostraka, i ruinerne af farao Thutmosis III’s tempel på vestbredden af den oldegyptiske by, Theben (i dag Luxor), en ren videnskabelig guldgrube.
Egyptologerne ved i dag meget om, hvordan de gamle templer så ud fra de talrige arkæologiske undersøgelser af mere eller mindre bevarede tempelruiner igennem tiderne. Men de ved kun lidt om, hvad der foregik i disse mægtige og ofte styrtende rige templer. Hvordan hverdagslivet udspandt sig. Det ændrer det nye fund på:
”Fundet fra Thutmosis III’s tempel er unikt på flere måder. Det er usædvanligt at finde tekster på nutidens udgravninger, da lokaliteterne ofte er udgravet før. Så vi mangler tit en kontekst for bevarede tekster, men det får vi her. Det er også første gang, at vi finder et tempelarkiv fra Det Nye Rige (1550-1070 f.Kr.). Den gyldne æra med faraoer som Tutankhamon og Ramses den Store, hvor Egypten var et af de største imperier i oldtiden. Med arkivet får vi får et sjældent indblik i tempellivet på deres tid”, forklarer egyptolog og professor Fredrik Hagen fra Københavns Universitet.
Fredrik Hagen fik den spændende opgave at tyde de mange små tekster, da han er en af verdens førende forskere i såkaldt hieratisk skrift. Hans oversættelse af teksterne er for nylig udgivet i bogen ”Ostraca from the Temple of Millions of Years of Thutmosis III”.
Thutmosis III lod templet opføre til ære for sig selv, hvilket var sædvane blandt faraoerne. Her opstod en personkult omkring kongen, både mens han levede og i århundrederne efter hans død. Regenten donerede løbende gaver til sine templer og testamenterede også rigdomme dertil, så mange af dem endte som formuende og magtfulde institutioner.
”Templerne spillede en vigtig rolle med deres store jordbesiddelser, handelsflåder og sågar rettigheder til guldminer. I værkstederne tilknyttet templer lavede man meget af det fantastiske kunsthåndværk, som det gamle Egypten siden blev kendt for. Templet med fundet af arkivet var et af Thutmosis III’s foretrukne, og her fejrede han sin kroning og mange af de store militære sejre, som han er husket for. Som så ofte lod hans efterfølgere på tronen templet forfalde og benyttede det ligefrem som stenbrud, og det blev faktisk tempelarkivets redning,” påpeger Fredrik Hagen.
De mange ostraka er fundet i området uden for tempelruinen, hvor de har fået lov til at ligge urørt i al sin undseelighed; også igennem udgravninger i 1889, 1905 og 1934-1937. Først da et spansk-egyptisk hold arkæologer kom til stedet i 2008, piblede de mange tekstfragmenter frem. I 2015 blev materialet overdraget til Hagen.
”Potteskår og kalksten har den fordel at være af holdbart materiale modsat papyrus. Så arkivmaterialet er mere repræsentativt og byder på en stor variation af tekster, som tegner et detaljerigt billede af tempellivet. Der er blandt andet lister over de ansatte præster og deres vagtplaner. Det giver mulighed for at estimere, hvor mange præster der arbejdede her, og det var faktisk forbløffende få. Der er tilsvarende lister for håndværkerne, byggefolk og deres sygefravær. Vi får viden om drift, administration, økonomi og tilmed de litterære tekster, der var oppe i tiden. Nogle tekster er skrevet med øvet hånd og andre med mere usikker hånd, så der har været en form for skriveruddannelse i tilknytning til templet”, fortæller Fredrik Hagen.
Blandt teksterne finder vi den ældste, kendte opskrift på soltørrede mursten – eller rettere sagt tre. Opskrifterne angiver forskellige dele sand, strå og jord, og stenene får derved forskellige egenskaber. Dem med meget sand er stærke, men ikke så modstandsdygtige over for vejrlig som regn. Dem med meget ler er mindre stærke, men tåler vejrlig bedre. Måske byggede man fundamentet af de stærke sten og fortsatte med de modstandsdygtige i de øvre og ydre murlag. Den tese vil Hagen og de spanske arkæologer efterprøve.
Fra krukker med offervin er der bevaret indholdsfortegnelser, der minder om vore dages vinetiketter med årgang, producent, beliggenhed af vingården og kvalitet, hvoraf ”meget god” var den bedste vin.
Ud over de mange ostraka fandt arkæologerne også papyrusfragmenter, som Fredrik Hagen skal bruge de næste år på at pusle sammen og tyde. Så det sidste ord er ikke fortalt om livet i Thutmosis III’s kulttempel.