Nu mødes partierne om store bededag. Men hvad står der egentlig i lovforslaget?

I dag førstebehandles regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag. Men hvad er op og ned i lovforslaget? Kristeligt Dagblad guider her til hovedpunkterne

Forslaget om at afskaffe store bededag bliver fremlagt af formand for Folketinget, Søren Gade, under møde i folketingssalen på Christiansborg tirsdag den 24. januar 2023.
Forslaget om at afskaffe store bededag bliver fremlagt af formand for Folketinget, Søren Gade, under møde i folketingssalen på Christiansborg tirsdag den 24. januar 2023. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Der er lagt op til debat, når regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag førstebehandles i Folketinget i dag. 

Forslaget har, som de fleste læsere af Kristeligt Dagblad vil vide, allerede fået hård medfart fra både folkekirke, opposition og fagfolk. Senest har otte partier uden for regeringen – nærmere betegnet SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige – i en fælles pressemeddelelse opfordret regeringen til at udskyde afskaffelsen til efter et folketingsvalg.

Alt tyder imidlertid på, at den nye SVM-regering agter at gå planken ud og afskaffe helligdagen. Men hvad er egentlig op og ned i lovforslaget?

Læs med nedenfor, og bliv klogere på hovedpunkterne.

Hvordan bliver lønmodtagerne kompenseret?

Formålet med lovforslaget er som bekendt, at store bededag fremover bliver en almindelig arbejdsdag. Ændringen skal ifølge lovforslaget gælde fra den 1. januar 2024. 

Debatten om store bededag rammer på et tidspunkt, hvor mange danskere drømmer om at træde ud af hamsterhjulet og få mere fritid. Ifølge flere eksperter er det en af grundene til, at forslaget har mødt så stor modgang. For er tidspunktet det rette til mere arbejde?

Ja, for alle skal bidrage til Danmarks sikkerhed, lyder rationalet hos regeringen. For at kompensere lønmodtagerne for den ekstra arbejdsdag vil regeringen indføre et tillæg på 0,45 procent af årslønnen for månedslønnede. Det svarer til lønnen for én arbejdsdag.

Løntillægget optjenes ifølge lovforslaget løbende og udbetales enten månedligt eller to gange årligt i maj og august.

Hvad så med de timelønnede?

En bekymring, der er gået igen blandt kritikere af regeringens helligdagsplaner, er, om timelønnede mister det helligdagstillæg, de normalt ville få udbetalt ved at arbejde på store bededag.

Og det gør de angiveligt. I lovforslaget fremgår det, at timelønnede aflønnes med almindelig timeløn på store bededag, og at eventuelle helligdagstillæg på dagen bliver afskaffet. I stedet kan tillæg for overarbejde eller andet arbejde honoreres særskilt "efter aftale", lyder det.

Hvor meget kan Danmark spare på forslaget?

Ifølge regeringens beregninger fra Finansministeriet vil afskaffelsen af store bededag føre til en stigning i arbejdsudbuddet på 8.500 fuldtidspersoner – altså personer, der bestrider en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Fratrækker man de udgifter, der er forbundet med implementeringen, giver det ifølge lovforslaget en årlig besparelse på tre milliarder kroner i 2024 og 2025 samt en besparelse på 2,3 milliarder kroner i 2026.

Derudover vil Danmarks bruttonationale produkt (BNP) kunne løftes med 9,4 milliarder kroner, hvis helligdagen afskaffes, fremgår det af vurderingen. Det fremgår af vurdering, som Finansministeriet offentliggjorde for nylig.

Det er værd at bemærke, at beregningerne har vakt en del kritik. Overvismand professor Carl-Johan Dalgaard har for eksempel udtalt til Jyllands-Posten, at der slet ikke er en varig økonomisk gevinst ved at afskaffe store bededag.

 ... Og hvad koster det at implementere?

Det har ganske vist ikke fyldt så meget i debatten, men der er også en række udgifter forbundet med at afskaffe store bededag. For med flere arbejdende danskere følger et øget behov for blandt andet pasning i daginstitutioner.

En ekstra åbningsdag i SFO og dagtilbud skønnes ifølge lovforslaget med "betydelig usikkerhed" at medføre kommunale merudgifter på cirka 140 millioner kroner årligt. 

En lignende fortælling gør sig gældende i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge. Fordi de ikke udbetales på helligdage, vil afskaffelsen af store bededag medføre, at der skal udbetales sygedagpenge for en dag mere om året. Ifølge lovforslaget vil dette – også med "betydelig usikkerhed" – medføre en merudgift på 58 millioner kroner årligt.

Du kan læse lovforslaget i sin fulde længde her.