Prøv avisen

Nu mumles der igen i en DR-serie

Selvom tv-seerne sidder med fjernbetjeningen solidt placeret i hånden og skruer op og skruer op for tv’et, kan de simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt i dramaserien ”Liberty”. Foto: Aske Alexander Foss/DR

Utydelige replikker præger dramaserien ”Liberty”, lyder det fra seere. Det er ikke første gang, DR får den kritik. Et ideal om realisme præger branchen, og højtalerne i fladskærms-tv er små

Hver søndag aften kan danske tv-seere i øjeblikket rejse til Tanzania med skuespillerne Sofie Gråbøl, Carsten Bjørnlund og Anton Hjejle, når dramaserien ”Liberty” sendes på DR 1. Sådan skulle det i hvert fald være, men nogle af dem, der gerne ville rejse med, må opgive. For selvom de med fjernbetjeningen solidt placeret i hånden skruer op og skruer op for tv’et, kan de simpelthen ikke høre, hvad der bliver sagt.

En af dem, der er udfordret, er Jan Olsen fra Værløse, der i et læserbrev til dagbladet Politiken skriver følgende:

”Lyden i de fleste danske serier på DR 1 er ekstremt dårlig. Jeg kan ikke tro, at det ikke er muligt at gøre den bedre. (...) Nu er selv min kone, som hører særdeles godt, begyndt at klage over, at skuespillerne i ’Liberty’ mumler, så der må skrues højt op.”

Samtidig henviser Jan Olsen til det utrolige i, at tv-serien ”Matador”, der blev sendt første gang i 1978, har bedre lyd.

Det er langtfra første gang, en DR-dramaserie kritiseres for dårlig lyd. Sådan har det også været med tv-serier som ”Borgen” og ”Forbrydelsen” og ikke mindst søndagsdramaet ”Arvingerne”, der for skuespillernes mumleri mødte massiv kritik fra seere.

Flere gange har det også lydt fra DR, at man ville komme lydproblemerne til livs – blandt andet i 2013 og 2015, hvor lydkampagner blev sat i gang. Og sidste efterår, da ”Herrens Veje” rullede over skærmen, lod det rent faktisk til, at noget var forandret. For lyden og skuespillernes tydelige replikker i serien om præstefamilien blev flere steder fremhævet for at gøre op med de seneste års drama-mumleri. Så nu er spørgsmålet, hvorfor der igen er dårlig lyd og mumlende skuespillere i en DR-dramaserie?

Ifølge Jakob Isak Nielsen, der er lektor og forsker i tv-serier ved Aarhus Universitet, handler det overordnet om to ting: små højtalere og skuespillernes stil.

”Hjemme i stuerne har man ikke nødvendigvis et stort surround-sound-højtaler-system, og i fladskærmsteknologien er der ikke gjort meget ud af lyden. Det har været DR’s egen anke, siden fladskærmene kom til. Men i dag opstår der også problemer, fordi man skal lave lyddesign, der er afstemt til de mange forskellige typer platforme, som serierne ses på. Lyddesignet skal kunne fungere på computere, tablets, mobiltelefoner og til produkter fra 27 forskellige fabrikanter, og det gør det svært,” siger Jakob Isak Nielsen.

En anden side af sagen er, at det rent faktisk kan være et bevidst valg, at skuespillerne mumler deres replikker.

”Måden, man artikulerer og udtaler replikker på, er et kunstnerisk valg. Fra 1990’erne kom den generation af skuespillere, som har været med til at tegne en ny guldalder inde for både film og tv, og de anlagde en mere naturalistisk måde at spille på, mens den ældre skuespillergeneration havde en anden opfattelse af, hvad godt skuespil var, og nok var mere rundet af en teater- og revypræget tradition, hvor tydelig diktion var helt indgroet. I DR-serien ’Rejseholdet’ kan man tydeligt høre den forskel, når man holder Mads Mikkelsens mumlende replikker op mod seriens ældre skuespillere og skuespillerinder,” siger lektoren.

Og idealet om naturalistiske og realistiske replikker – det, som nogen måske vil kalde mumlen – lever videre i ”Liberty”, mener han.

”I ’Liberty’ opfatter jeg skuespillernes måde at tale på som et kunstnerisk valg. Jeg tror, de har tænkt meget på, hvem de her karakterer, der er i Tanzania, er, og hvordan de skal skildres. Måden at tale på bliver en del af miljøskildringen, og det, tror jeg, har overtrumfet overvejelser om tydelighed i replikkerne,” siger Jakob Isak Nielsen.

Ifølge lektoren udfolder serien gennem flere karakterer en verden, hvor grænsezoner afsøges i forhold til blandt andet identitet og moral, iblandet alkohol og stoffer, og det er ikke usædvanligt, at man i talen derfor er ”mere sløret”.

Anderledes så det ud i ”Herrens Veje”, hvor det handlede om en lang slægt af præster, der typisk er retorisk stærke. Derfor var det her et bevidst valg at lade karakterernes udtale være meget tydelig, som Adam Price, hovedforfatteren bag, tidligere har udtalt.

”I mange år har der været en naturalisme-tradition i dansk film og tv, hvor det nærmest var sådan, at den der mumlede mest, var bedst. Og det er det ikke i denne her serie.”

”Det er jo en del af denne her families arbejde at stille sig ind foran en forsamling og tale til den og gøre sig forståelige,” har Adam Price tidligere sagt til Ritzau.

Selvom der kan være tendenser i tiden i forhold til udtale, som gør sig gældende, er der helt grundlæggende ikke nogen, der har lyst til at levere dårlig lyd, heller ikke DR. Sådan lyder det fra Eva Novrup Redvall, der er lektor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i film- og tv-produktion.

”På en produktion som en DR-serie forsøger man at lave lyd, så det lyder godt i et særligt system, men man prøver samtidig at sikre, at man rammer så bredt som muligt i forhold til forskellige fjernsynsindstillinger, netop fordi man ved, at lyd har været et tilbagevendende problem. Der ligger selvfølgelig en opgave i at finde balancen mellem at give skuespillere og kamera frihed i dialogen og at lave optimal lyd. Lyd er derfor altid en stor overvejelse under optagelser, selvom det er klart, at den måde, som skuespillere spiller på i dag, er mere realistisk end den tydeligere tv-teater-diktion fra hedengangne tider, og derfor er det i nyere tv-serier somme tider sværere at høre, hvad der bliver sagt,” siger Eva Novrup Redvall.

Fra DR og Karoline Leth, der er producent på ”Liberty,” lyder det i et skriftligt svar, at lyd er noget, de ”har haft meget fokus på,” og at de kun har fået ”begrænsede henvendelser” omkring lydproblemer:

”I ’Liberty’ gøres brug af et mere levende kamera, end man kender fra mere klassisk produceret tv i et studie, og det er naturligvis et fortælleteknisk kneb, der skal øge seriens realisme, som også afspejles i lyden. Ikke desto mindre bruger vi lang tid på at få alle skuespillerne til at genindtale de replikker, der kan herske den mindste usikkerhed omkring, således at vi får den bedste lyd på alle replikker. I ’Liberty’ tales der mange sprog, blandt andet dansk, svensk, finsk, engelsk, swahili og zulu, som alt sammen naturligvis er undertekstet, og derudover kan ’Liberty’ også synstolkes, som er et tilbud, der skal sikre, at alle kan få det hele med.”