Prøv avisen

"Skam" kommer på skoleskemaet

Fra sæson tre af ”Skam” ses her Even (Henrik Holm) fotograferet på Hartvig Nissens Skole i Oslo. Foto: NRK/DR

Tv-serien ”Skam” bruges i stigende grad i undervisningen. Udover at styrke elevernes kendskab til nordisk sprog, berører serien en række problemer, som de unge kan genkende fra deres eget liv, påpeger lærer

Efter at have gået sin sejrsgang over store dele af verden, herunder Danmark, rykker den norske tv-serie ”Skam” nu i stigende grad ind i folkeskolens ældste klasser.

Serien, der kredser om en gruppe unges liv, er ikke kun blevet populær i Skandinavien, men er blevet til et internationalt fænomen med seere i alle aldersgrupper i mange forskellige lande, ligesom den har skabt livlig aktivitet på de sociale medier, hvor man herhjemme blandt andet kan følge ”Kosegruppa Dk”, som er den største danske ”Skam”-gruppe på Facebook.

En del af de fælles mål for folkeskolens 7.-9.-klasser er, at eleverne får viden om det norske sprog og skal kunne kommunikere med nordmænd. Netop ”Skam” har skabt stor interesse for norsk sprog og kultur blandt unge, og det medvirker i dag til, at unge automatisk bruger norske ord som en naturlig del af deres sprog.

Blandt andet derfor er der meget at vinde ved at integrere ”Skam” i undervisningen, siger Trine Ferdinand, dansk-lærer på Skorpeskolen i Helsingør og danskkonsulent ved Center for Undervisningsmidler, som er en af de lærere, der bruger ”Skam” i undervisningen.

”Mine elever har hurtigt fået en fornemmelse af sproget, selvom vi så serien med danske undertekster. Vi er alle medlemmer af ’Kosegruppa DK’ på Facebook, hvor der både er nordmænd, danskere og svenskere. I gruppen er der ofte opslag på norsk, men som vi forstår efter introduktionen af ’Skam’,” forklarer Trine Ferdinand, som ofte hører sine elever bruge norske ord i deres sætninger.

”Skam” modtog i december 2016 Foreningen Nordens Sprogpris. En af begrundelserne var, at serien ikke behøver at blive oversat, trods det at den er på norsk.

”Få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som årets prisvinder”, skriver Foreningen Norden om tildelingen af prisen.

Det er ikke blot ved seriens sprog, man kan lære, men også ved selve handlingen. ”Skam” inddrager nemlig en masse problematikker, som unge kan relatere sig til.

”Serien går både ind i de unges virkelighed og udover det, så rummer den også et stort potentiale i danskundervisningen, fordi den giver mulighed for at unge og voksne kan mødes og dele viden om, hvordan intertekstuelle referencer er i ’Skam’. De unge har en stor viden om helt ny musik, men kan også relatere til karaktererne i serien. Samtidig er der mange intertekstuelle referencer til gamle tekster som ’Romeo og Julie’ og ’ Et dukkehjem’, hvor man som dansklærer kan bidrage og gå i dybden med symboler og analyse,” mener Trine Ferdinand, der som dansklærer selv har erfaring med at analysere ”Skam” med sin danskklasse.

Serien er nemlig et nyt syn på, hvordan unge piger har det. Inden seriens forfatter Julie Andem begyndte at skrive på serien, lavede hun lange dybdegående interviews med piger i målgruppen for at finde ud af, hvad der optager dem.

Mange af de emner, der her dukkede op, afspejles også i serien. Den mest tydelige tendens var præstationspres og mindreværdsfølelse. Ikke nok med at man forventes at skulle præstere alle steder, så skal det også dokumenteres på de sociale medier bagefter. Hun forklarer selv, at et af målene med serien derfor er at få unge piger til at give slip på dette pres.

Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Hus og Tænketanken Sophia, har talt med unge, som har oplevet serien som en gave, der viser dem, hvilke mekanismer, der er virksomme i deres sociale liv. Han mener også, at man skal benytte ”Skam” i undervisningen, da man på den måde oplever, at unge frivilligt optages af et af vores nabosprog, hvilket man ellers ikke har set de seneste år:

”Dels er adgangen til de skandinaviske nabosprog en kraftig udvidelse af vores nærunivers, kulturelt og arbejdsmæssigt, dels kan jeg se på de unges optagelse af nogle af de norske ord, at de nu får mulighed for at udtrykke noget, som vi måske ikke har ord for på dansk,” siger Jens Raahauge.

”Lærere i den danske skole har allerede en pligt, som ofte bliver forsømt: At undervise i nabosprog. ’Skam’ kan bidrage til at gøre denne pligt til en lyst, og målet er jo, at vi får adgang til et større sprogfællesskab,” fortæller han.

Hvis man som lærer vil benytte sig af ”Skam” i undervisningen, kan man finde hele serien på mitcfu.dk. Her kan man også finde en lærervejledning til ”Skam” samt idéer til, hvordan man kan bruge serien i undervisningen. Desuden afholdes den 3. april et særligt ”Skam”-seminarium på Københavns Universitet, hvor fem forskere giver deres bud på, hvad der gør tv-serien ”Skam” til noget særligt.

Anna Abild Jessen går i 10. klasse i Odense og er i denne uge i erhvervspraktik på Kristeligt Dagblad.