Nu kan grønlandske forvaringsdømte afsone i deres hjemland

I løbet af foråret sendes de første grønlandske indsatte fra Herstedvester Fængsel til en nybygget lukket anstalt i Nuuk. Foreløbig har kun 8 af 29 indsatte dog taget imod tilbuddet

I løbet af foråret og sommeren får de grønlandske indsatte i Herstedvester mulighed for at afsone en forvaringsdom i deres hjemland, når Grønlands første lukkede anstalt åbner i Nuuk. Samtidig skal de grønlændere, der i fremtiden idømmes forvaring, afsone straffen i Nuuk.
I løbet af foråret og sommeren får de grønlandske indsatte i Herstedvester mulighed for at afsone en forvaringsdom i deres hjemland, når Grønlands første lukkede anstalt åbner i Nuuk. Samtidig skal de grønlændere, der i fremtiden idømmes forvaring, afsone straffen i Nuuk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I årtier har jurister og Institut for Menneskerettigheder betegnet det som et brud på menneskerettighederne, at de farligste grønlandske kriminelle er blevet nægtet retten til familieliv på grund af deres afsoning i Herstedvester Fængsel, 4000 kilometer fra hjemlandet. Men i løbet af foråret og sommeren får de grønlandske indsatte i Herstedvester mulighed for at afsone en forvaringsdom i deres hjemland, når Grønlands første lukkede anstalt åbner i Nuuk. Samtidig skal de grønlændere, der i fremtiden idømmes forvaring, afsone straffen i Nuuk.

Foreløbig er det dog kun 8 af de 29 forvaringsdømte, der har sagt ja til tilbuddet om at fortsætte afsoningen i Grønland. Og selvom det tal umiddelbart kan lyde lavt i betragtning af de mange års kritiske debat om grønlændernes afsoning i Herstedvester, er antallet helt forventeligt, mener direktøren for den grønlandske kriminalforsorg Naaja Nathanielsen:

”En del af de indsatte har siddet i Herstedvester i mange år og har i nogle tilfælde større tilknytningsforhold til Danmark end Grønland. Nogle vil gerne fortsætte den behandling, de er i gang med i Danmark,” siger Naaja Nathanielsen.

De indsattes værelser i den moderne og topsikrede anstalt ligger med udsigt til Nuuk fjord, og den fem meter høje ringmur omkring den sikrede del af anstalten er udsmykket af den grønlandske kunstner Aka Høegh. Anstalten er tegnet af arkitektfirmaerne Friis & Moltke og Schmidt Hammer Lassen ud fra en filosofi om, at de fysiske omgivelser spiller en væsentlig rolle for personalets og de indsattes trivsel.

”Først og fremmest er det en lettelse, at borgere i fremtiden ikke risikerer udsendelse til et andet land. Der er fortsat langt fra for eksempel Upernavik i Nordgrønland til Nuuk, men det gør en forskel, at man afsoner i sit eget land. Samtidig er det meget vigtigt, at Grønland for første gang i landets historie nu selv kan tage ansvar for de forvaringsdømtes afsoning,” siger Naaja Nathanielsen.

Lektor, ph.d. Annemette Nyborg Lauritsen fra Grønlands Universitet, der i sin forskning har interviewet flere af de forvaringsdømte i Herstedvester, betegner det som et stort fremskridt, at Grønland i fremtiden ophører med at sende forvaringsdømte ud af landet.

”Selvom nogle af de indsatte vil skulle afsone langt fra deres familie og deres hjem, så er det et stort fremskridt, at de kan afsone i deres egen kultur,” siger Annemette Nyborg Lauritsen.

Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen, fremhæver, at anstalten er bygget efter grønlandsk ønske.

”Det er ikke noget, Danmark har fundet på, men udelukkende et ønske fra det grønlandske selvstyre. De grønlandske indsatte, der forlader Herstedvester for at afsone i Nuuk, får mulighed for at fortryde og vende tilbage til Danmark. Det synes vi er en god løsning,” siger Søren Espersen.

Lektor Søren Rud fra SaxoInstituttet på Københavns Universitet, der forsker i forholdet mellem Danmark og Grønland, vurderer, at den nye anstalt har stor symbolsk betydning.

”I en proces, hvor en nation skal opbygges, har det betydning, at Grønland bliver mindre afhængig af Danmark, fordi de indsatte ikke længere skal afsone i Herstedvester,” siger Søren Rud.

Han understreger samtidig, at selvom selvstændighed er endemålet for mange grønlændere, er der i øjeblikket bred politisk tilslutning til, at uafhængigheden af Danmark er en langstrakt proces.

Den nye anstalt er finansieret af den danske stat, da justitsvæsenet er et af de områder, der ikke er hjemtaget af det grønlandske selvstyre. Anstalten har kostet godt 400 millioner kroner at opføre.