Prøv avisen

Nu forsvinder lukkeloven: På vej mod det pausefri samfund

"Der ligger mange fordele i at kunne rykke rundt på arbejdet og at kunne tage på indkøb om søndagen. Men det indebærer samtidig, at den enkelte er sat mere under pres, fordi der ikke længere er en selvfølgelighed i, at alle har fri på et bestemt tidspunkt," siger Sverre Raffnsøe, der er professor ved CBS Handelshøjskolen i København. Foto: Henrik Pyndt Sørensen

Fra den 1. oktober er søndag en dag som alle andre i butiksverdenen. Dermed tages endnu et skridt mod et samfund uden fælles pauser. Fri er i stigende grad ikke længere noget, vi får, men noget vi skal være aktive for at tage

Stadig flere produktionsvirksomheder holder maskiner-ne kørende hele døgnet og hele året rundt, også i industriferien. Stadig flere højtuddannede har fleksible arbejdstider, men holder aldrig rigtig fri, fordi egne og firmaets ambitioner er skyhøje, og fordi teknologien giver konstant adgang til arbejdet.

Og fra den 1. oktober i år har alle butikker i princippet mulighed for at holde åbent hele ugen, når reglerne om søndagslukning bortfalder, så kun et par håndfulde helligdage er fælles lukkedage for alle butikker. Lukkeloven bliver begrænset til en helligdagslov.

LÆS OGSÅ: Afskaffelse af lukkeloven tømmer familien for indhold

Tilsammen tegner disse forandringer konturerne af et nyt samfund, hvor de fælles regler om, hvornår vi skal arbejde, og hvornår vi skal holde fri, er afskaffet.

Vi har skabt et samfund, hvor der ikke er nogen absolutte påbud, som vi ikke kan ændre på, hvis vi finder det hensigtsmæssigt. Det gammeltestamentelige bud om at komme hviledagen i hu gælder ikke, når vi af hensyn til den økonomiske og menneskelige værdiskabelse finder det hensigtsmæssigt at bryde det, siger Sverre Raffnsøe.

Han er professor ved CBS Handelshøjskolen i København og leder af et stort treårigt forskningsprojekt, Den humane vending, som fokuserer på, hvilken betydning det får, når samfundet på alle planer ophører med at henvise til absolutter og traditioner og i stedet indretter sig efter, hvad der skønnes at være til gavn for det menneskelige. Han ser netop afskaffelsen af lukkeloven som et eksempel på, at det, der skulle være til gavn for den enkeltes valgfrihed, også har en bagside.

LÆS OGSÅ: Teologer: Helligdage kan ikke bare slettes

Der ligger mange fordele i at kunne rykke rundt på arbejdet og at kunne tage på indkøb om søndagen. Men det indebærer samtidig, at den enkelte er sat mere under pres, fordi der ikke længere er en selvfølgelighed i, at alle har fri på et bestemt tidspunkt, siger Sverre Raffnsøe.

Anders Fogh Jensen er filosof og har i bogen Projektsamfundet beskrevet, hvordan det bliver stadig sværere for den enkelte at adskille arbejde og og fritid. Samtidig opfatter flere deres nuværende arbejde som et midlertidigt projekt, der snart vil blive afløst af et andet.

Fælles pauser har ofte haft den funktion, at ansatte kunne mødes og enes om fælles krav. Det vil blive svækket. Samtidig har søndage og fast industriferie givet en fælles rytme for året og ugen. Denne rytme er vigtig for traditionerne. Fraværet af fælles pauser vil nedbryde en række af vores traditioner, for eksempel traditionen om, at vi mødes om søndagen i kolonihaven, siger Anders Fogh Jensen.

I traditionen fra Det Gamle Testamente er søndagen selve symbolet på, at alle har brug for at holde fri. Buddet er egentlig et bud om, at man skal lade selv trælle og dyr hvile en dag om ugen for at huske israelitternes egen trældom i Egypten, påpeger forfatteren Finn Stefansson, som har skrevet om arbejde i Den Store Danske Encyklopædis symbolleksikon:

LÆS OGSÅ: En kun delvis stærk stat

Selvfølgelig kan det moderne samfund ikke gå helt i stå, og det går over gevind, når for eksempel ekstremt ortodokse jøder ikke vil tillade ambulancekørsel under sabbaten. Men også i vor tid fungerer søn- og helligdage som en påmindelse om, at der er noget ud over arbejdet, vi skal være fælles om.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet, mener ligefrem, at de stadig færre fælles pauser udford-rer en lang række af vores fælles værdier og normer. For det er i de fælles arbejdsfri zoner, at folkelig debat, kulturliv, foreningsliv og humanitært arbejde kan udfoldes:

Kravet om foretagsomhed har for længst bredt sig fra at være noget, der gjaldt fem dage om ugen fra 8.00 til 16.00. Det strækker sig over hele døgnet og weekenden med. Selvom vi burde have nået et så højt udviklingstrin, at vi ikke længere havde brug for at arbejde så meget for vores overlevelse, så oplever de fleste et øget pres. Og dette pres om produktivitet går for mig at se ud over det, der virkelig betyder noget i livet: de mellemmenneskelige relationer.