Prøv avisen
Politisk analyse

Nu kommer de svære spørgsmål om hadprædikanter

Bertel Haarder kunne præsentere to delaftaler om en indsats mod ekstreme forkyndere. Den ene går ud på, at trossamfund, der modarbejder eller underminerer demokratiet, skal afskæres fra offentlig støtte. Den anden aftale har til formål at skærpe tilsynet med friskoler.

Regeringen plukkede i går de lavthængende frugter med to deltaftaler mod ekstreme forkyndere. Det bliver sværere at indføre en liste, som holder udemokratiske prædikanter ude af landet uden at komme på kant med ytrings- og religionsfriheden

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) lettede i går lidt af det pres, som både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti har lagt på ham for hurtigere at gøre noget for at bremse de såkaldte hadprædikanter. Flere ordførere har opfordret statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at sætte sig for bordenden i de svære forhandlinger, men det har han afvist.

Bertel Haarder kunne så selv i går præsentere to delaftaler om en indsats mod ekstreme forkyndere. Den ene går ud på, at trossamfund, der modarbejder eller underminerer demokratiet, skal afskæres fra offentlig støtte. Den anden aftale har til formål at skærpe tilsynet med friskoler.

Et stort flertal, nemlig Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og De Konservative er med i aftalerne.

At der er så massiv opbakning, kan forklares med, at de to aftaler også er de mest ukontroversielle og juridisk ukomplicerede. Det er de lavesthængende frugter, regeringen har plukket.

Da TV 2 havde vist udsendelsesrækken ”Moskeerne bag sløret”, stod politikerne i kø for at foreslå stramninger, der kunne bremse de islamistiske hadprædikanter. Hovedparten af forslagene var dog enten allerede indført, kunne ikke indføres eller ville ikke have nogen virkning. Det får de to nye aftaler heller ikke, hvis man spørger i aftalekredsen.

Øget tilsyn med privatskoler og skrappere krav for at få økonomisk støtte kan være udmærket, men nej – man finder ikke en eneste imam, som på grund af de to aftaler nu pludselig vil forkynde noget nyt og bedre om demokrati og kvinders ligestilling.

Dansk Folkepartis ordfører Martin Henriksen mener, at der skal helt andre boller på suppen til, hvis det virkelig skal batte. Partierne skal blive enige om en liste over udenlandske hadprædikanter, som ikke må rejse ind i landet. Det skal gøres kriminelt at undervise i stening, man skal kunne tage statsborgerskabet fra imamer, der forkynder i strid med demokrati og menneskerettigheder, og man skal kunne tage anerkendelsen fra trossamfund, mener han.

Forslaget om en såkaldt sanktionsliste, der forbyder ekstreme forkyndere at rejse ind i Danmark, er også på regeringens ønskeseddel. Allerede i går drøftede den med ordførerne, hvilke kriterier der skal være for at afvise forkyndere ved grænsen. Regeringen lægger selv op til, at man skal kunne afvises på forhånd, hvis man udgør en trussel for ”den offentlige orden”, hvis man har udtalt sig på en måde, der ville være strafbar her i landet, eller hvis man har udtalt sig antidemokratisk.

Vel at mærke er det kun religiøse forkyndere, der kan komme på listen. Andre, som for eksempel nazister, som hylder Adolf Hitlers folkemord på jøderne, skal fortsat frit kunne rejse ind og holde taler i Danmark. Men det handler kun om religiøse forkyndere, for hvis man skulle tage alle andre med, ville forhandlingerne aldrig blive færdige, som Martin Henriksen pointerer.

Juridisk ser der ikke ud til at være noget i vejen for at stille skrappere krav til religiøse forkyndere end til politiske. Direktør Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia mener dog, at der skal være en nogenlunde præcis beskrivelse i lovteksten af, hvad der menes med antidemokratiske ytringer, ellers kan det i sidste ende være en krænkelse af religions- eller ytringsfriheden, siger han.

Den konservative udlændingeordfører Naser Khader erkender, at selv med en liste over hadprædikanter vil mange af dem kunne komme til Danmark alligevel. Enten direkte fra et andet EU-land, eller via et andet land i Schengen-området.

Men det vil være muligt at stoppe prædikanter fra for eksempel USA og Canada, og han mener, at man nok kan holde en håndfuld af de værste ude.

Hvis det lykkes, vil det være en symbolsk sejr for det politiske flertal, og måske vil det få andre imamer til slet ikke at forsøge at komme ind.

Om regeringen så kan finde de rette, præcise definitioner inden for Grundlovens rammer for ytrings- og religionsfrihed, må vise sig. Målet er at indgå en samlet politisk aftale inden udgangen af maj. Mens den egentlige lovgivning må vente til efter sommerferien.