Hvad er det værste ved denne tid?
Det værste er, at man ikke kan kramme sin bedste veninde. Det synes jeg er lidt svært. Hun er psykolog og skal arbejde, og jeg har små børn, så vi krammer ikke hinanden, og det er mærkeligt, for det har vi altid gjort. Vi er vant til at kramme rigtig, rigtig meget, og vi har ret svært ved at holde to meters afstand, når vi ses. Vi går meget tur og snakker, når vi ses, og det er lykkedes os at få en naturlig ting ud af det, men ej, hvor jeg savner at kramme. Vi er blevet meget bevidste om at se hinanden på andre måder. Man skal ligesom finde nogle nye rutiner, og det tager lidt tid. Nu har vi heldigvis fundet nogle rutiner, hvor vi går nogle ture om eftermiddagen og får snakket om alting og bagtalt vores kærester og børn, som man skal med sin bedste veninde. Så det er lykkedes at ses, men der har også været perioder, hvor vi kun har talt i telefon sammen, fordi jeg har nogle meget skæve arbejdstider, og hun har nogle meget faste arbejdstider. Det har taget lidt tid at finde rutinen, men jeg er meget stolt af, at vi nu nærmest har et møde hver mandag, hvor vi ses.
Hvad er det bedste ved denne tid?
Det bedste er, at man er nødt til at være der, hvor man er. Man er nødt til at nyde at være hjemme. Undtagelsestilstanden er jo nærmest blevet normalen nu, så vi kan ikke bare sidde og vente på, at vi kommer ud, eller vente på, at vi kommer væk fra hjemmet eller fra familien. Vi er nødt til på en eller anden måde at gøre det til en god ting, at man er meget sammen med sin familie, og at man ikke skal så mange ting. Det andet værste ved denne tid for mig er jo, at alle koncerter bliver aflyst, og normalt løber vi hele tiden rundt og skal en hel masse her og der. Nu er vi selv nødt til at tage ansvar for vores egen hygge og vores egne oplevelser. Vi er nødt til selv at sørge for, at der sker noget, selvom der ikke sker noget. Det, tror jeg, er sundt for os alle, at vi er nødt til at finde ud af at snakke om noget og gøre noget. Vi spiller yatzy, min kæreste og jeg, og vi drikker ret meget alkohol, men vi får også hygget, og jeg er rigtig meget sammen med mine børn, hvilket er dejligt. Hvis det havde været normale tider, så skulle jeg jo ud og spille mange aftener og ville ikke se dem lige så meget, så det er jo det positive ved det hele.
Nævn en bog, film eller anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig denne vinter.
Jeg har lige læst ”Mit arbejde” af Olga Ravn. Jeg har to børn på halvandet år, og lige nu er der udover corona og MeToo også en bølge af kvinder, der fortæller om, at de har haft nogle ret ubehagelige fødsler på de danske hospitaler. Det er en ret vigtig bølge, og det er en ret vigtig fortælling om, at kvinder simpelthen ikke bliver behandlet godt nok i sundhedssystemerne, når de er gravide og skal føde. Jeg havde selv en ret dårlig oplevelse, og Olga Ravn har bare skrevet verdens bedste bog om at blive mor. Både om det positive og det negative, det skøre og det forfærdelige og alt det midt i mellem. Med blod, sved og tårer. Den har betydet meget for mig.
Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter coronaen?
At vi ikke behøver rejse så meget. Man behøver ikke tage langt væk for at opleve noget sammen. Nu var vi så heldige, min kæreste og jeg, at vi købte et sommerhus, lige før corona lukkede alt ned. Det var lidt skræmmende, for både min kæreste og jeg er selvstændige, så vi mistede alle vores indtægter og havde brugt alle vores opsparingspenge på et sommerhus. Vi havde slet ikke fattet det der med coronaepidemien, men det var den bedste gave for os, for det er jo bare der, vi har været hele sommeren. Jeg har ikke savnet at sidde i en lufthavn eller at have flyskræk. Jeg synes faktisk, at det er dejligt bare at sige, jamen vi kan godt bare opleve noget herhjemme. Vi kan godt opleve noget ved at tage i sommerhus med familien, eller tage på udflugter og på museum og se på nogle gamle ting fra vikingetiden. Det er dejligt og håndgribeligt og kan også være god sightseeing.