Det er blevet tiden, hvor naturen skifter farve. Vi ser det mest mærkbart på træernes blade, men de færreste er klar over, hvorfor grøn bliver til gule, røde og brune nuancer.
Sagen er, at træernes blade indeholder forskellige farvestoffer. De grønne farver kommer fra klorofyl, de røde fra anthocyaner, de gule og orange farver skyldes indhold af karotener, og de brune skyldes tanniner. De fleste blade indeholder mange farver, men koncentrationen af klorofyl overgår de andre farvestoffer.
LÆS OGSÅ: Engelsk tradition: Fang lykkelige dage i efterårsskoven
Derfor opfattes de fleste blade som grønne om sommeren.
Om efteråret sker en biologisk proces, hvor træet omdanner klorofylet i bladene til mindre kemiske dele, som bliver tranporteret ind i stammen eller ned i rødderne. Når klorofylet forsvinder, kommer de andre farvestoffer i bladet til syne.
LÆS OGSÅ: Højsæson for svampeplukkere
Når træerne tager forskellig farve, er det, fordi træarterne har hver deres unikke sammensætning af farvestoffer i bladene. Eg har mest brune nuancer. Bøg kan have alle nuancer fra grøn over gul til brun. Rødeg er meget kraftig rød. Spidsløn får både røde og gule farver. Ær bliver stærkt gul. Enkelte arter som for eksempel el, ask og hyld trækker ikke klorofyl ud af bladene.
Derfor bevarer de den grønne farve, lige til bladene falder af træet.