Nu er det de ældres tur til at passe på de unge: De kan også rammes af senfølger

30 procent af befolkningen er nu færdigvaccineret mod corona. Men vi skal stadig passe på dem, der ikke er, lyder det fra flere senfølgeklinikker, som får yngre patienter ind

Man ved endnu ikke hvorfor, men noget tyder på, at tidligere coronapatienter ikke får dannet energi nok ud fra den mængde ilt, der er i blodet. De 20-34-årige, der er sidst i vaccinekøen, kan også rammes.
Man ved endnu ikke hvorfor, men noget tyder på, at tidligere coronapatienter ikke får dannet energi nok ud fra den mængde ilt, der er i blodet. De 20-34-årige, der er sidst i vaccinekøen, kan også rammes. . Foto: Getty Images.

Der er kø til landets corona-senfølgeklinikker, og i den kommende tid kan de forvente at få flere yngre patienter med symptomer som udmattelse, hukommelsesproblemer og vejrtrækningsbesvær.

I klinikken på Bispebjerg Hospital i København er omkring 50 procent af dem, der er henvist fra egen læge, nu mellem 20 og 50 år, oplyser afdelingslæge Stine Johnsen:

”Det er dem, der ikke har været vaccineret endnu, og så mærker man måske også senfølger tydeligere, hvis man som yngre menneske har et højt funktionsniveau og en travl hverdag,” siger hun.

Senfølgerne efter corona er stadig lidt af et mysterium, og der er fortsat mange uafklarede spørgsmål. Lige nu er der heller ikke medicinske behandlingsmuligheder mod flere af symptomerne.

Fra senfølgeklinikken på covid-ambulatoriet på Odense Universitetshospital siger ledende overlæge Anne Øvrehus:

”Det, vi mangler viden om, er, hvad det er for en mekanisme, der grundlæggende gør, at man får senfølger, og hvad den bedste behandling er. Medicin har vi jo ikke til svær træthed og hukommelsesproblemer.”

Selvom gennemsnitsalderen for senfølgepatienterne her er 47 år, får man også unge ind.

”Det er ikke dem, der fylder det hele, men de er der,” siger Anne Øvrehus og oplyser, at de to grupper, man opererer med, både er dem, der har været indlagt med alvorlige forløb, og dem, der har haft et lettere sygdomsforløb hjemme.

Ledende overlæge Steffen Helmer Eg Kristensen, der har ansvaret for senfølgeklinikken ved Aalborg Universitetshospitalet, hæfter sig ved, at også unge, der har haft milde til moderate sygdomsforløb, kan få senfølger, for eksempel i form af ”enorm træthed”.

”De kan ikke det, de bør kunne, og som de har kunnet før,” siger han.

Det er forventningen, at langt de fleste med senfølger kommer sig.

”Med vi har ikke den der krystalkugle, der kan sige os, hvem der kommer sig, og hvem der ikke gør,” siger Steffen Helmer Eg Kristensen, der estimerer, at lige knap 10 procent af patienterne hos ham er under 30 år.

”Det er nok ikke dem, der stadig venter på vaccinen, der skal tage imod kram,” siger han, og opfordrer til, at unge, især dem med astma eller andre lungesygdomme, ikke stiller sig forrest for at deltage i store arrangementer.

.

Fra Aarhus melder senfølgeklinikken, at 20 procent af de henviste med alvorlige følger efter corona er under 30 år.

”Vi får ikke mange 18-20-årige ind, men derfra stiger frekvensen af senfølgerne, indtil de klinger af for kvinder over 45 år og mænd over 55 år,” siger Lars Østergaard, professor ved institut for klinisk medicin og ledende overlæge for infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er 1.501.788 personer nu færdigvaccineret, svarende til 30,8 procent af alle over 16 år, som tilbydes vaccination. 2.725.559 personer har fået det første stik, hvilket svarer til 55,8 procent af alle over 16 år, som tilbydes vaccination. Fremover forventer Lars Østergaard flere yngre personer med senfølger.

”Den kommende tids patienter vil være en afspejling af, hvem der ikke har fået vaccine,” siger Lars Østergaard.

Faktisk mener han, at vaccineudrulningsplanen, hvor man for eksempel har ladet de 16-19-årige komme til før de 20-34-årige, burde have holdt sig til rækkefølgen efter alder.

”Havde man inddraget problematikken med aldersfordeling og senfølger, ville man nok have overvejet en anden vaccinationsstrategi i forhold til at lade de helt unge komme før de knap så unge,” siger Lars Østergaard og uddyber:

”Samfundsmæssigt gav planen nok god mening, men hvis man ser på, hvem der nu får senfølger, ville man måske have valgt at opretholde en prioritering, der gik rent efter nedadgående alder.”

De sidste, der får tilbudt en vaccine mod corona, er aldersgrupperne 25-29 år, 35-39 år og som rosinen i pølseenden dem mellem 30 og 34 år, som først er færdigvaccineret den 12. september – hvis den nuværende plan altså holder.

Så fra flere senfølgeklinikker lyder det råd, at det er de ældre, vaccinerede borgere, der nu skal passe på de yngre.

”Nu må hensynet gå den anden vej. Bedstemor skal måske ikke knuse og kramme de børnebørn, der ikke er blevet vaccineret, selvom risikoen for at smitte videre trods alt er meget mindre, når man selv er vaccineret,” siger Lars Østergaard.

Den holdning deles af Steffen Helmer Eg Kristensen.

”Det er nok ikke dem, der stadig venter på vaccinen, der skal tage imod kram,” siger han, og opfordrer til, at unge, især dem med astma eller andre lungesygdomme, ikke stiller sig forrest for at deltage i store arrangementer.

”Vi ved endnu ikke så meget om, hvor meget vaccinerede alligevel kan smitte,” siger han.

På spørgsmålet, om det er forsvarligt at åbne samfundet så meget op nu, hvor flere yngre aldersgrupper endnu ikke er vaccineret, svarer han diplomatisk:

”Det siger vores øverste sundhedsmyndighed jo, at det er.”